1 GENERELLE RETNINGSLINJER

Vådrum er omfattet af krav i både Bygningsreglement 2018 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018) og Sikkerhedsstyrelsen: Lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel (elsikkerhedsloven) og DS-håndbog 183:2020, Standardsamling til installationsbekendtgørelsen – DS/HD 60364-serien (2 bind).

Bygningsreglementet og dermed kravene til vådrum gælder både ved nybyggeri og ved væsentlige om- og tilbygninger. Det er ikke nødvendigt at overholde de nugældende krav ved mindre ændringer, fx udskiftning af fliser i et eksisterende baderum. Der kan dog være forhold, fx geometriske begrænsninger, gamle træbjælkelag og eksisterende bræddeskillevægge, som kræver særlig opmærksomhed, se SBi-anvisning 252, Vådrum for mere om renovering.

Ved renovering af eksisterende badeværelser gælder som udgangspunkt, at konstruktioner, som var lovlige på udførelsestidspunktet, fortsat kan anvendes. En del af de ældre konstruktioner, fx slaggepladevægge med malede overflader, er imidlertid ikke så sikre mod vandgennemtrængning som nyere vægtyper, fx betonvægge eller vægge med vandtætningsmembran. Ved renovering bør vandtætheden af eksisterende vægge normalt forbedres, fx med en vandtætningsmembran, især fordi vandbelastningen i dag generelt er større end tidligere.

Byggeskadefondene anbefaler, at man i almene boliger mv. anvender våd-rumsløsninger, som er beskrevet i SBi-anvisning 252, Vådrum under belastningsklasse M (middel) og H (hård), se fx https://www.bsf.dk/erfaformidling/vi-anbefaler/installationer/vaadrum/.

Bygningsreglementet stiller særlige krav til gulv og vægge i den vandbelastede del af vådrum. For at gøre dette begreb operationelt, opdeles vådrum i to zoner afhængigt af vandbelastningen nemlig vådzone og fugtig zone.

I det følgende redegøres kortfattet for opdelingen af vådrum i vådzone og fugtig zone og opdeling af vådrum i belastningsklasser og andre almindeligt gældende retningslinjer, se SBi-anvisning 252, Vådrum for yderligere informationer.

1.1 Zoner i vådrum

Vådzone

Vådzonen omfatter den del af rummet, der jævnligt – ofte dagligt – er direkte påvirket af vand. Her stilles de strengeste krav til konstruktioner, materialer og overfladebehandlinger, se figur 1-figur 4.

Vådzonen omfatter:

Hele gulvet
De nederste 100 mm af alle vægge
Vægge ved bruseniche, badekar og håndvask med brusearmatur.

Rummets bredde afgør, om væggen over for bruseren skal regnes med til bruseområdet, se figur 1. Hvis rummet er smallere end 1,3 m, er den modstående væg en del af bruseområdet, og alle rummets vægge regnes som vådzone, se afsnittet Små vådrum herunder.

FIGUR 1. Bruseområdet eller brusenichen er området omkring bruseren. Det er typisk afgrænset af vægge, brusevinger, badeforhæng eller brusedøre. Er rummet smallere end 1,3 m, som vist på figuren eller er arealet mindre end 3,25 m2, er den modstående væg en del af bruseområdet, og alle vægge i rummet regnes som vådzone.

Vådzonen på vægge går helt til loft. I særligt høje rum kan området over 2,3 m, dog betragtes som fugtig zone.

Anvendes fastmonterede skærmvægge – eventuelt i form af døre, der slutter tæt til væg og går næsten til gulv ved badning – afgrænser disse vådzonen på væggene men ikke på gulvet, se figur 3. Skærmvægge er desuden med til at bestemme, hvor rør må føres gennem gulvet, se figur 2 for løsning med badeforhæng og figur 3 med fastmonterede skærmvægge.

Fugtig zone

Fugtig zone er vægområdet uden for vådzonen. Væggene i den fugtige zone bliver mere påvirket af fugt end væggene i boligens øvrige rum, fx som følge af høj relativ luftfugtighed og lejlighedsvis vandpåvirkning. Der stilles derfor også i fugtig zone skærpede krav til materialevalg og opbygning af konstruktionen i forhold til boligens andre rum.

FIGUR 2. Vådzone og fugtig zone i vådrum med bruseniche. Vådzonen omfatter hele gulvet, de nederste 100 mm af væggene og væggene omkring brusenichen indtil 500 mm fra dens afgrænsning. Vådzonen på væggene går helt til loft. I særligt høje rum kan området over 2,3 m dog betragtes som fugtig zone. Vand fra gulvet skal afledes til gulvafløb, dvs. gulvet skal normalt have fald mod afløb. Området omkring brusenichen, som er vist med faldopbygning, viser, hvor der skal være fald på gulvet, og hvor der ikke må være rørgennemføringer. Området går 500 mm ud fra brusenichens afgrænsning. Da der ikke må være lunker eller bagfald på gulvet, anbefales det at udføre gulvet med et lille fald mod afløbet overalt. Gulvbelægninger og vandtætte membraner i gulve skal slutte vandtæt til gulvafløb.

FIGUR 3. Vådzone og fugtig zone i vådrum med fastmonterede skærmvægge med en bredde på mindst 250 mm omkring bruseniche. Skærmvægge kan også udføres som døre, forudsat at dørene går helt til gulv og slutter tæt til den væg, hvorpå de er ophængt. Vådzonen omfatter hele gulvet, de nederste 100 mm af væggene og væggene inden for skærmvæggene. Vådzonen på væggene går helt til loft. I særligt høje rum kan området over 2,3 m, dog betragtes som fugtig zone. Er gulvet i bruse-nichen afgrænset fra det øvrige gulv, fx forsænket, kan der føres rør gennem gulvet helt op til skærmvæggenes yderside. Da der ikke må være lunker eller bagfald på gulvet, anbefales det at ud-føre gulvet med et lille fald mod afløbet overalt. Opkanter som afgrænsning bør så vidt muligt undgås og må i givet fald ikke være over 25 mm høje. Anvendes der opkanter, vil det være nødvendigt med et ekstra afløb uden for brusenichen for at opfylde kravet om vandafledning fra gulvet. Gulvbelægnin-ger eller vandtætte membraner i gulve skal slutte vandtæt til gulvafløb.

Små vådrum

I små vådrum, dvs. vådrum med et gulvareal mindre end 3,25 m2 eller med en bredde på under 1,3 m ved bruseområde/bruseniche, omfatter vådzonen hele gulvet og alle vægoverflader i rummet. Det gælder også, selvom der er monteret skærmvægge.

FIGUR 4. Vinkelformet vådrum, hvor bruser er placeret i den niche, som naturligt fremkommer i rummet. Er rummet større end 3,25 m2, hører væggene med håndvask og wc’et til fugtig zone, idet der ikke er risiko for, at der sprøjter vand på den under badning. Er badeværelse mindre end 3,25 m2 hører alle vægge til vådzone. Der skal udvises omhu ved samlinger mellem våd- og fugtig zone.

1.2 Belastningsklasser

Vand- og fugtbelastningen af et vådrum afhænger af, hvor ofte og hvor længe vådrummet bruges, om der er gode ventilationsmuligheder, og om der luftes ud. Desuden har det betydning, om der ud over vand- og fugtbelastning er store varierende mekaniske belastninger af vådrummets overflader og konstruktioner. På baggrund af den forventede belastning skelnes der mellem følgende belastningsklasser:

	*Klasse L (Lav)*: Vådrum med lav vand- og fugtbelastning, dvs. få daglige bade og god udluftning efter brug. Lav vand- og fugtbelastning findes fx i vådrum i enfamiliehuse, sommerhuse til eget brug og bygninger med begrænset anvendelse af vådrum.
	*Klasse M (Middel)*: Vådrum med middel vand- og fugtbelastning, dvs. flere daglige bade og/eller mangelfuld udluftning. Middel vand- og fugtbelastning findes fx ofte i tæt-lave boliger, etageboliger, hoteller, sommerhuse til udlejning og baderum til mindre arbejdspladser.
	*Klasse H (Høj)*: Vådrum med høj vand- og fugtbelastning, eller hvor der er større mekaniske belastninger af vådrummets overflader og konstruktioner end normalt i boliger, fx mange daglige bade, perioder med vand på gulvet, direkte påsprøjtning af vand på overflader eller brug af rulleborde og mobile maskiner.Høj vand- og fugtbelastning findes fx i fælles baderum i sportshaller, restaurationskøkkener, storkøkkener, produktionslokaler i levnedsmiddelindustrien, indendørs pool-område i enfamiliehuse og sommerhuse.

Et vådrum regnes ved planlægning, projektering og udførelse til den belastningsklasse, som bedst dækker den påtænkte brug. Ved tvivl om hvilken belastningsklasse, der skal anvendes, vælges den højeste af de relevante belastningsklasser, for at opnå acceptabel sikkerhed mod vand- og fugtskader.

1.3 Tilgængelighed

Badeværelser bør om muligt indrettes, så de er anvendelige for personer med fysisk funktionsnedsættelse, fx ældre personer, der bruger rollator. Baderummet bør fx indrettes med niveaufri adgang og med forsænkninger ved brusenichen. Forsænkninger bør ikke være dybere end 10 mm. Opkanter som afgrænsning bør så vidt muligt undgås. Hvis der anvendes opkanter bør de højst være 25 mm høje af hensyn til tilgængelighed. Brusenicher bør være mindst 0,9 × 0,9 m. Det anbefales, at væggene i brusenichen er udført, så det efterfølgende er muligt at opsætte gribeegnede støttegreb. For at opnå tilstrækkelig styrke kan det være nødvendigt at udføre forstærkning for fastholdelse af støttegreb mv. For skeletvægge kan forstærkning fx udføres med løsholter eller monteringstativer.

Gulvet bør være nemt at holde rent og være skridhæmmende i både våd og tør tilstand. Der bør være en fri afstand på mindst 1,1 m foran toilet og håndvask, hvilket gør rummet egnet for personer, der bruger rollator.

For yderligere information om tilgængelighed henvises til speciallitteratur, fx SBi-anvisning 249, Tilgængelige boliger – indretning.

Ovenstående krav til badeværelsers tilgængelighed kan være svære at opfylde ved renoveringer – især i lejligheder med små vådrum.

1.4 Planlægning og kontrol

Vådrum er pr. kvadratmeter boligens dyreste rum, og fejl i vådrum kan desuden medføre alvorlige følgeskader. Omhyggelig planlægning og kontrol af arbejdet er derfor væsentlig for at minimere risikoen for fejl, svigt og skader.

Du bør udarbejde tjeklister, når du projekterer og udfører vådrum. Tjeklisterne bør tilpasses det aktuelle projekt. I SBi-anvisning 252, Vådrum findes beskrivelser af, hvad sådanne tjeklister som minimum bør indeholde.

1.5 Planlægning, projektering og udførelse

Proces

Når du skal etablere et vådrum kan arbejdet opdeles i forskellige faser, fra valg af belastningsklasse til brug og vedligehold af det nye vådrum. Du skal tage hensyn til alle faser og udføre arbejdet korrekt for at sikre et godt og velfungerende vådrum.

I SBi-anvisning 252, Vådrum er vist et simpelt procesdiagram for udførelse af vådrum. Processen er beskrevet generelt, men du kan efter behov tilpasse diagrammet til mere specifikke konstruktioner og installationer. Eksemplerne 1-4 i denne publikation illustrerer, hvordan processen i SBi-anvisning 252, Vådrum kan bruges i konkrete eksempler.

Valg af belastningsklasse

Ved projektering af vådrum skal du først fastlægge belastningsklassen.

For badeværelser i boliger, kan du som regel tage udgangspunkt i den opdeling i klasser, som er beskrevet i afsnittet Belastningsklasser. I boliger er det hele vådrummet, der klassificeres.

Er den forventede belastning særlig høj, fx i udlejningsbyggeri med stor beboertæthed, kan sikkerheden øges ved at vælge en højere belastningsklasse. Valg af belastningsklasse må baseres på en vurdering af den forventede fugt-belastning. Du bør også overveje, om det er sandsynligt, at en bygning ændrer funktion, så vådrummet senere kan komme i en højere belastningsklasse. I givet fald bør denne klasse anvendes.

Disponering

Når belastningsklassen er fastlagt, skal vådrummet disponeres. Store rum vil normalt være at foretrække, fordi der i store rum er gode muligheder for funktionsdeling og gode planløsninger, også for personer med fysisk funktionsnedsættelse.

Ved renovering af vådrum vil der ofte være bindinger, som betyder, at man ikke kan opfylde alle ønsker og krav. Du bør i sådanne tilfælde opfylde krav og ønsker i så vid udstrækning som muligt. Det gælder især krav til beskyttelse af fugtfølsomme materialer, jf. bygningsreglementet, og krav om tilgængelighed.

Vådrum kan med fordel anbringes i nærheden af hinanden eller op mod køkkener, så trækning af rør til vand- og afløbsinstallationer begrænses mest muligt, og så du opnår en rationel arbejdsgang, når vådrummet udføres.

Døre og vinduer er ikke beregnet til at modstå påsprøjtning af vand. Vådrummet bør derfor disponeres, så brusenichen placeres i god afstand fra vindue og dør, eller så en skærmvæg afgrænser brusepladsen mod vindue og dør. En skærmvæg bør være mindst 250 mm bred, se figur 3. Døre til vådrum bør være egnede til brug i fugtige omgivelser – især i små vådrum, eller hvor der er risiko for, at der kommer vandsprøjt på døren.

Der bør om muligt være mindst ét vindue i vådrummet, både for at gøre det muligt at lufte kraftigt ud og for at få dagslys ind i rummet. Dette kan dog være svært at opnå i mange ældre lejligheder, hvor badeværelser er placeret i midten af boligen (indeliggende badeværelse) og ikke mod facader.

Valg af materialer og konstruktioner

Når belastningsklassen er bestemt, skal du vælge materialer og konstruktioner, så de svarer til belastningsklassen og dermed det ønskede sikkerhedsniveau, se tabel 1-tabel 3. I tvivlstilfælde bør du benytte højere belastningsklasse og/eller bedre konstruktioner.

Ved valg af materialer og konstruktioner skal du også tage hensyn til den forventede daglige brug og vedligehold af vådrummet. Løsninger, der ikke er i overensstemmelse med de anførte belastningsklasser – såkaldte risikobehæftede konstruktioner – må du kun anvende, hvis du har aftalt det med bygherren.

TABEL 1. Kombinationer af gulvkonstruktioner og vandtætningssystemer. Tabellen angiver, i hvilke belastningsklasser en given kombination kan benyttes, fx kan udstøbning på træbjælkelag med flisesystem uden membran anvendes i belastningsklasse L og M. Opdelingen i belastningsklasser er forklaret nærmere i afsnit 1.2 Belastningsklasser. Kombinationer med grøn og gul farvemarkering kan anvendes, gul dog kun under nærmere angivne betingelser.

Gulvkonstruktion
Vandtætning	MK-godkendt flisesystem med membran	PVC	Banevare, fx tagdug (som underlag for flisebeklædning)	Flisesystem uden membran. Kravene for at opnå MK-godkendelse skal være opfyldt og kunne dokumenteres ¹⁾	Ingen (dvs. blot en vandafvisende belægning af fliser i almindelig fliseklæber eller terrazzo) ²⁾
Beton in situ ³⁾
Beton/letbeton som elementer ⁴⁾
Beton/letbeton som færdige elementer ⁵⁾
Udstøbning på træbjælkelag
’Vandtætte’ plader på træbjælkelag ⁶⁾
’Dobbeltgulv’ på træbjælkelag ⁷⁾
Krydsfiner på træbjælkelag
Spånplader på træbjælkelag

Kolonnen gælder for flisesystemer uden membran, se definition af flisesystemer i afsnit 6.2 i SBi-anvisning 252, Vådrum.
Kolonnen gælder for belægning af fliser lagt i almindelig fliseklæber, men altså uden et vandtætningssystem. Fliser lagt i almindelig fliseklæber yder mindre sikkerhed mod vandgennemtrængning end løsninger, hvor der er anvendt et vandtætningssystem. Disse belægninger er derfor klassificeret lavere end de tilsvarende løsninger med vandtætningssystem, se kolonnen ’Flisesystemer uden membran’. Flisegulve udført på dæk med støbt opkant og terrazzogulve kan dog også anvendes i belastningsklasse M.
Der skal være kvalitetssikring af beton og arbejdsudførelse, også ved udstøbning af udsparinger, fx omkring gulvafløb.
Samlinger mellem elementer skal være vandtætte. Dette gælder også samlinger mod væg.
Fabriksfremstillede elementer, der leveres med færdig overfladebelægning.
Ved ’vandtætte’ plader forstås MK-godkendte plader, som er forsynet med en overflade eller belægning, der gør dem vandtætte i sig selv, fx en plastbelægning. De skal herudover forsynes med en vandtæt belægning. Ved brug af ’vandtætte’ plader skal du være opmærksom på, om materialet lever op til gældende brandkrav.
Ved ’dobbeltgulv’ forstås, at der er udført to gange vandtætning, og at der mellem vandtætningslagene er udstøbt med uorganisk materiale.

TABEL 2. Vægge i vådzone. Kombinationer af vægopbygning og vandtætningssystem. Der er for hver kombination angivet, i hvilken belastningsklasse en given kombination kan benyttes, fx kan en skeletvæg med gipsplader og PVC-beklædning anvendes i belastningsklasse L og M. Belastningsklasserne er forklaret nærmere i afsnit 1.2 Belastningsklasser. Kombinationer med grøn og gul farvemarkering kan anvendes, gul dog kun under nærmere angivne betingelser.

Vægkonstruktion
Vandtætning	MK-godkendt flisesystem med membran	PVC	Mindst 0,20 mm PE-folie eller 1 mm vådrumsmembran som underlag for pladebeklædning eller brædder	Flisesystem uden membran/ malebehandling. For at opnå MK-godkendelse skal kravene være opfyldt og kunne dokumenteres ¹⁾	Ingen dvs. blot en vandafvisende overflade af flisebeklædning /malebehandling eller lignende ²⁾
Beton in situ				³⁾	³⁾
Beton/letbeton som elementer/blokke				³⁾	³⁾
Tegl etc.		⁴⁾		³⁾	³⁾
Skeletvæg med ’vandtætte’plader ⁵⁾
Skeletvæg med kalciumsilikatplader
Skeletvæg med cementbaseret plader
Skeletvæg med vådrumsgipsplader
Skeletvæg med fibergipsplader
Skeletvæg med krydsfiner/spånplader
Skeletvæg med laminatplader ⁶⁾
Skeletvæg med bræddebeklædning
Slaggepladevæg, Monierskillevæg
Bræddeskillevæg, Bindingsværksvæg

Vægkonstruktioner under dobbeltstregen findes ofte ved renoveringsopgaver. De kan ikke umiddelbart anvendes i vådzone ved etablering af nye badeværelser.

Kolonnen gælder for flisesystemer uden membran, se definition af flisesystemer i afsnit 6.2 og malebehandlinger/vådrumsmalingsystemer i afsnit 6.4 i SBi-anvisning 252, Vådrum.
Vægge af tegl og letbeton kan ved opfugtning transportere fugt til tilstødende rum. Kolonnen gælder for beklædning af fliser opsat i almindelig fliseklæber, som yder mindre sikkerhed mod vandgennemtrængning end løsninger, hvor der er anvendt et vandtætningssystem. Derfor bør væggene vandtætnes, inden fliserne opsættes.
Fliser kan anvendes. Malebehandling på uorganisk underlag bør så vidt muligt undgås – eller i hvert fald kun benyttes i belastningsklasse L – fordi malebehandling i vådzone indebærer et stort vedligeholdelsesbehov, der stiger med belastningen.
Det er mht. vandtæthed muligt at udføre PVC-beklædning på pudsede teglvægge, men det er vanskeligt/umuligt at udføre æstetisk tilfredsstillende, fordi alle ujævnheder bliver synlige gennem belægningen.
Ved ‘vandtætte’ plader forstås MK-godkendte plader, som er forsynet med en overflade eller belægning, der gør dem vandtætte i sig selv, fx en plastbelægning. De skal herudover forsynes med en vandtæt belægning eller opsættes på et vandtæt underlag. Ved brug af ’vandtætte’ plader skal du være opmærksom på, om materialet lever op til gældende brandkrav.
Laminatplader omfatter både massive laminatplader og laminatbeklædte plader.

TABEL 3. Vægge i fugtig zone. Kombinationer af vægopbygning og vandtætningssystem. Der er for hver kombination angivet, i hvilken belastningsklasse en given kombination kan benyttes, fx kan en skeletvæg med gipsplader og PVC-beklædning anvendes i belastningsklasse L og M. Belastningsklasse er forklaret nærmere i afsnit 1.2 Belastningsklasser. Kombinationer med grøn og gul farvemarkering kan anvendes, gul dog kun under nærmere angivne betingelser.

Vægkonstruktion
Vandtætning	MK-godkendt flisesystem med membran	PVC	Mindst 0,20 mm PE-folie eller 1 mm vådrumsmembran som underlag for pladebeklædning eller brædder	Flisesystem uden membran/ malebehandling. For at opnå MK-godkendelse skal kravene være opfyldt og kunne dokumenteres ¹⁾	Ingen dvs. blot en vandafvisende overflade af flisebeklædning /malebehandling eller lignende
Beton in situ				⁵⁾
Beton/letbeton som elementer/blokke				⁵⁾
Tegl etc.		⁶⁾		⁵⁾
Skeletvæg med ’vandtætte’plader ⁵⁾
Skeletvæg med kalciumsilikatplader
Skeletvæg med cementbaseret plader
Skeletvæg med vådrumsgipsplader
Skeletvæg med fibergipsplader
Skeletvæg med krydsfiner/spånplader
Skeletvæg med laminatplader ⁶⁾
Skeletvæg med bræddebeklædning
Slaggepladevæg, Monierskillevæg
Bræddeskillevæg, Bindingsværksvæg

Vægkonstruktioner under dobbeltstregen anvendes ofte ved renoveringsopgaver. Alle vægtyper bør som minimum gøres plane og påmonteres plader, inden der opsættes fliser eller PVC-beklædning. Alternativt kan der opføres en forsatsvæg foran den gamle væg, se afsnit 4.4 i SBi-anvisning 252, Vådrum, Anvendelse af eksisterende indervægge. Bræddeskillevægge og bindingsværksvægge må kun benyttes, hvis de forsynes med en pladebeklædning, som efterfølgende vandtætnes.

Kolonnen gælder for flisesystemer uden membran, se definition af flisesystemer i afsnit 6.2 og malebehandlinger/vådrumsmalingsystemer i afsnit 6.4 i SBi-anvisning 252, Vådrum.
Ved ‘vandtætte’ plader forstås MK-godkendte plader, som er forsynet med en overflade eller belægning, der gør dem vandtætte i sig selv, fx en plastbelægning.
Laminatplader omfatter både massive laminatplader og laminatbeklædte plader.
Vedhæftningen skal kunne dokumenteres.
Fliser kan anvendes. Brug af malebehandling på uorganisk underlag bør indskrænkes til klasse L og M, fordi der i belastningsklasse H også i fugtig zone må forudses et stort vedligeholdelsesbehov.
Det er mht. vandtæthed muligt at udføre PVC-beklædning på pudsede teglvægge, men det er vanskeligt/umuligt at udføre æstetisk tilfredsstillende, fordi alle ujævnheder bliver synlige gennem belægningen.

1.6 Opmærksomhedspunkter ved projektering og udførelse

Projektering

Forudsætningen for at opnå et velfungerende vådrum er at:

Du projekterer under hensyntagen til omgivende konstruktioner, fx anvendte konstruktionsmaterialer.
Du har klarhed over alle nødvendige detaljer, fx samling mellem gulv og væg, udførelse af installationsskakt og tilslutning ved dør. Løsningerne bør beskrives og tegnes som dokumentation.
Hvis du anvender løsninger beskrevet af leverandører eller i alment teknisk fælleseje, skal det fremgå tydeligt af projektet fx på dine tegninger og beskrivelser, og der skal henvises til specifikke og relevante beskrivelser og figurer.
Vådrummet disponeres, så der opnås funktionsdeling. Store rum vil normalt være at foretrække, fordi der i store rum er gode muligheder for funktionsdeling og gode planløsninger også for personer med fysisk funktions-nedsættelse.

Vådrum kan med fordel anbringes i nærheden af hinanden eller op mod køkkener, så trækning af rør til vand- og afløbsinstallationer begrænses mest mulig, så der opnås en rationel arbejdsgang, når vådrummet udføres.

Ved projektering af vådrum bør du tænke totaløkonomisk, dvs. at der ikke alene fokuseres på lav anskaffelsespris, men også tages hensyn til fremtidige udgifter til reparation og vedligehold.

Ud over de krav, som knytter sig direkte til vandbelastningen, kan der være andre krav eller ønsker til vådrummet. Det kan fx være et ønske om en let konstruktion, et ønske om at undgå byggefugt eller et krav om ekstra sikkerhed, fordi konsekvenserne af en skade vil være store.

Du skal i forbindelse med dit arbejde foretage kvalitetssikring af projektet. Eksempler på forhold, der kan indgå i kvalitetssikringen, er vist i SBi-anvisning 252, Vådrum, Appendiks A.

Når arbejdet afsluttes, bør du udarbejde tegninger og/eller beskrivelser, der viser, hvordan vådrummet reelt er bygget (’as-built’ tegninger). Tegningerne og beskrivelserne vil lette senere vedligehold af vådrummet, fordi anvendte materialer mv. kendes.

Udførelse

Udførelse af vådrummet skal ske i overensstemmelse med de projekterede løsninger. Eventuelle uklarheder i projekter, som er projekteret af andre, bør afklares, inden arbejdet igangsættes.

Er der særligt vanskelige arbejdsopgaver, bør de gennemgås med den tilsynsførende – i det mindste første gang, de udføres.

Du skal under arbejdet kvalitetssikre dine egne arbejder. Nogle arbejder er lette at kontrollere (og om nødvendigt rette), men vanskelige at udbedre efterfølgende, fx varmekablernes funktion eller den vandtætte membrans tykkelse. Eksempler på forhold, der kan indgå i kontrollen, er vist i SBi-anvisning 252, Vådrum, Appendiks A. Kvalitetssikringen bør dokumenteres skriftligt og med fotos.