Gå til indhold

3 EKSEMPEL B: ETABLERING AF NYT BADEVÆRELSE I ÆLDRE ENFAMILIEHUS

Eksemplet omhandler et værelse i stueetagen i et ældre enfamiliehus, som ombygges til badeværelse. 
Værelse i ældre enfamliehus som skal ombygges til badeværelse.
FIGUR 38. Værelse i ældre enfamliehus som skal ombygges til badeværelse.
Huset er en murermestervilla fra 1930’erne med kælder og første sal. Badeværelset har et gulvareal, som er større end 3,25 m2, og udføres i eksemplet med PVC-belægning på krydsfiner/gulvspånplade på bjælkelag. Væggene er skeletvægge med fibergips, som beklædes med fliser. Elinstallationer er lampeudtag over vask, stikkontakt ved vask, og desuden etableres mekanisk udsugning over brusenichen. Midt i brusenichens gulv udføres et rundt gulvafløb. Badeværelset har håndvask og et WC med indbygget cisterne. Gulvet i det tilstødende rum ligger højere end gulvet i badeværelset. 
Nyt badeværelse efter ombygning af gammelt værelse i ældre enfamliehus.
FIGUR 39. Nyt badeværelse efter ombygning af gammelt værelse i ældre enfamliehus.
Når du skal etablere et nyt badeværelse i et ældre hus, kan du risikere at støde på skjulte problemer med bygningens konstruktioner eller installationer, fx fejl i bærende konstruktioner eller utidssvarende byggematerialer. Disse forhold kommer normalt først til syne, når man går i gang med at fjerne de eksisterende materialer.
Badeværelset er et rum, der udsættes for vand- og fugtpåvirkning og desuden indeholder mange tekniske installationer. Arbejde i et badeværelse kræver derfor håndværkere med kendskab til de regler og krav, der er til bl.a. byggematerialer, udformning, konstruktion og udførelse. Arbejder inden for el og vvs kræver normalt autorisation. Det er vigtigt, at håndværkerne overholder alle regler og opfylder alle krav, så der ikke opstår skader, som skaber ærgrelse og ofte er meget dyre at udbedre.
Arbejdsproces ved udførelse af badeværelse i eksisterende enfamiliehus med kælder og første sal og etagedæk af træbjælkelag.
FIGUR 40. Arbejdsproces ved udførelse af badeværelse i eksisterende enfamiliehus med kælder og første sal og etagedæk af træbjælkelag. For hvert trin er angivet, hvilke faggrupper som udfører arbejdet.

3.1 El: Eksisterende elinstallation fjernes

Første skridt i etableringen af badeværelset er at fjerne eksisterende elinstallationer.
FIGUR 41. Første skridt i etableringen af badeværelset er at fjerne eksisterende elinstallationer.

Introduktion

Ved etablering af et nyt badeværelse i et ældre hus skal elektriciteten afbrydes, og den gamle installation demonteres. Det vil normalt ikke være muligt at genbruge installationen.

Indfaldskrav

Før du går i gang med at demontere elinstallationen, skal du sikre dig følgende:
  • Elforsyningen til installationen er afbrudt, så der ikke er risiko for at få elektrisk stød.
  • Hvis hele installationen skal nedtages, skal installationen i gulv, vægge og loft være blotlagt og tilgængelig. 

Arbejdsprocesser

De arbejdsprocesser, som indgår i nedtagning af installationer, er typisk følgende:
  • Forsyningen afbrydes.
  • Elmateriel, fx stikkontakter, ventilator, lamper, lampeudtag og gulvvarmeregulering demonteres.
  • Ledningsender afsluttes med samlemuffer, så der ikke er risiko for at få elektrisk stød.
  • Materiale, der skal genbruges, skal beskyttes mod mekanisk overlast, støv og lignende.
  • Materiale, som ikke skal genbruges, skal bortskaffes på forsvarlig vis. 

Udfaldskrav

Når du er færdig med at nedtage installationen, skal du kontrollere at:
  • Elinstallationen (eller den berørte del) er demonteret korrekt og sikret med samlemuffer mv.
  • Elmateriel, der skal genbruges, er sikret mod skader, støv og lignende.
  • Der kan sættes strøm på den resterende del af installationen, uden at det giver anledning til problemer.
  • Du har sørget for dokumentation/kvalitetssikring af dit arbejde, fx ved at tage fotos.
  • Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

3.2 Murer og tømrer: Gammelt trægulv og puds på loft og væg fjernes

 Ved etablering af et badeværelse i et tidligere værelse, skal det eksisterende gulv fjernes, så træbjælkelaget blotlægges for besigtigelse og videre arbejde.
FIGUR 42. Ved etablering af et badeværelse i et tidligere værelse, skal det eksisterende gulv fjernes, så træbjælkelaget blotlægges for besigtigelse og videre arbejde. Endvidere er paneler og puds fra de murede vægge og på loftet fjernet.

Introduktion

Ved alle nedbrydningsarbejder er der flere forhold, du skal tage højde for. Sikkerhed ved arbejdets udførelse er det vigtigste. Ved alle processer skal du sørge for korrekt brug af værnemidler og behandling af materialer. Det sikrer både dig selv og andre et godt arbejdsmiljø.
Derudover skal du sørge for korrekt håndtering af nedbrydningsmaterialer, sortering og bortskaffelse. Når du nedbryder enkelte bygningsdele, skal du være opmærksom på eventuel svækkelse af konstruktionen og sørge for at etablere midlertidig afstivning/understøttelse, hvis det er nødvendigt. 

Indfaldskrav

Før du går i gang med at fjerne, puds på loft og væg samt eksisterende trægulv, skal du sikre dig følgende:
  • Installationer, der bliver berørt af arbejdet, skal være frakoblet.
  • Du skal kende til de materialer og stoffer, du kan blive udsat for, mens du udfører dit arbejde.
  • Eventuelle bærende vægge skal være lokaliseret/markeret.
  • Der skal være udført nødvendig sikring mod fald gennem bjælkelag og loft til underliggende lokaler.
  • El- og vvs-armaturer skal være fjernet.

Arbejdsprocesser 

De arbejdsprocesser, som indgår i at fjerne eksisterende trægulv samt puds på loft og væg er typisk følgende:
  • Du skal afskærme/forsegle rummet for at begrænse gener fra støv og støj. 
  • Gulve brydes op og bortskaffes. 
  • Eventuelt indskudsmateriale tages op og bortskaffes.

Udfaldskrav

Når du er færdig med at fjerne eksisterende trægulv samt puds på loft og væg, skal du kontrollere følgende:
  • Alle opbrudte materialer er fjernet fra lokalet.
  • Alle materialer er bortskaffet/deponeret korrekt.
  • Der er fortsat sikret mod fald gennem gulv.
  • Du har sørget for dokumentation/kvalitetssikring af dit arbejde, fx ved at tage fotos.
  • Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

3.3 Tømrer: Opretning og eventuel forstærkning af bjælkelag

Det kan være nødvendigt, at rette det gamle træbjælkelag op, før der etableres vådrum.
FIGUR 43. Det kan være nødvendigt, at rette det gamle træbjælkelag op, før der etableres vådrum. Opretning sker typisk ved at påfore planker på siden af de eksisterende bjælker, men også ved at indsætte veksler og trempler i bjælkelaget. Indskudsler fjernes inden opretning af bjælker.

Introduktion

Ved etablering af vådrum på eksisterende bjælkelag af træ kan det være nødvendigt at rette bjælkelaget op. De eksisterende bjælker udskiftes eller ændres normalt ikke, men i stedet sker der opretning på en af følgende måder: 
  • Der monteres kiler oven på bjælkerne.
  • Der monteres planker (mindst 45 mm tykke) på siden af bjælkerne (påforing). Påforing af bjælkerne må du kun udføre, hvis bredden på bjælkerne er mindst 150 mm, se TRÆ 60, Træplader. Ofte er der stor afstand mellem bjælkerne i et gammelt bjælkelag, og derfor kan det være hensigtsmæssigt at lave udvekslinger mellem bjælkerne, fx ved at montere bærelægter på siden af bjælkerne, som understøtning for veksler eller trempler. 
Indskudsmateriale er erstattet af isolering og gipsplader indlagt i det oprettede bjeælkelag, hvor der er etableret udvekslinger mellem de eksisterende bjælker.
FIGUR 44. Indskudsmateriale er erstattet af isolering og gipsplader indlagt i det oprettede bjeælkelag, hvor der er etableret udvekslinger mellem de eksisterende bjælker. Oversiden af udvekslingerne er i samme niveau som træbjælkerne. Ovenpå bjælkerne placeres der et midlertidigt arbejdsgulv.

Indfaldskrav

Før du går i gang med at oprette og forstærke bjælkelag, skal du sikre dig, at følgende er i orden/udført korrekt: 
  • Der er sikret mod fald gennem bjælkelag og loft til underliggende rum.
  • Eksisterende installationer, der bliver berørt af arbejdet, er afbrudt/frakoblet.
  • Installationer, der ikke skal bruges, eller som skal flyttes, skal være fjernet.
  • Bjælkelaget skal have den nødvendige understøtning i tilfælde af, at bjælkelaget brydes.
  • Dimensionering af veksler og trempler skal foreligge. 
  • Bjælker skal være fri for skader, fugt og råd, og der må højst være bomkanter på 1/3 af længden.
  • Bjælkeafstande skal være i overensstemmelse med almindeligt anvendte standarder på udførelsestidspunktet, fx op til 900 mm i ældre etageejendomme. 
  • Bjælkelaget skal være dimensioneret, så det kan bære den fremtidige belastning, fx i overensstemmelse med følgende:
TABEL 4. Maksimal fri spændvidde af træbjælkelag med bjælkeafstand op til 900 mm til brug for pladegulv afhængig af bjælkedimension. Fra SBi anvisning 252, Vådrum.
Bjælkedimension[mm]
150 × 150
163 × 163
175 × 175
188 × 188
200 × 200
Maksimal fri spændvidde [m]
3,0
3,4
3,8
4,2
4,6
  • Indskud i etageadskillelsen skal være fjernet.
  • Placering af nye installationer og vægge skal være aftalt/klarlagt.
  • Du skal vide, hvilket undergulv der skal udføres efterfølgende.

Arbejdsprocesser 

Før du starter på opretningen, skal du vide, hvilke type undergulv, der efterfølgende skal bygges op, så du kan vælge den mest hensigtsmæssige løsning på opretningen.
Når man etablerer vådrum på eksisterende bjælkelag, kan det undertiden være nødvendigt at foretage nedskæring i bjælkerne, for at opnå en lav indbygningshøjde og lille højdeforskel mellem vådrummet og det tilstødende rum. Nedskæring af bjælkerne vil svække bjælkelaget, og der skal derfor altid foretages en beregning af bæreevne og stivhed i sådanne tilfælde. Om nødvendigt må der udføres forstærkninger af bjælkelaget.
Det kan også ofte være nødvendigt at etablere en udveksling i bjælkelaget, fx hvis der skal opføres en ny væg, der kan forudses en stor koncentreret belastning, fx badekar, eller der skal gøres plads til afløb eller andre installationer.
Udvekslinger laves med veksler og eventuelt trempler. En veksel er en bjælke, der spænder mellem gennemgående gulvbjælker. En trempel er en kort bjælke, som forbinder to udvekslingsbjælker. TRÆ 72, Træ i vådrum angiver dimensioner på bjælker og trempler.
De arbejdsprocesser, som indgår i opretning af bjælkelag, er typisk følgende:
  • Du skal fastgøre påforinger og eventuelle bærelægter på en sådan måde, at påforingernes og vekslernes overside er i niveau med bjælkelagets overside, hvilket gør det muligt at etablere et stabilt underlag og det ønskede fald.
  • Planker og bærelægter fastgøres til bjælker med lim og skruer.
  • Veksler monteres mellem bjælker vha. vinkler eller bjælkesko.
  • Trempler monteres mellem veksler vha. bjælkesko. 
  • Ved understøtning for vægge monterer du fodbræt på veksler eller trempler. Fodbrættet fastgøres med skruer.
  • Der udlægges to lag gipsplader (af hensyn til lyd og brand) og isolering oven på indskudsbrædderne i stedet for det oprindelige indskudsmateriale.
  • Der udlægges krydsfinerplade som midlertidig arbejdsgulv. 
Illustration af etablerering af vådrum på eksisterende bjælkelag. Det  er ofte nødvendigt at etablere en udveksling i bjælkelaget for at få et stabilt underlag, fx for gulvafløb eller nye vægge
FIGUR 45. Når du etablerer vådrum på eksisterende bjælkelag, er det ofte nødvendigt at etablere en udveksling i bjælkelaget for at få et stabilt underlag, fx for gulvafløb eller nye vægge. Understøtning for nye vægge kan udføres med ekstra bjælker, veksler og trempler.

Udfaldskrav

Når du er færdig med at oprette bjælkelaget, skal du kontrollere, at følgende er opfyldt:
  • Bærelægter og veksler er dimensioneret og monteret, så de passer til opbygningen af det undergulv, der efterfølgende skal bygges op.
  • Bjælkelaget er plant eller med fald afhængigt af gulvopbygningen.
  • Indskud med gipsplader og isolering er udført.
  • Der er etableret et sikkert midlertidigt arbejdsgulv. 
  • Alle overskydende materialer er bortskaffet/deponeret korrekt.
  • Du har sørget for dokumentation/kvalitetssikring af dit arbejde, fx ved at tage fotos.
  • Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

3.4 Tømrer: Opbygning af skeletvægge

Opbygning af skeletvægge der er placeret på fodbræt.
FIGUR 46. Opbygning af skeletvægge der er placeret på fodbræt. På bjælkelaget er der etableret et midlertidigt arbejdsgulv.

Introduktion

Både stål og træ kan indgå som bærende skelet i vådrum med pladebeklædning, der skal bruges som underlag for vandtæt flisebeklædning. For vægge som skal beklædes med fliser, kan der fx bruges vådrumsgipsplader, fibergips eller kalciumsilikatplader, men ikke træbaserede plader som krydsfiner eller spånplader. Yderligere oplysninger kan fx findes i SBi-anvisning 252, Vådrum og TRÆ 72, Træ i vådrum.
En skeletvæg i et vådrum skal altid udføres med større stivhed end i et tørt rum, især når den beklædes med fliser, som ikke kan optage deformationer i væggen. 
Normalt vil etableringen af el- og vvs-installationer skulle udføres i eksisterende vægge og/eller i skeletvæggen inden pladebeklædningen monteres.

Indfaldskrav

Før du går i gang med at opbygge en skeletvæg i et vådrum, skal du sikre dig, at følgende er udført korrekt:
  • Gulvet skal være udført med stabil understøtning for alle nye vægge, fx ekstra bjælker eller veksler/fodbræt under nye vægge.
  • Eventuel rørføring i væg skal kunne placeres, så den ikke svækker væggen, og gennemføringer skal kunne udføres med egnede bøsninger eller koblingsdåser. 
  • Der bør normalt ikke være to membraner i konstruktionen. Hvis der både skal være dampspærre og vandtætningsmembran i vådzonen, er det en forudsætning, at materialerne mellem membranerne skal kunne tåle konstant opfugtning, fx cementbaserede plader. I fugtig zone kan der anvendes fugtfølsomme materialer mellem to membraner, se Byg-Erfa erfaringsblad (39) 18 12 12, To dampspærrer – ved nybyggeri og renovering.
  • Fugtindholdet i tilstødende konstruktioner og materialer skal være acceptabelt, fx skal træfugtindholdet være under 15 %. 
  • Ydervæggen skal være intakt, fri for skader og tæt mod nedbør, hvis den nye væg skal fungere som indvendig efterisolering (ved renovering).

Arbejdsprocesser 

De arbejdsprocesser, som indgår i opbygning af skeletvæg i vådrum, vil typisk afhænge af de materialer væggen opbygges af. Træ eller stålskelet udføres i 45 x 70 mm stolper med en c-c afstand på 300-600 mm afhængigt af pladevalg. Er væggen en del af en bærende konstruktion, skal den udføres i konstruktionstræ min. C18 eller forstærket stål, og den skal dimensioneres for den forventede last.
I eksemplet opbygges en væg med stålskelet udført i 40 x 70 mm forzinket stål med en c-c afstand på 300-600 mm afhængigt af pladevalg.
Ved opbygning af en skeletvæg, skal du sikre dig følgende:
  • At der kun udføres ét vandtæt lag (ingen dampspærre i ydervæggen). Anvendes dampspærre og vandtætningsmembran i vådzonen, skal materialer mellem dampspærre og vandtætningsmembran kunne tåle konstant opfugtning. I fugtig zone kan fugtfølsomme materialer indbygges mellem to membraner.
  • At du monterer forstærkninger i væggen, der hvor der skal monteres brusestang, armatur eller håndvask.
Der kan anvendes mange forskellige beklædninger til vægge, som beklædes med fliser som i dette eksempel. Du kan fx anvende følgende plader, men afhængig af pladens styrke og stivhed, skal du måske bruge to ens plader: 
  • Vådrumsgipsplader
  • Fibergipsplader
  • Kalciumsilikatplader
  • Cementbaserede plader

Udfaldskrav

Når du er færdig med at bygge skelettet til din væg, skal du kontrollere at følgende er opfyldt:
  • Væggen er plan og stabil og egner sig til den efterfølgende pladebeklædning – vær især opmærksom på afstanden mellem stolper. 
  • Lodtolerancen overholder maksimalt ± 3 mm på et 2 meter retholt. Væggen må kun hælde i en retning. 
  • Der er etableret traverser, hvor særligt tunge elementer fx håndvask skal sættes op. 
  • Du har sørget for dokumentation/kvalitetssikring af dit arbejde, fx ved at tage fotos.
  • Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

3.5 VVS: Føring af vand, afløb og ventilation

Der føres vandledninger fra stigstrengen til aftalte tilslutningssteder. I
FIGUR 47. Der føres vandledninger fra stigstrengen til aftalte tilslutningssteder. I skeletvægge trækkes rørene fx frem i væggene, og vandledninger afsluttes med koblingsdåser fastgjort til skelettet.

Introduktion

Der føres vandledninger fra stigstrengen (hovedvandledningen) til aftalte tilslutningssteder. Der monteres koblingsdåser til formålet, fx ved wc, håndvask, bruser/bad, bidet, vaskemaskine. Vandledninger, der bliver ’ikke udskiftelige’ (skjult), føres uden samlinger og med så få bøjninger som muligt. De kan fx udføres med pex-rør ført i tomrør. Brug af tomrør tillader udskiftning af installationen.
Der føres afløbsledninger fra aftalte tilslutningssteder, fx wc, håndvask, gulvafløb, bidet og vaskemaskine til hovedafløbsledningen. Afløbsledninger føres med så få samlinger og bøjninger som muligt og ad den korteste vej til hovedafløbsledningen.
Der føres ventilationskanaler fra aftalte tilslutningssteder til hovedkanal eller det fri.
Inden vand-, afløbsinstallationer og ventilationsanlæg installeres er det vigtigt at blive enige om og kontrollere den korrekte placering af tilslutningssteder.

Indfaldskrav

Før du går i gang med arbejdet, skal du kontrollere, at gulv, væg og eventuelt loft er placeret korrekt herunder i aftalte koter. Det vil sige:
  • Vægge inkl. evt. traverser og loft er placeret korrekt og i aftalte kote. 
  • Vægge er opført i aftalte tykkelser og materialer og er plane og i lod, så det sikres, at armaturer kan monteres korrekt. 
  • Gulvet er udført i den rigtige højde, så gulvafløbet senere kan monteres i pladegulvet.
  • De materialer der benyttes, skal være velegnede (nogle materialer, fx vandtætningssystemer, skal være godkendt til formålet jf. bygningsreglementet).

Arbejdsprocesser

De arbejdsprocesser, som indgår i arbejdet, vil typisk være følgende:
  • Stikledninger til vand og afløb fremføres til tilslutningssteder i gulv, vægge eller loft. De kan føres synligt eller skjult i konstruktionerne (i skelet for væg eller rillet ind). Koblingsdåser mv. installeres. 
  • Ventilationskanaler monteres i aftalte koter.
  • Vandledninger dimensioneres og installeres jævnfør bygningsreglementet. DS 439, Norm for vandinstallationer og DS/EN 1717, Sikring mod forurening af drikkevand i vandinstallationer samt generelle krav til tilbagestrømningssikringer, vil normalt være grundlaget.
  • Afløbsledninger dimensioneres og installeres jævnfør bygningsreglementet. DS 432:2020, Afløbsinstallationer, vil normalt være grundlaget. Afløbsledninger udføres med fald mod hovedledningen.
  • Vandinstallationer samt afløbsinstallationer over terrænhøjde og i bygninger må kun udføres og serviceres af vvs-installatørvirksomheder, der har opnået autorisation efter § 9, stk. 1, eller delautorisation efter § 10, stk. 1 i Lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet, til det pågældende arbejde.
  • Ventilationskanaler dimensioneres og installeres, jævnfør bygningsreglementet. DS 447, Norm for mekaniske ventilationsanlæg og DS 428, Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg vil normalt være grundlaget.

Udfaldskrav

Når du er færdigt med arbejdet, skal du kontrollere og dokumentere at:
  • Tilslutningssteder, der er placeret i gulv, vægge eller loft, er i aftalte koter, især afløbsrøret skal være tilstrækkeligt over gulvniveau, så det senere er muligt at montere gulvafløb.
  • Tilslutningssteder til vand, afløb og ventilation skal kunne sikres vandtætnet – især i vådzone.
  • Koblingsdåser i vægge skal have tilstrækkeligt fremspring typisk 2-3 mm i forhold til færdig overflade.
Princip for afslutning af koblingsdåse ved fliser, hvor der er 3 mm fremspring af koblingsdåsen i forhold til den færdige flisebeklædning.
FIGUR 48. Princip for afslutning af koblingsdåse ved fliser, hvor der er 3 mm fremspring af koblingsdåsen i forhold til den færdige flisebeklædning.
  • Vand- og afløbsinstallationen er funktions- og trykafprøvet. 
  • Ventilationskanalerne er trykafprøvet.
  • Gældende love, regler, normer og bekendtgørelser er overholdt.
  • Du har sørget for dokumentation/kvalitetssikring af dit arbejde, fx ved at tage fotos – især af installationer, der bliver skjult.
  • Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

3.6 El: Føring af el og montering af dåser

 Forsyningskablet fremføres og fastgøres i et forgreningssted, fx et lampeudtag.
FIGUR 49. Forsyningskablet fremføres og fastgøres i et forgreningssted, fx et lampeudtag. Herfra trækkes rør/kabler til de resterende installationer. Kabler skal oplægges og fastgøres efter gældende retningslinjer. Dåser og rør/kabelinstallation skal overholde respektafstand til vand jævnfør gældende standarder. De anvendte materialer skal være godkendt til anvendelsen, herunder IP-klasser mv.

Introduktion

Installationer til stikkontakter, lys, ventilation mv. etableres i overensstemmelse med eventuelle tegninger og (helst skriftlige) aftaler med bygherre. 
Installationerne skal vælges, dimensioneres og installeres i overensstemmelse med bygningsreglementet og efter gældende standarder fx Sikkerhedsstyrelsen: Lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel (elsikkerhedsloven) og DS-håndbog 183:2020, Standardsamling til installationsbekendtgørelsen – DS/HD 60364-serien (2 bind). Placeringen af udtag i loft og vægge bør afpasses efter den færdige beklædning. 
Badeværelser skal mindst have en stikkontakt, men der kan være forhold som gør, at dette ikke kan lade sig gøre, fx i små badeværelser smallere end 1,2 m, da hele badeværelse så vil være i område 1 og 2.
Alt elarbejde af denne type skal udføres af en autoriseret virksomhed eller -installatør.

Indfaldskrav

Før du går i gang med arbejdet, skal du foretage følgende visuelle kontroller:
  • Forskallingen for loftet skal være færdig, så der kan etableres lampeudtag mv.
  • Vægge eller skelettet, hvor der ikke er monteret plader på den ene side, skal være plane og være i vage. 
  • Vægge og lofter skal være klar til trækning af rør og kabler og isætning af dåser. 
  • For skeletvægge med pladebeklædning skal den ene side være åben, så der kan installeres dåser, rør og/eller kabler. 

Arbejdsprocesser

De arbejdsprocesser, som indgår i etablering af installationer, er typisk følgende:
  • Materialer skal vælges, dimensioneres, oplagt og fastgjort efter gældende standarder fx Sikkerhedsstyrelsen: Lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel (elsikkerhedsloven) og DS-håndbog 183:2020, Standardsamling til installationsbekendtgørelsen – DS/HD 60364-serien (2 bind). Materialer – især dåser, afbrydere mv. – skal vælges efter aftale med bygherre/kunde. 
  • Der trækkes rør/kabel fra gruppetavle eller andet tilslutningssted. Forsyningskablet fremføres og fastgøres i et forgreningssted, fx et lampeudtag. Herfra trækkes rør/kabler til de resterende installationer.
  • De anvendte materialer skal være godkendt til anvendelsen. Herunder IP-klasser mv.
  • Dåser og rør/kabelinstallation skal overholde respektafstand til vand jævnfør gældende standarder fx Lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel (elsikkerhedsloven) og DS-håndbog 183:2020, Standardsamling til installationsbekendtgørelsen – DS/HD 60364-serien (2 bind). Der er fx krav om specielle elinstallationer i område 0 og 1, hvilket svarer til ca. 120 cm fra en bruser og 60 cm fra kanten af et badekar.

Udfaldskrav

Når du er færdig med arbejdet, skal du sikre dig følgende:
  • Dåser, rør og kabler er udført i henhold til gældende standarder fx Sikkerhedsstyrelsen: Lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel (elsikkerhedsloven) og DS-håndbog 183:2020, Standardsamling til installationsbekendtgørelsen – DS/HD 60364-serien (2 bind).
  • Ledningssystemer ikke er mere end 5 cm inde i vægge. 
  • Der er udført måling af isolationsmodstand (måling af kabelbrud) mv., og det er kontrolleret i henhold til gældende standarder og lovgivning.
  • Dåser er placeret i plan med væggen, og lampeudtag i loftet er placeret, så de passer pænt ind i det valgte loft.
  • Du har sørget for dokumentation/kvalitetssikring af dit arbejde, fx ved at tage fotos – især af installationer, der bliver skjult.
  • Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

3.7 Tømrer: Opbygning af plade-undergulv med fald

Undergulve for PVC-belægning skal opbygges med fald mod gulvafløb.
FIGUR 50. Undergulve for PVC-belægning skal opbygges med fald mod gulvafløb. Faldet etableres typisk i underlaget, som kan udføres med forskellige opbygninger, fx ved udlægning af kileskårne strøer med fald mod afløb.

Introduktion

Inden du begynder at lægge et undergulv af plader, skal du vide/vælge, hvordan faldet i gulvet skal bygges op. Valg af gulvopbygning kan fx afhænge af mulige indbygningshøjder og rummets geometri. Hvis der er begrænset plads, kan det være nødvendigt at reducere afstanden mellem bjælkerne ved at indsætte ekstra bjælker eller ved at lave veksler eller trempler i konstruktionen. Yderligere eksempler på opbygning af fald er fx vist i SBi-anvisning 252, Vådrum og TRÆ 72, Træ i vådrum.
Undergulvet af krydsfiner eller gulvspånplade udlægges på underlaget, som derefter fastgøres til strøer.
FIGUR 51. Undergulvet af krydsfiner eller gulvspånplade udlægges på underlaget, som derefter fastgøres til strøer. Fastgørelse sker med lim og skruer. Skruer skal være undersænkede og skruehuller må ikke udspartles (for så bliver de synlige i den færdige belægning).

Indfaldskrav

Før du går i gang med at lægge et undergulv af plader på et eksisterende træbjælkelag, skal du kontrollere, at følgende er udført korrekt: 
  • Der må ikke være rørgennemføringer i gulvet i den vandbelastede del af rummet. Eventuelle rørgennemføringer i gulvet skal være korrekt placeret med nødvendig afstand til vægge mv. 
  • Afstand fra afløb til væg skal være mindst 150 mm.
  • Afløbsrøret skal være ført tilstrækkeligt langt op til, at afløbet kan fastgøres i korrekt højde.

Arbejdsprocesser 

De arbejdsprocesser, som indgår ved lægning af undergulve i vådrum, vil typisk afhænge af fald opbygningen. 
  • I denne type gulvopbygning opbygger man faldet i gulvet ved at anvende kileskårne lægter, som er tyndest ved afløbet. De mellemliggende tværlægters højde afpasses efter tykkelsen på det pågældende sted. Pladerne er trekantede med fald mod afløbet. Metoden kræver korrekt dimensionering af lægterne i forhold til bjælkeafstand, og at alle pladesamlinger er fuldt understøttet eller limet i fer og not. Krydsfiner- eller gulvspånpladerne skal du fastgøre til lægterne med både lim og skruer.
  • Afstanden mellem lægterne må ikke overstige pladens maksimale understøtningsafstand.
  • Hvis afløbet er placeret tæt ved en væg, skal du kile- og smigskære kantlægten.
  • Mellem gulv og væg skal der være en afstand på 2-5 mm (du kan normalt regne med en afstand på 1-2 mm pr. 1 meter plade). En afstand på over 5 mm kan give problemer ved montering af en PVC-belægning.
  • Der må ikke spartles over skruer i pladegulve til PVC-belægninger.
Gulv er udført med kuvertfald, strøerne med retning mod afløbet er kileskårne, og de mellemliggende tværstrøer er afpasset i højde herefter.
FIGUR 52. Gulv er udført med kuvertfald, strøerne med retning mod afløbet er kileskårne, og de mellemliggende tværstrøer er afpasset i højde herefter. Under de strøer, der ikke er tilstrækkeligt understøttede af bjælkerne, er der monteret veksler mellem bjælkerne.

Udfaldskrav

Når du er færdig med at lægge et undergulv af plader, skal du kontrollere, at følgende er opfyldt:
  • Der er jævnt fald på gulvet i det vandbelastede område på 1-2 %.
  • Faldet på det resterende gulv er mindst 0,5 %.
  • Afstanden mellem gulvplader og væg er 2-5 mm.
  • Skruer er undersænket 1-2 mm. 
  • Alle pladesamlinger er tætte.
  • Du har sørget for dokumentation/kvalitetssikring af dit arbejde, fx ved at tage fotos – især af konstruktioner, der bliver skjult.
  • Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

3.8 Tømrer: Isolering og opsætning af vådrumsgips-plader på skeletvægge

Isolering af skelettet kan udføres, når alle installationer er monteret.
FIGUR 53. Isolering af skelettet kan udføres, når alle installationer er monteret.

Introduktion

I eksemplet udføres vægge med beklædning af vådrumsgipsplader. Der isoleres i skelettet og monteres vådrumsgipsplader i overensstemmelse med pladeleverandørens anvisninger.
 Montering af vådrumsgipsplader på stålskelet erfter isoleringsarbejdet er færdigt.
FIGUR 54. Montering af vådrumsgipsplader på stålskelet erfter isoleringsarbejdet er færdigt. Der skal anvendes to lag plader i hele rummet. Pladerne opsættes med forskudte samlinger.

Indfaldskrav

Inden du monterer pladerne, skal du kontrollere at:
  • Skelettet til væggen er udført med korrekte dimensioner af stolper, og at stolpeafstanden passer til de valgte plader. For 2 lag vådrumsgips skal stolpeafstanden være 450 mm. 
  • Skelettet er i lod og er plant. Lodtolerancen er maksimal ±3 mm afvigelse på 2 meter retholt. 
  • De leverede plader og tilhørende hjælpematerialer er de korrekte til opgaven.

Arbejdsopgaver

De arbejdsopgaver der indgår, er typisk følgende:
  • Tilskæring og ilægning af isoleringsmateriale.
  • Montering af 2 lag vådrumsgipsplader. Skrueafstanden langs pladesamlinger er 200 mm, og i mellemunderstøtninger er den 300 mm. 

Udfaldskrav

Når du er færdig med arbejdet, skal du kontrollere at:
  • Der er isoleret korrekt i hele skelettet, herunder fylder isoleringen skelettet helt ud. Dette kontrolleres, inden pladerne sættes op.
  • Plader er opsat i to lag med forskudte samlinger og fastgjort med korrekt skrueafstand.
  • Den færdige væg er i lod. Planheden skal være ±3 mm målt med et 2 meter retholt for gipsplader opsat på stålskelet.
  • Du har sørget for dokumentation/kvalitetssikring af dit arbejde, fx ved at tage fotos.
  • Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

3.9 Gulvlægger: PVC på gulv

PVC-belægningen på gulvet skal først monteres, når undergulvet har korrekt fald mod gulvafløb
FIGUR 55. PVC-belægningen på gulvet skal først monteres, når undergulvet har korrekt fald mod gulvafløb. PVC-belægningen føres 150 mm op i hulkelen for at sikre 50 mm overlap med vandtætningsmembran og fliser. En hulkel på 100 mm over gulv beskytter flisekanten mod opsprøjt og mod stød og slag.

Introduktion

Når du skal udføre PVC-belægning i et vådrum, skal du følge de retningslinjer, der er for arbejdets udførelse, herunder bygningsreglementet og SBi-anvisning 252, Vådrum
PVC-gulv kan udføres på et pladegulv af træbaserede plader eller på en tung konstruktion af beton. Du skal være opmærksom på, at det er vådrummets belastningsklasse, der er afgørende for, hvilken type undergulv, du må bruge.
Pladegulve af krydsfiner eller spånplade må du anvende i belastningsklasse L.
Som gulvlægger kan du være medlem af Gulvbranchens Vådrums Kontrol (GVK). GVK er en kontrolordning for vådrum og vinylbelægninger. Medlemmer af GVK er certificerede til at udføre vådrumsgulve. GVK er en anerkendt, ekstern kontrolordning, som jævnligt udtager stikprøver af udført arbejde.

Indfaldskrav

Før du går i gang med at montere PVC på gulvet, skal du sikre dig, at følgende er i orden:
  • PVC-belægningen skal være egnet til brug i våde rum, fx dokumenteret ved at den findes på GVK’s liste over godkendte materialer til vådrum, https://www.gulvbranchen.dk/fagteknisk-materiale/gulvbranchens-vaadrumskontrol-gvk/gvk-godkendte-materialer/
  • PVC til gulv skal mindst være 2,0 mm tyk. 
  • Underlaget skal være etableret af et egnet plademateriale, fx spånplade eller krydsfiner. 
  • Belastningsklassen er L.
  • Det skal være muligt at inspicere gulvet nedefra for gennemtrængning af fugt, da gulvet er bygget op af organiske materialer. Konstruktionen må der-for kun anvendes på etagedæk, kælderdæk eller krybekælder med mindst 0,6 m højde. 
  • Pladerne skal ligge fast og stabilt og med fald mod afløb. I det vandbelastede område er faldet typisk 1-2 %, mens det uden for det vandbelastede område typisk er mindst 0,5 %. Faldet på gulvet sikrer, at der ikke opstår bagfald, og at vandet ikke løber ud ad rummet. 
  • Der skal være 2-5 mm luft mellem plader og vægge/installationsgenstande. 5 mm er den maksimale afstand, der kan accepteres mellem væg og gulv af hensyn til belægningen.
  • Skruerne er forsænket 1-2 mm. Skruehuller må ikke være spartlet, da det vil give ’propper’/aftegninger i den færdige PVC-belægning.
  • Pladesamlingerne er tætte og plane, og samlinger er ikke spartlet. I nødstilfælde må rum under 2 m2 eller en bruseniche være spartlet med en egnet fiberspartelmasse i en lagtykkelse på mindst 3 mm og højst 50 mm. Spart-ling kan resultere i, at der skal installeres et nyt afløb.
  • Afløbet er godkendt til montering med PVC (med klemring) og er monteret i gulvet.
  • Afløbet er fastgjort og sidder i den rigtige højde. Der er plads til at spartle ved flange efter nedfræsning af afløbet. 
  • Afstanden fra kant af afløb til væg er mindst 150 mm.
  • Der ikke er rørgennemføringer i gulvet i det vandbelastede område. Hvis der er gennemføringer, skal de være inddækket i en rørkasse eller i en skakt.
  • Eventuelle rørgennemføringer i gulvet er placeret korrekt, det vil sige, at der skal være ca. 100 mm fra røret til væggen. Hvis rørene er for tæt på væggen, kan det blive nødvendigt at etablere en rørkasse, da arbejdet ellers ikke kan udføres ordentligt.
  • Ved døre uden niveauspring til tilstødende rum skal der mindst være 30 mm højdeforskel mellem risten på afløbet og gulvet lige inden for døren i vådrummet. Alternativt til niveaufri adgang kan der udføres en vandtæt opkant på mindst 20 mm og højst 25 mm ved dør.
  • Et eventuelt badekar er ikke installeret (installeres først når alt PVC-arbejde er udført).

Arbejdsprocesser 

De arbejdsprocesser, som indgår i montering af PVC-belægning, er typisk følgende (uanset hvilket underlag der er tale om, er arbejdsprocesserne de samme):
  • Du skal placere PVC-banerne, så der ikke er samlinger over pladesamlingerne. Svejsninger i det vandbelastede område kan ikke undgås, men de skal begrænses mest muligt, fx ved at undgå banesamlinger i brusenichen.
  • Du skal klæbe PVC-belægningen med en egnet lim. Limen skal altid anvendes efter leverandørens anvisninger.
  • PVC’en skal i dette eksempel føres mindst 150 mm op ad alle vægge, så der dannes en 100 mm hulkel. 
  • Vægbeklædningen (både vandtætningsmembran og fliser) skal overlappe PVC hulkelen med mindst 50 mm.
  • Du skal skære PVC’en, så der er 0,5-1 mm luft mellem alle samlinger.
  • Opskæringerne skal i alle hjørner lægges i en vinkel på 45°.
Samling mellem to baner af PVC inden svejsning.
FIGUR 56. Samling mellem to baner af PVC inden svejsning. 
Svejsefuger i elastiske gulvbelægninger, fx PVC.
FIGUR 57. Svejsefuger i elastiske gulvbelægninger, fx PVC. Afstanden mellem rør og væg skal være mindst 30 mm, og gennemføringen skal udføres med en vandtæt bøsning, der er beregnet til PVC-belægning.
  • Du skal sikre, at der er tæt ved alle rørgennemføringer. Det gør du ved at bruge bøsninger eller PVC-kraver.
  • PVC-belægningen skal bukkes ned i gulvafløbet samt ned i en eventuel klosetbøsning.
  • Alle opskæringer skal fuges ved svejsning med en egnet svejsetråd.
  • Du skal skære svejsetråden af, ad 2 omgange. Så sikrer du dig, at den efter afskæring er plan med belægningen. Første gang afskæres svejsetråden over gulvniveau. Det udløser den spænding, der er i svejsetråden. Anden gang afskærer du svejsetråden i gulvniveau.

Udfaldskrav

Når du er færdig med at montere PVC-belægningen, skal du kontrollere, at følgende er opfyldt:
  • Gulvet har korrekt fald mod afløb.
  • Alle svejsninger er tætte. Det kontrollerer du med en vakuumtest. Eventuelle utætheder udbedres. 
  • Belægningen er uden buler. 
  • PVC’en er ført ned i gulvafløbet, og klemring og rist er monteret. 
  • Der er etableret en hulkel på 100 mm. 
  • Der er etableret en skinne i døren (gælder kun i de tilfælde, hvor gulvet i vådrummet og gulvet i tilstødende rum er i samme højde).
  • Du har sørget for dokumentation/kvalitetssikring af dit arbejde, fx ved at tage fotos. Er du GVK medlem skal du udarbejde ’vådrumsattest’ på dit arbejde. 
  • Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

3.10 Murer: Vådrumssikring af vægge

Samlinger mellem plader sikres med armeringsvæv monteret i flydende vandtætningsmembran/tætningsmasse eller med selvklæbende tætningsbånd.
FIGUR 58. Samlinger mellem plader sikres med armeringsvæv monteret i flydende vandtætningsmembran/tætningsmasse eller med selvklæbende tætningsbånd. Der udføres overlap med PVC-gulvets hulkel.

Introduktion

Inden du begynder at opsætte fliser på vægge i et vådrum, skal du udføre vådrumssikring, det vil sige sørge for at væggene vandtætnes. Det er vigtigt, at du udfører vådrumssikringen korrekt i forhold til det underlag, den skal påføres. 
For at beskytte den allerede færdige PVC-belægning skal der udlægges gulvpap og tynde træfiberplader på gulvet, inden du begynder dit arbejde.

Indfaldskrav

Før du går i gang med at vådrumssikre vægge, skal følgende arbejdsprocesser være udført og kontrolleret:
Kontrol af underlag og konstruktion
  • Alle vægge skal være plane og i lod. Målt med et 2 m retholt må de højst afvige ± 3 mm mht. planhed. 
  • Alle væghjørner skal stå skarpe. 
  • Før du går i gang med vådrumssikring, skal du desuden sikre dig, at underlaget er bæredygtigt, og at det er rengjort for fedt og støv.
  • PVC-belægningen på gulvet skal være ført mindst 150 mm op ad vægge.
Skeletvæggene skal vådrumssikres, inden der opsættes fliser
FIGUR 59. Skeletvæggene skal vådrumssikres, inden der opsættes fliser. Det er et krav i bygningsreglementet. Vådrumssikring sker typisk med flydende membran, som påføres i 2-3 lag til en samlet (tør) lagtykkelse på 1 mm.
Kontrol af rørføring og koblingsdåser
Rørføring og montering af koblingsdåser er udført af andre håndværkere, og du skal kontrollere, at arbejdet er udført, så dit eget arbejde kan udføres korrekt.
  • Koblingsdåser skal være monteret i henhold til leverandørens vejledning, og monteringen skal være afpasset efter vægflisens tykkelse, ellers kan det senere blive vanskeligt at montere, fx blandingsbatteriet, korrekt. Koblingsdåser skal ofte have et fremspring på ca. 3 mm i forhold til den færdige fliseoverflade. I praksis vil det sige, at hvis vægflisens tykkelse inklusiv fliseklæber er 8 mm, så skal koblingsdåsen i forhold til vægfladen have et fremspring på 11 mm. Det er vigtigt at følge producenternes vejledninger.
Princip for afslutning af koblingsdåse ved fliser, hvor der er 3 mm fremspring af koblingsdåse i forhold til den færdige flisebeklædning.
FIGUR 60. Princip for afslutning af koblingsdåse ved fliser, hvor der er 3 mm fremspring af koblingsdåse i forhold til den færdige flisebeklædning.

Arbejdsprocesser 

Vådrumssikring er systemløsninger, dvs. en serie af produkter fra samme producent, som hører sammen. Inden du begynder at udføre vådrumssikring, skal du have læst og forstået producentens anvisning for systemet. Et system til vådrumssikring består som regel af primer, vandtætnings-membran/tætningsmasse, armeringsbånd og manchetter (som eventuelt kan være selvklæbende). Fliseklæber og fugemørtel er også ofte en del af det samlede system. 
Alle arbejdsprocesser ved vådrumssikring skal kvalitetssikres, og de skal overholde producentens krav til udførelse.
Arbejdsprocesserne er typisk følgende:
  • Primning: Vær opmærksom på, at du primer til fuld dækning og med den oplyste mængde pr. m2. Enkelte producenters produkter kræver måske ikke primer. 
  • Armering: Pladesamlinger, hjørner, overgange mellem gulv og væg, revner med videre armeres enten med armeringsvæv monteret i flydende vandtætningsmembran/tætningsmasse eller med selvklæbende tætningsbånd. Armeringsvævet skal monteres helt tæt mod væggen for at undgå eller mindske problemer på grund af den ekstra tykkelse, når du efterfølgende monterer fliser. Omkring koblingsdåser og rørgennemføringer kan du vælge at anvende enten en rørmanchet eller et selvklæbende tætningsbånd – følg vejledningen fra leverandøren.
  • Vandtætningsmembran: Der findes flere forskellige produkter til vandtætning, men i de fleste tilfælde vil du skulle vælge mellem en 1-komponent og en 2-komponent tætningsmasse. Det vigtige her er at vælge et produkt, som svarer til anvendelsen. Ved tvivl må du spørge hos leverandøren. Vandtætningsmembranen påføres som regel med tandspartel eller rulle for at opnå den korrekte mængde. Ofte skal du påføre membranen i to omgange. For at opnå den korrekte lagtykkelse, er det vigtigt, at mængdeangivelserne og påføringsmetoden, som foreskrives af leverandøren overholdes.
Vådrumsmembranen er ført ud over PVC-belægningen.
FIGUR 61. Vådrumsmembranen er ført ud over PVC-belægningen. Dette gøres ved først at lave en udspartling efterfulgt af armeringsbånd over samlingen ved gulv. Overlappet er 50 mm.
Vandtætningsmembranen skal mindst være påført i vådzonen. Typisk udgør vådzonen vægge omkring bruseniche og/eller badekar (i eksemplet er PVC-belægningen det vandtætte lag på gulvet). 

Udfaldskrav

Når du er færdig med at påføre vandtætningsmembranen, skal du sikre dig følgende:
  • Vandtætningsmembranen skal fremstå som et jævnt heldækkende lag uden huller og revner.
  • Membranen skal have en tykkelse på mindst 1 mm i optørret tilstand. Du kan eventuelt lave en eller flere prøver ved at skære et V-formet snit i membranen og måle tykkelse, hvorefter du skal reparere prøveområdet. 
  • Vandtætningsmembranen overlapper gulvets PVC-belægning med 50 mm.
  • Du har sørget for dokumentation/kvalitetssikring af dit arbejde, fx ved at tage fotos.
  • Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

3.11 Murer: Opsætning af fliser på vægge

Vægge, der beklædes med fliser, skal være plane og i lod.
FIGUR 62. Vægge, der beklædes med fliser, skal være plane og i lod. De fleste vægge, fx skeletvægge, skal vandtætnes med vandtætningsmembran inden fliseopsætning. Vægoverflader, fx vandtætningsmembran, skal være tørre og bæredygtige inden fliseopsætning. PVC-gulvet skal beskyttes ved udlægning af kraftig gulvpap og træfiberplader inden fliseopsætning.

Introduktion

Inden du opsætter fliser, skal du foretage en grundig udmåling og kontrol af de flader, der skal beklædes med fliser. Den tid du bruger på det, er godt givet ud. Udmåling og kontrol mindsker risikoen for fejl, som kan medføre ærgrelser og i værste fald kan få alvorlige økonomiske konsekvenser for både mester og kunde, hvis arbejdet skal laves om. 
I vægge er der vinduer, døre, hjørner og rørgennemføringer, som du skal tage hensyn til i forhold til skæringer og inddeling af fliser. Generelt skal du ved inddeling af fliser og fuger på vægge sikre dig, at du får skæringer, der giver et harmonisk flisearbejde, fx med lige store fliser langs modstående vægge (mindst ½ flise bred). 

Indfaldskrav

Før du går i gang med at montere fliser, skal du kontrollere følgende:
  • At der er udført vandtætningsmembran i de nødvendige områder. Vandtætningsmembranen skal mindst være påført i vådzonen, hvilket typisk er vægge omkring brusenichen eller badekar. 
  • Skeletvægge skal også vådrumssikres i fugtig zone.
  • At vandtætningsmembranen er tør og bæredygtig.
  • At membranen fremstår uden huller og revner samt er jævn og heldækkende (med en tykkelse på mindst 1 mm).
  • Nedenstående punkter bør kontrolleres, hvis du ikke selv har udført vådrumssikringen.
    • At underlaget er egnet til opsætning af fliser.
    • At vægge overholder krav til lod og planhed.
    • At alle kanter og hjørner står skarpe. 
  • At din opmåling og planlægning har vist, at du kan tage hensyn til afvigelser på mål, vinkler, lod og vage på de flader, du skal beklæde.

Arbejdsprocesser

De arbejdsprocesser, som indgår i flisearbejde, vil typisk være følgende:

Valg af fliseklæber

Der findes forskellige typer fliseklæbere med meget forskellige egenskaber. Derfor er det vigtigt, at du nøje overvejer, hvilken type klæber der egner sig bedst til den opgave, du skal i gang med. Især er det vigtigt, at du er klar over, hvilke begrænsninger de enkelte produkter har. Du skal vide, hvad fliseklæberen kan bruges til og lige så vigtigt, hvad den ikke kan bruges til. Bemærk, at i mange tilfælde er fliseklæber og fugemørtel en del af et vådrumssystem, og i sådanne tilfælde skal den anførte fliseklæber bruges.
Noget af det, du skal være opmærksom på i forbindelse med valg af fliseklæber, er:
  • Hvilke lagtykkelser klæberen kan anvendes i.
  • Hvordan ståfastheden er.
  • Om klæberen har den ønskede elasticitet.
  • Hvor lang åbentiden og hærdetiden er.
Du vil altid kunne få hjælp til valg af fliseklæber på producenternes hjemmesider.

Valg af fliser

Fliserne skal være egnet til brug i vådrum og bør ikke have større vandoptagelse end 10 %. Store fliser er vanskelige at få til at sidde helt jævnt og er tunge at arbejde med. 
Arbejdsprocesserne ved opsætning af fliser er typisk følgende:
  • Fliseklæber påføres på hele fladen med den glatte side af en tandspartel. Bagefter justeres mængden med tandsiden. Størrelsen på tandspartlen skal afpasses efter flisestørrelsen. Du må ikke påføre klæber på større arealer ad gangen end, at de kan beklædes med fliser i åbentiden. Ved store fliser (kantlængder større end 300 mm) anbefales det at påføre fliseklæber på både underlaget og flisens bagside (også kendt som Buttering-floating metoden).
  • Fliserne opsættes og holdes på plads, hvor det er nødvendigt. På vægge kan der fx anvendes en vandret lægte i bunden. Fugeafstanden sikres med snor eller plastikbrikker. Fliserne trykkes/vrides på plads, så deres bagside er fuldt dækket. Afskæringer bør generelt udføres, så de tilskårne fliser er større end en halv flise, og tilskæringer skal tilstræbes at være ens på begge sider af rummet.
  • Bemærk: Hvis der skal være elastiske fuger, er der særlige krav til udformning/geometri af de fuger, der skal fuges med elastisk fugemasse.
Vægge som skal have flisebeklædning påføres fliseklæb
FIGUR 63. Vægge som skal have flisebeklædning påføres fliseklæb. Brug den glatte side af spartlen til påføring og tandsiden til at justere mængden af fliseklæber/m2. Tandstørrelsen skal afpasses efter den anvendte flise og fliseklæber. Der må ikke påføres mere klæber ad gangen, end at fliser kan opsættes i ’åbentiden’.
liser opsættes med hensyntagen til vinduer døre mv., så der opnås et pænt resultat.
FIGUR 64. Fliser opsættes med hensyntagen til vinduer døre mv., så der opnås et pænt resultat. Tilskårne fliser bør være over ½ flisebredde, og tilskæringer skal tilstræbes at være ens i begge sider af rummet.

Udfaldskrav

Når du er færdig med at opsætte fliser på væg, skal du kontrollere at:
  • Overfladerne fremstår plane. Eventuelle spring mellem fliserne må normalt ikke overstige 1 mm (størrelsen af tilladeligt spring afhænger af flisestørrelsen. For mosaikstifter er 1 mm ikke tilladeligt, mens det vil være i orden for store fliser). Mere information kan findes på www.tolerancer.dk
  • Flisefugerne skal have ensartet bredde, dvs. fugebredden må ikke afvige mere end ± 20% fra den valgte bredde.
  • Alle skæringer skal fremstå skarpe og uden ’flossede kanter’. Så vidt muligt skal skårne kanter ikke være synlige.
  • Afskæringer bør generelt udføres, så de tilskårne fliser er større end en halv flise, og tilskæringer skal tilstræbes at være ens på begge sider af rummet.
  • Du har sørget for dokumentation/kvalitetssikring af dit arbejde, fx ved at tage fotos.
  • Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

3.12 Murer: Fugning af fliser på vægge

Flisebeklædningen fuges med fleksibel fugemasse afpasset efter den anvendte flise (størrelse, type og farve).
FIGUR 65. Flisebeklædningen fuges med fleksibel fugemasse afpasset efter den anvendte flise (størrelse, type og farve). Når fliserne er monteret og klæberen hærdet, kan der fuges. Fugning må tidligst ske to døgn efter fliseopsætning for at sikre mod uens optørring/misfarvning. Ved fugning trækkes fugemørtlen diagonalt over hele overfladen og arbejdes godt ind i alle fuger.

Introduktion

Du må tidligst fuge fliser på væg to døgn efter, at du har afsluttet opsætningen af fliser, ellers risikerer du misfarvede fuger på grund af uens optørring.
Fugemørtlen skal afpasses efter flisestørrelsen. Til store/grove fliser kan der benyttes grov fugemørtel, mens der til mindre fliser anvendes finere fugemørtel.
Hvis fugemørtlen er en del af et vådrumssystem, skal du anvende den anførte fugemørtel.
Medmindre der er lydmæssige hensyn, eller der kan forventes større bevægelser i konstruktionerne, kan du normalt altid anvende en såkaldt fleksibel mørtelfuge. 
Udførelse af elastiske fuger – i vådrum normalt silikone – er specialistarbejde. Det stiller desuden særlige krav til udformning/geometri af de fuger, der skal forsynes med elastisk fugemasse. Nogle typer elastiske fuger kan trænge ud i fliserne og give misfarvninger langs fugerne. Derfor er det vigtigt, at du laver en kontrolprøve, før du går i gang med at udføre elastiske fuger.

Indfaldskrav

Før du går i gang med at fuge, skal følgende kontrolleres:
  • Flisebeklædningen fremstår med plan flade og ens fugebredde.
  • Niveauspring mellem fliserne er tilladelige, fx 1 mm ved store fliser.
  • Fugerne i hele flisens tykkelse er renset for klæber og løse partikler. 
  • Der er en rumtemperatur på mindst 5 °C (systemkrav). 
  • Til fuger med elastisk fugemasse, skal du sikre dig, at geometrien er egnet til udførelse af elastiske fuger, og at hæftefladerne er tørre og rengjorte.

Arbejdsprocesser

De arbejdsprocesser, som indgår i fugearbejde, vil typisk være følgende:

Valg af fugemateriale

Fugemørtlen skal afpasses efter flisestørrelsen. Til store/grove fliser kan der benyttes grov fugemørtel, mens der til mindre fliser anvendes finere fugemørtel.
Hvis fugemørtlen er en del af et vådrumssystem, skal du anvende den anførte fugemørtel.

Fugning af fliser med fugemørtel er typisk følgende:

  • Påfør fugemørtlen med en blød gummispartel diagonalt over fugerne, så mørtlen presses helt i bund. 
  • Vask fliserne diagonalt af ved at bruge en ’wash-boy’, alternativt kan du anvende en hårdt opvredet svamp. 

Udførelse af elastiske fuger er typisk følgende:

  • Ved elastiske fuger bør der altid udføres et bundstop i bunden af fugen, så fugemassen kun klæber på to sider.
  • Kanterne af fugen dækkes inden fugning med tape, så du undgår at få fugemasse, der er svær at fjerne, ud på fliserne. 
  • Fugemassen ilægges og glittes efter leverandørens anvisninger. Husk at fjerne eventuel afdækningstape umiddelbart efter glitningen, ellers kan den tørre ind i fugemassen og være svær at få af.

Udfaldskrav

  • Fugerne – både mørtel- og fugemassefuger – skal være rene og glatte.
  • Der må ikke kunne stå vand i fugerne, da det øger risikoen for skimmelvækst. 
  • De færdige mørtelfuger skal fremstå ensartede i farve og dybde, og der må ikke være fugeslør på fliserne.
  • Du har sørget for dokumentation/kvalitetssikring af dit arbejde, fx ved at tage fotos.
  • Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

3.13 Tømrer: Opsætning af loftbeklædning

Loftbeklædninger i vådrum skal kunne klare høj relativ luftfutighed, og de bør udføres lufttætte.
FIGUR 66. Loftbeklædninger i vådrum skal kunne klare høj relativ luftfutighed, og de bør udføres lufttætte. Et nedhængt loft afsluttes normalt med en pladebeklædning på undersiden. Bemærk at der kan være krav om en lem i det nedhængte loft for at sikre adgang til installationer vand, el og afløb. I dette eksempel er den ene væg udført som forsatsvæg, så vand og afløb trækkes bag væggen.

Introduktion

Der er ikke særlige krav til loftbeklædninger i vådrum, men de skal kunne modstå høj relativ luftfugtighed og eventuelt sjældne sprøjt af vand. Du kan derfor opsætte loftbeklædninger i vådrum på samme måde som i andre rum i boligen. Hvis der er et uudnyttet tagrum over badeværelset, skal der monteres dampspærre i loftet.122 
Skråvægge i vådrum skal altid regnes som vægge, hvilket betyder, at der ofte er krav om et egnet vandtætningssystem på disse. 
Hvis du skal opsætte pladelofter, skal du have styr på ’mønsteret’ i loftet, hvilket kan have indflydelse på, hvordan skelettet skal placeres/monteres, og det æstetiske udtryk. 
Væg- og loftoverflader over et nedhængt loft skal med hensyn til fugtbelastning behandles på samme måde som de øvrige væg- og loftoverflader i rummet.

Indfaldskrav

Før du går i gang med at montere lofter, skal følgende arbejdsprocesser være udført og kontrolleret:
  • Installationer og eventuelt skeletkonstruktion er placeret korrekt i forhold til eventuelt ’mønster’ i loftsplader.
  • Lofter er om nødvendigt projekteret som demonterbart eller med lemme, så skjulte installationer kan inspiceres og repareres.
  • Væggene over et nedhængt loft er ført op (over det nedhængte loft) og i tæt forbindelse med undersiden af den overliggende etageadskillelse eller tagkonstruktion.
  • Væggene over et nedhængt loft er forsynet med det fornødne vandtætningssystem.

Arbejdsprocesser

De arbejdsprocesser, som indgår i montering af lofter, er typisk følgende:
  • Du skal udføre underlaget for loftbeklædningen i den højde, det er projekteret til. 
  • Du skal udføre underlaget stabilt, plant og vandret, og så det passer til typen af loftbeklædningen. 
  • Lofter i vådrum skal normalt udføres lufttætte for at hindre opstrømning af varm, fugtig rumluft. Det kan du fx opnå ved at benytte en pladebeklædning, som er samlet lufttæt mod væggene.
  • Hvis du skal opsætte pladelofter, skal du have styr på ’mønsteret’ i loftet, hvilket kan have indflydelse på, hvordan skelettet skal placeres/monteres.
  • Du skal sikre dig, at lampeudtag og ventiler sidder fornuftigt i pladerne og ikke i samlinger mellem flere plader. 

Udfaldskrav

Når du er færdig med at montere lofter, skal du kontrollere, at følgende er opfyldt:
  • Loftet er plant, vandret og stabilt.
  • Pladesamlinger er tætte. 
  • Alle samlinger er understøttede.
  • Ventiler og lampeudtag sidder som projekteret.
  • Der er adgang til hulrummet over loftet for nedhængte lofter med installationer. 
  • Du har sørget for dokumentation/kvalitetssikring af dit arbejde, fx ved at tage fotos – især af konstruktioner, der bliver skjult.
  • Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

3.14 Tømrer: Montering af dør 

Døre og karme i vådrum bør placeres beskyttet for vandsprøjt og opfugtning fra bruser eller badekar – især fra vand på gulv.
FIGUR 67. Døre og karme i vådrum bør placeres beskyttet for vandsprøjt og opfugtning fra bruser eller badekar – især fra vand på gulv. I små vådrum er udadgående døre bedst, da de ikke optager plads i vådrummet. Der bør benyttes døre, som kan modstå høj relativ luftfugtighed og lejlighedsvis vandpåsprøjtning.

Introduktion

Ved valg og montering af døre i et vådrum skal du tage hensyn til belastningsklasse, og hvem der skal benytte rummet. Der kan med fordel anvendes særlige ’vådrumsdøre’ til badeværelser, især hvis der forventes stor belastning af rummet (meget vand/fugt). 
Hvis rummet skal benyttes af personer med fysisk funktionsnedsættelse,  fx kørestolsbrugere, må dørtrin maksimalt være 25 mm høje, og døren skal mindst have en fribredde på 770 mm og gerne mere end 870 mm. Døre monterer du som sædvanligt. I små vådrum er udadgående døre bedst, da de ikke optager plads i vådrummet. 

Indfaldskrav

Før du går i gang med at montere døren, skal du kontrollere at:
  • Dørhullet har den korrekte størrelse og er placeret rigtigt i væggen.
  • Døren er korrekt beslået.
  • Døren er ikke krum/vindskæv.
  • Fliser, der ikke skal dækkes af en indfatning, har skarpe kanter (ikke skårne) mod karmen.
  • PVC’en er ført op og ud under eventuelt dørtrin eller afsluttet med skinne. 

Arbejdsprocesser 

Når vådrumsgulvet ved døren skal udføres med opkant skal denne være mindst 20 mm høj, og den må højst være 25 mm høj af hensyn til tilgængelighed. Opkanten skal udføres med vandtæt tilslutning mod tilstødende bygningsdele, som her typisk er gulvbelægningen, der er ført ind i dørhullet.
De arbejdsprocesser, som indgår i montering af dør, vil typisk være følgende:
  • Først samles og monteres karm i døråbningen på vandret underlag.
  • Karmen monteres i dørhullet og dørhængsler monteres på karmen.
  • Døren monteres i hængsler og justeres, så den passer i karmen. 
  • Indfatninger monteres. 
  • Slutblik og dørhåndtag monteres.
Overgang fra badeværelse til tilstødende rum med vandtæt opkant på mindst 20 mm og højst 25 mm.
FIGUR 68. Overgang fra badeværelse til tilstødende rum med vandtæt opkant på mindst 20 mm og højst 25 mm. Figuren viser en løsning med PVC på gulv og fliser på væg. Den vandtætte beklædning på vægge skal altid føres helt ind i dørhullet, så der kan afsluttes vandtæt mod karm. I eksemplet er PVC hulkelen 100 mm.125 

Udfaldskrav

Når du er færdig med at montere døren, skal du kontrollere, at følgende er opfyldt:
  • Døren er i lod og afstanden mellem karm og dørblad er ensartet hele vejen rundt.
  • Døren er fastgjort korrekt med opklodsning og skruer.
  • Der er stoppet/lfuget mellem karm og væg.
  • Der er fuget mellem karm og gulv/opkant og/eller mellem vådrumsgulv og gulv i adgangsrum
  • Der er ventilationsspalte under døren på 100 cm2.
  • Du har sørget for dokumentation/kvalitetssikring af dit arbejde, fx ved at tage fotos – især af konstruktioner, der bliver skjult.
  • Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

3.15 Maler: Væv og maling på loft og træværk

Malerarbejde i vådrum omfatter typisk træværk og lofter, men kan også omfatte malebehandling af vægge over 2,3 m.
FIGUR 69. Malerarbejde i vådrum omfatter typisk træværk og lofter, men kan også omfatte malebehandling af vægge over 2,3 m. Malede overflader i vådrum bør udføres med maling, der kan tåle høj relativ luftfugtighed og har høj glans for at opnå størst mulig robusthed – især hvor overflader kan udsættes for slag og stød.
Maling af loft i vådrum bør udføres med maling, der kan tåle høj relativ luftfugtighed.
FIGUR 70. Maling af loft i vådrum bør udføres med maling, der kan tåle høj relativ luftfugtighed.

Introduktion

Malerarbejde i vådrum omfatter både maling af træværk, fx vinduer og dørindfatninger, og malebehandling af lofter og vægge.
Maling af træværk adskiller sig ikke fra tilsvarende arbejde andre steder i boligen. 
Malebehandling af vægge skal ske i henhold til gældende retningslinjer, jf. fx SBi-anvisning 252, Vådrum og Dansk Malermestre: Vådrum – Hvordan og hvorledes? Der er forskellige krav til malebehandling af vægge afhængigt af underlaget (uorganisk materiale eller skeletvægge) og belastningsklassen for vådrummet, se tabel 2 og tabel 3. Normalt anvendes malinger med højt glanstal til vægge, fordi de bedre kan tåle fugtig aftørring.
På skeletvægge må malebehandling kun anvendes i den fugtige zone, og der skal anvendes vådrumsmalingsystemer, der opfylder kravene for at få en MK-godkendelse eller TGA-godkendelse (Teknisk Godkendelse til Anvendelse).
Eksemplet omhandler kun maling af træværk og lofter, da vægge er beklædt med fliser. 

Indfaldskrav

Før du går i gang med at udføre malearbejde eller malebehandling skal du kontrollere følgende:
  • Forudgående arbejder i vådrummet skal være helt afsluttet inden malerarbejde begyndes.
  • Overflader skal være bæredygtige.
  • Overflader skal være tørre.

Arbejdsprocesser

Malerarbejde i vådrum omfatter normalt maling af træværk, lofter og eventuelt også af vægge, men fx også opsætning af væv som del af et vådrumsmalingsystem. 
Malerarbejdet omfatter klargøring af overflader med afslibning, spartling mv. Efterfølgende malerarbejde afhænger af overfladerne. 
  • På træværk vil der typisk være behov for grunding, pletspartling, fuldspartling og færdigmaling (to gange). 
  • På lofter vil der normalt også være behov for mindst to gange maling afhængig af overfladens beskaffenhed. 

Udfaldskrav

Når du er færdig med dit arbejde skal du kontrollere følgende:
  • At der er anvendt korrekt type og farve af maling/maleprodukter/malingsystemer.
  • At der er foretaget det korrekte antal malebehandlinger.
  • At overfladen er dækket, lukket, glat og jævn.
  • Flader, kanter og false er med ensartet kulør og glans.
  • Porer, huller, revner og samlinger er udfyldte og lukkede.
  • At der ikke er malingsrester på overflader, som ikke er malet. 
  • Du har sørget for dokumentation/kvalitetssikring af dit arbejde, fx ved at tage fotos – især af konstruktioner, der bliver skjult.
  • Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

3.16 VVS: Montering af armaturer, sanitet og ventilation

Armaturer, sanitet mv. monteres, når rummets overflader er helt færdige.
FIGUR 71. Armaturer, sanitet mv. monteres, når rummets overflader er helt færdige. Alle monterede genstande funktionsprøves og ventilation indreguleres før aflevering.

Introduktion

Der monteres sanitet og armaturer til vand, afløb og ventilation. Ved sanitet og armaturer forstås i denne forbindelse alle armaturer til vand, afløb, sanitetsgenstande og ventilationsventiler mv.

Indfaldskrav

Før du går i gang med at montere sanitet og armaturer, skal du kontrollere:
  • Alle overflader er færdiggjort i aftalte materialer og højder.
  • Hvis montering skal ske i væg, skal vægkonstruktionens overflade være færdig udført.
  • Hvis montering skal ske i inventar, skal det være færdigmonteret. 
  • De materialer, der skal benyttes, skal være egnede til formålet og om nødvendigt have de krævede godkendelser.

Arbejdsprocesser

De arbejdsprocesser, som indgår i arbejdet, er typisk følgende:
  • Vand-, afløbs- og ventilationsarmaturer monteres, funktionsprøves og rengøres.
  • Ventilationsinstallation indreguleres. 

Udfaldskrav

Når du er færdig med at montere sanitet og armaturer, skal du kontrollere at:
  • Vand-, afløbs- og ventilationsinstallationer og armaturer er monteret i aftalte materialer og med aftalt placering.
  • Installationerne er funktions- og trykprøvede, rengjorte og klargjorte til brug.
  • Produktbeskrivelser og materialer er samlet for kvalitetssikring, herunder udarbejdelse eventuelt indreguleringsrapport for ventilation.
  • Du har sørget for dokumentation/kvalitetssikring af dit arbejde, fx ved at tage fotos – især af konstruktioner, der bliver skjult.
  • Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

3.17 Tømrer: Montering af inventar

 Inventar monteres, når rummets overflader er helt færdige.
FIGUR 72. Inventar monteres, når rummets overflader er helt færdige. Der bør om muligt anvendes væghængt inventar, så rengøring lettes, og de ikke udsættes for vand, der måtte løbe ud på gulvet.

Introduktion

Skabe og lignende bør om muligt monteres på vægge og ikke stilles på sokkel. Inventaret bør være egnet til brug i vådrum, dvs. med robuste fugttætte og vandafvisende overflader. Du skal sikre dig, at der er afstand nok til, at der kan gøres rent under inventaret. Inventar må ikke placeres så rensning af gulvafløb bliver besværlig/umulig.

Indfaldskrav

Før du opsætter inventar, skal følgende kontrolleres:
  • Overflader skal være færdigbehandlede og klar til montering.
  • Overfladerne skal være plane.
  • Du skal kende konstruktionens opbygning og vide, om det fx er porebeton- eller skeletvægge, så du kan anvende den rigtige fastgørelsesmetode. 
  • Skal du montere store/tunge ting på skeletvægge, skal du have oplyst, hvor der er etableret forstærkninger af løsholter eller monteringsplader, så montering kan foretages forsvarligt.
  • Du skal have sat dig ind i inventarleverandørens monteringsvejledning.

Arbejdsprocesser 

De arbejdsprocesser, som indgår i montering af inventar, er typisk følgende:
  • Når du hænger tungt inventar mv. op, skal du sikre dig, at belastningerne kan optages uden risiko for brud i det vandtætte lag, fx ved at der er monteret løsholter eller monteringsstativer i væggen. 
  • Du kan ikke altid undgå at gennembryde det vandtætte lag, men knager, kroge, holdere, forhæng, tørrestativer, støttegreb mv. bør monteres på en sådan måde, at risikoen for at gennembryde det vandtætte lag er mindst mulig, eller i det mindste så der laves så små gennembrydninger som muligt. 
  • Opsætning med dybel og skrue skal være i mindst muligt boret hul (skruestørrelsen skal passe til belastningen). Du skal fylde hullet med vådrumssilikone, inden du sætter dybel og skrue i. 
  • Det vil normalt være bedst at bore i hele fliser frem for at bore i fuger mellem fliser. 
  • Opsætning ved klæbning kræver, at overfladerne på både væg og inventar mv. er omhyggeligt rengjorte/affedtede.

Udfaldskrav

Når du er færdig med at sætte inventar op, skal du kontrollere, at følgende er opfyldt:
  • Alle monterede dele er forsvarligt fastgjort.
  • Alle monterede dele sidder i lod og vage.
  • Det vandtætte lag ikke er brudt eller unødigt beskadiget. Det kan ikke altid undgås at gennembryde det vandtætte lag. 
  • Leverandørernes monteringsvejledninger er overholdt.
  • Eventuelle meldehuller ikke er dækkede af inventar. 
  • Gulvafløb ikke er dækket af inventar (det skal være muligt nemt at rengøre afløbet).
  • Det er muligt at gøre rent under væghængt inventar.
  • Skuffer og døre i inventaret fungerer korrekt.
  • Du har sørget for dokumentation/kvalitetssikring af dit arbejde, fx ved at tage fotos – især af konstruktioner, der bliver skjult.
  • Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

3.18 El: Montering af stik, lamper mv. 

Stikkontakter, lampeudtag mv. monteres når rummets overflader er helt færdige. Installationerne afprøves inden aflevering.
FIGUR 73. Stikkontakter, lampeudtag mv. monteres når rummets overflader er helt færdige. Installationerne afprøves inden aflevering.

Introduktion

Noget af det sidste arbejde i badeværelset er montering af stikkontakter, lampeudtag, lamper mv. Installationen afprøves og kan herefter afleveres til kunden. 
Reglerne for elarbejde er nærmere beskrevet i standarden DS/HD 60364-7-701:2007 – Elektriske lavspændingsinstallationer – Del 7-701: Krav til særlige installationer eller områder – Områder med bad eller bruser og https://www.sik.d luftttætte luftttætte k/erhverv/elinstallationer-og-elanlaeg/vejledninger/elinstallationer/boliger/elektriske-installationer-badevaerelser

Indfaldskrav

Før du går i gang med montering af elinstallationer, skal du kontrollere, at:
  • Rummet er udført med de endelige overflader, fx maling, fliser, gipslofter etc. 
  • Kabler og dåser ikke er beskadigede, herunder af maling.

Arbejdsprocesser

De arbejdsprocesser, som indgår i montering af elinstallationer, er typisk følgende:
  • Materialer – især dåser, afbrydere mv. – skal vælges efter aftale med bygherre/kunde. 
  • Stikkontakter, afbrydere og lampeudtag monteres uden spænding.
  • Brugsvejledninger gemmes til kvalitetssikringsmaterialet.
  • De anvendte materialer skal være godkendt til anvendelsen. Her tænkes bl.a. på IP-klasser og udligningsforbindelser.
  • Afprøvning af installationerne foretages som beskrevet i virksomhedens kvalitetssikringssystem. Der skal anvendes godkendt måleudstyr til afprøvningen.
  • Kvalitetssikringsmateriale udarbejdes og behandles som beskrevet i virksomhedens kvalitetssikringssystem.
Afprøvning og idriftsætning af en fast installation skal udføres af en autoriseret virksomhed eller -installatør. 

Udfaldskrav

Efter du har udført arbejdet, skal du sikre dig at:
  • De rigtige kontakter, lampeudtag mv. er monteret.
  • Installationerne er afprøvede inden aflevering til kunden.
  • Bygherre/kunde er informeret om, hvordan installationen fungerer.
  • Der er afleveret nødvendigt materiale til kvalitetssikring.
  • Du har sørget for dokumentation/kvalitetssikring af dit arbejde, fx ved at tage fotos – især af installationer, der bliver skjult.
  • Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

3.19 Alle: Rengøring og afleveringsforretning

Færdigt vådrum.
FIGUR 74. Færdigt vådrum.
Alle skal rydde op og rengøre efter sig selv. Der kan eventuelt være behov for en slutrengøring inden afleveringsforretningen, men dette ligger normalt uden for de fag, som har udført arbejdet i vådrummet.