2 EKSEMPEL A: BADEVÆRELSE PÅ TERRÆNDÆK I NYT ENFAMILIEHUS

Dette eksempel handler om etablering af et vådrum i form af et badeværelse på terrændæk ved opførelse af et nyt, fritliggende enfamiliehus, se figur 5.

FIGUR 5. Eksempel på færdig udført badeværelse i enfamiliehus med terrændæk og vægge af porebetonblokke.

Arbejde med udgravning, eventuel etablering af kapillarbrydende lag og udførelse af fundament er ikke omfattet af eksemplet. Bemærk at, hvis der i stedet for et fritliggende enfamiliehus var tale om et rækkehus, kunne der være lydkrav i forbindelse med arbejdet (hvis badeværelset ligger op mod en anden bolig).

Eksemplet gennemgår trin for trin de arbejdsprocesser, man skal igennem med angivelse af, hvilke faggrupper, som udfører dem, se figur 6.

Badeværelset er større end 3,25 m2. Væggene i vådrummet kan derfor opdeles i vægge i vådzone og fugtig zone.

Badeværelset er opbygget med terrændæk af beton, og væggene er opbygget i porebetonblokke. Belægningen på gulv og beklædningen på vægge i vådzone er fliser, mens vægge i fugtig zone er malede med et vådrums malingsystem. I badeværelset er der bruseniche med linjeafløb, der afskærmes med fastmonterede skærmvægge, håndvask og gulvstående toilet. Badeværelsets gulv er med vandbåren gulvvarme, lampeudtag over spejl ved vask og stikkontakter i væggen ved håndvask. Over brusenichen er der mekanisk udsugning, som er koblet til bygningens mekaniske ventilationsanlæg. Installationer føres i gulv, vægge og over loft. Ved døren er der niveaufri adgang mellem badeværelse og tilstødende rum, hvorfor gulvet i badeværelset udføres ’næsten’ vandret og med en skinne i døren.

Skematisk arbejdsproces ed udførelse af badeværelse i fritliggende enfamiliehus med terrændæk af beton og indvendige vægge af porebeton.

FIGUR 6. Arbejdsproces ved udførelse af badeværelse i fritliggende enfamiliehus med terrændæk af beton og indvendige vægge af porebeton. For hvert trin er angivet, hvilke faggrupper som udfører arbejdet.

2.1 VVS: Føring af afløbsinstallationer og koldt brugsvand

Afløbsledninger der føres med så få samlinger og bøjninger som muligt og ad den korteste vej til hovedafløbsledningen.

FIGUR 7. Afløbsledninger føres med så få samlinger og bøjninger som muligt og ad den korteste vej til hovedafløbsledningen. Rørene lægges med fald på sandpude.

Koldt vand der føres i sandpuden under isoleringen. Vandinstallation føres fra hovedvandledningen via måler til aftalte tilslutningssteder, som for eksempel wc, håndvask, gulvafløb, bidet og vaskemaskine.

FIGUR 8. Koldt vand føres i sandpuden under isoleringen. Vandinstallation føres fra hovedvandledningen via måler til aftalte tilslutningssteder, som for eksempel wc, håndvask, gulvafløb, bidet og vaskemaskine.

Introduktion

Der føres afløbsledninger fra hovedafløbsledningen til aftalte tilslutningssteder, som for eksempel wc, håndvask, gulvafløb, bidet og vaskemaskine. Afløbsledninger føres med så få samlinger og bøjninger som muligt og ad den korteste vej til hovedafløbsledningen.

Inden afløbsinstallationer installeres er det vigtigt at blive enige om og kontrollere den korrekte placering af tilslutningssteder.

Det kolde brugsvand føres fra hovedvandledningen til aftalte tilslutningssteder som typisk vil være håndvask, bruser, toilet. Materialer – rør, armaturer og pakninger – anvendt i vandinstallationen må ikke afgive sundhedsfarlige stoffer til vandet eller give generende lugt, smag, misfarvning eller generende vækst af mikroorganismer.

Indfaldskrav

Før du går i gang med arbejdet, skal du kontrollere, at:

Der under terrændæk er etableret sandpude eller lignende for udlægning af afløbsledninger med fald og brugsvandsledninger til koldt vand.
De materialer, der skal benyttes, er godkendte/egnede til formålet i henhold til bygningsreglementet.
Placering og koter for rørledninger, gulvafløb, afløbsstudse mv. er aftalt.

Arbejdsprocesser

De arbejdsprocesser, som indgår i arbejdet afhænger at installationstypen, og er typisk følgende:

Stikledninger til afløb og koldt brugsvand fremføres til tilslutningssteder.
Afløbsledninger dimensioneres og installeres i henhold til bygningsreglementet. DS 432:2020, Afløbsinstallationer, vil normalt være grundlaget. Afløbsledninger udføres med fald mod hovedledningen.
Vandledninger dimensioneres og installeres i henhold til bygningsreglementet. Grundlaget vil normalt være: DS 439, Norm for vandinstallationer og DS/EN 1717, Sikring mod forurening af drikkevand i vandinstallationer samt generelle krav til tilbagestrømningssikringer.
Vand- og afløbsinstallationer over terrænhøjde og i bygninger må kun udføres og serviceres af vvs-installatørvirksomheder, der har opnået autorisation efter § 9, stk. 1, eller delautorisation efter § 10, stk. 1 i Lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet, til det pågældende arbejde.

Udfaldskrav

Når du er færdig med arbejdet, skal du kontrollere og dokumentere at:

Tilslutningssteder, der er placeret i gulv eller vægge, er placeret som aftalt og i aftalte koter. For vandinstallationen skal installationerne være tilstrækkeligt lange til placering af armaturer i vægge.
Afløbsinstallationer har fald, og de er samlet korrekt.
Afløbsinstallation er funktionsafprøvet.
Du har kvalitetssikret/dokumenteret dit arbejde, fx ved at tage fotos af installationer - især installationer, der bliver skjult.
Du har ryddet op efter dig og gjort klar til næste arbejdsproces.

2.2 Murer: Isolering af dæk

armeisolering (EPS) der udlægges med forskudte samlinger oven på det afrettede sandlag.

FIGUR 9. Varmeisoleringen (EPS) udlægges med forskudte samlinger oven på det afrettede sandlag. Isoleringen udgør også det kapillarbrydende lag. Der skrammes ud for føring af varmtvandsrør.

Introduktion

Før du varmeisolerer et gulv og lægger armering ud, skal du sætte dig ind i de arbejdsmiljøregler, der gælder for den isolering, du skal bruge. Der kan fx være krav til brug af personlige værnemidler som briller, handsker og støvmaske.

Indfaldskrav

Før du går i gang med at varmeisolere et gulv, skal følgende kontrolleres:

Afløbs – og koldt brugsvandsledninger er ført i sandlaget.
Ikke bæredygtige jordlag skal være fjernet og eventuelt fyld i form af grus og sten skal være vibreret og afrettet til plan flade.
Koten for det vibrerede materiale skal svare til den færdige underside af gulvkonstruktionen.
Underlagets planhed bør overholde ±3 mm målt over et 2 meters retholt, da både mineraluldsplader og især XPS- og EPS-plader kræver, at underlaget er plant. Ujævne flader kan reducere styrken i det færdige gulv.

Arbejdsprocesser

De arbejdsprocesser, som indgår i varmeisolering af gulv i vådrum, vil typisk være følgende:

Start med udlægning af isolering i et hjørne og vær opmærksom på, at du overalt får tildannet isoleringen, så den slutter tæt imod installationer og fundamenter.
Hvis den samlede tykkelse af isoleringslaget overstiger 200 mm, bør du bruge to lag isolering med forskudte samlinger. Bruger du kun et lag isolering ved store tykkelser, kan isoleringsevnen forringes, hvis samlingerne ikke er udført helt tæt.
Hvis du arbejder med isolering med en tykkelse på over 100 mm, bør du ved tilpasning af mineraluldsplader bruge et skærebord og ved tilpasning af EPS- og XPS-plader en flamingoskærer med varmekniv. Derved sikrer du, at snittene i isoleringen bliver vinkelrette, hvilket giver det bedste resultat, der hvor isoleringen skal ligge tæt sammen.
Kuldebrosisolering mellem gulv og væg kan du udføre med strimler af isolering.

Udfaldskrav

Når du er færdig med at lægge isolering ud, skal du kontrollere at:

Alle samlinger mellem isoleringsplader er tætte. Isoleringen skal også slutte tæt til eventuelle installationer og fundamenter.
Du har kvalitetssikret/dokumenteret dit arbejde, fx ved at tage fotos.
Du har ryddet op efter dig og gjort klar til næste arbejdsproces.

2.3 VVS: Føring af varmt brugsvand

Varmt brugsvand der trækkes i isoleringen til typiske tapsteder ved håndvask og bad.

FIGUR 10. Varmt brugsvand trækkes i isoleringen til typiske tapsteder ved håndvask og bad.

Introduktion

Der føres vandledninger fra hovedvandledningen til aftalte tilslutningssteder. Koldt og varmt brugsvand skal holdes adskilt, så der ikke sker temperaturoverførsel. Det varme vand føres i isoleringen og påvirkes ikke af gulvvarmen. Det kolde brugsvand er ført under isoleringen for at adskille koldt brugsvand og gulvvarmen.

Inden vandinstallationer installeres er det vigtigt at blive enige om og kontrollere den korrekte placering af tilslutningssteder.

Vandinstallationer regnes normalt fra og med tilslutning til (og frakobling fra) forsyningsledning og omfatter hele installationen inklusive armaturer og installationsgenstande.

Indfaldskrav

Før du går i gang med arbejdet, skal du kontrollere at:

Isolering er udført til føring af varmtvandsledninger.
De materialer, der skal benyttes, er godkendte/egnede til formålet i henhold til bygningsreglementet.
Placering og koter for rørledninger, gulvafløb, afløbsstudse mv. er aftalt.

Arbejdsprocesser

De arbejdsprocesser, som indgår i arbejdet afhænger at installationstypen, og er typisk følgende:

Stikledninger til varmt brugsvand fremføres til tilslutningssteder i gulv.
Vandledninger dimensioneres og installeres i henhold til bygningsreglementet. Grundlaget vil normalt være: DS 439, Norm for vandinstallationer og DS/EN 1717, DS/EN 1717, Sikring mod forurening af drikkevand i vandinstallationer samt generelle krav til tilbagestrømningssikringer. Vandinstallationer over terrænhøjde og i bygninger må kun udføres og serviceres af vvs-installatørvirksomheder, der har opnået autorisation efter § 9, stk. 1, eller delautorisation efter § 10, stk. 1 i Lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet, til det pågældende arbejde.

Udfaldskrav

Når du er færdig med arbejdet, skal du kontrollere og dokumentere at:

Tilslutningssteder, der er placeret i gulv eller vægge, er placeret som aftalt og i aftalte koter. For vandinstallationen skal installationerne være tilstrækkeligt lange til placering af armaturer i vægge.
Du har kvalitetssikret/dokumenteret dit arbejde, fx ved at tage fotos.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

2.4 Murer: Etablering af radonspærre og armering

FIGUR 11. Radonsikring ved fundament inden udlægning af armeringsnet

FIGUR 12. Trækning af afløb og vand er færdig og udskrammede områder er fyldt med isolering. Der er udlagt fugtspærre/radonsikring ved fundament (grøn markering). Armering i dækket skal typisk udføres med et svejset net af mindst 6 mm rundstål med en maskevidde på højst 100 mm. Nettet klippes til og udlægges på isoleringen, så der opnås tilstrækkeligt dæklag på armeringens under- og overside. Nettet skal overalt nå helt ud til kuldebrosisoleringen. Hvis det er nødvendigt at udføre armeringen af flere net, skal du sikre dig, at overlægget er mindst 200 mm.

Introduktion

Armeringen lægges ud oven på isoleringen og eventuel radonspærre. Det er et lovkrav, at der i alle nyudførte gulve på terræn udføres radonsikring. Der kan udlægges radonspærre, fx ved at udlægge en fugtspærre efter udlægning af isolering og inden der armeres, men efter at vandledninger er blevet trukket. Radonspærren kan også udføres med en tætning over betonpladen (Dette er udførelses- og fugtteknisk en bedre løsning).

Indfaldskrav

Før du går i gang med at lægge armering ud, skal følgende kontrolleres:

Underlagets planhed bør overholde ± 5 mm målt med et 2 meters retholt.
Alle samlinger mellem isoleringsplader er tætte. Isoleringen skal også slutte tæt til eventuelle installationer og fundamenter.

Arbejdsprocesser

De arbejdsprocesser, som indgår i armering af gulv i vådrum, er typisk følgende.

Du kan udføre kuldebroisolering mellem gulv og væg med strimler af isolering.
Armering i gulvet vil man typisk udføre med et svejset net af mindst 6 mm rundstål med en maskevidde på højst 100 mm, som klippes til og udlægges på isoleringen. Nettet skal overalt nå helt ud til kuldebroisoleringen. Hvis det er nødvendigt at udføre armeringen af flere net, skal du sikre, at overlægget mindst er 200 mm. Desuden skal armeringen bindes sammen, for at sikre sammenhæng i nettet under den efterfølgende støbning. Husk at DS-håndbog 183:2020, Standardsamling til installationsbekendtgørelsen – DS/HD 60364-serien (2 bind).) kræver, at armeringsnettet mindst skal potentialudlignes inden støbning.
For at sikre at der bliver tilstrækkeligt dæklag under og over armeringen, skal du anvende fx armeringstårne eller AL-lister til at hæve armeringen.

Udfaldskrav

Når du er færdig med at lægge armering ud, skal du kontrollere at:

Der er anvendt armering med den korrekte tykkelse og maskevidde.
Dæklagets tykkelse er sikret ved brug af armeringstårne eller AL-lister.
Eventuelt sammenklippede armeringsstykker overalt ligger med et overlæg på mindst 200 mm og er bundet sammen med bindetråd.
Du har kvalitetssikret dit arbejde, fx ved at tage fotos.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

2.5 VVS: Montering af varmeslanger

FIGUR 13. Varmeslanger til vandbåren gulvvarme bindes til armeringen. Varmeslangerne skal du udlægge, så der bliver jævn temperaturfordeling i gulvet.

Introduktion

Der føres varmeslanger fra varmeenheden (fyr eller varmeveksler) til aftalte tilslutningssteder, fx gulvvarme og håndklædetørrer. Varmeslanger, der bliver ’ikke udskiftelige’ (skjult), føres uden samlinger og med så få bøjninger som muligt.

Det er vigtigt, at du overvejer udlægningsmønstret af gulvvarmeslangerne, så der opnås en jævn temperaturfordeling i gulvet. Det er også vigtigt, at vurdere rørføringen, hvis den går gennem andre rum, da varmerørene i så fald skal isoleres.

Indfaldskrav

Før du går i gang med at udlægge gulvvarmeslanger, er det vigtigt, at du kontrollerer, at underlaget er udført korrekt. Det vil sige:

Isolering ligger stabilt og er bæredygtigt.
Isolering og armeringsnet er udlagt i aftalte koter.
Armeringsnet er fastgjort og bundet sammen.
Underlaget er plant og fri for skidt og snavs. Ujævnheder i underlaget kan resultere i brud på varmeslangerne og/eller uønskede luftsamlinger i varmekredsen.
De materialer, der benyttes, skal være egnede til formålet jævnfør bygningsreglementet.

Arbejdsprocesser

De arbejdsprocesser, som indgår i arbejdet, vil typisk være følgende:

Varmefordelingen dimensioneres og installeres i henhold til bygningsreglementet, det kan fx være dimensioneret af en ingeniør. Normalt er det praktiske arbejdsgrundlag: DS 469, Varme- og køleanlæg i bygninger, og DS 452, Termisk isolering af tekniske installationer.
Installationer skal udføres, så unødvendigt energiforbrug undgås. Gulvvarmeslanger, der føres gennem andre rum, skal derfor isoleres mod varmetab og kondens i overensstemmelse med DS 452, Termisk isolering af tekniske installationer.
Gulvvarmeslangerne udlægges i et mønster, som sikrer, at der opnås en jævn temperaturfordeling og de fastgøres til armeringsnettet. Fremløbsledningen føres først langs ydervægge.
Der etableres varmeslanger til håndklædetørrer og radiatorer.

Udfaldskrav

Når du er færdig med at udlægge gulvvarmeslangerne, er det vigtigt, at du kontrollerer og dokumenterer, at de er udlagt korrekt. Det vil sige:

Varmeslangerne er monteret i de aftalte koter.
Gulvvarmeslanger er bundet til armeringsnettet.
Gulvvarmeslangerne er tryk- og funktionsafprøvede.
Du har dokumenteret/kvalitetssikret dit arbejde, fx taget fotos af installationen.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

2.6 El: Potentialudligning af armering og andre ledende dele

Introduktion

Det er vigtigt at lave en udligningsforbindelse, der sikrer potentialudligning (jording). Udligningsforbindelsen skal holde steldele og fremmede ledende dele på samme eller omtrent samme potentiale, så risikoen for elektrisk stød er lille. Derfor skal du sikre dig, at der er udført udligningsforbindelser til alle fremmede ledende dele, fx metalliske rørledninger, afløb samt armeringsnettet i gulvet, inden mureren støber gulvet.

Hvis der skal føres kabler til stikkontakter, tomrør til fremtidige kabler eller lignende i gulvet, skal du trække kabler eller tomrør inden betondækket støbes.

Alt arbejde skal udføres af autoriseret virksomhed eller -installatør.

Indfaldskrav

Før du går i gang med at potentialudligne ledende dele, skal du sikre dig, at følgende arbejder er udført og kontrolleret:

At der er klarhed over, hvilke fremmede ledende dele der skal potentialudlignes.
At armeringsnet og andre fremmede ledende dele, som du skal potentialudligne, er placeret korrekt, fx i rigtige højder (og ikke flyttes efterfølgende).

Arbejdsprocesser

De arbejdsprocesser, som indgår i potentialudligning, vil typisk være følgende:

Ledende dele (oftest armeringsnet i gulvet) skal have en gennemgående elektrisk forbindelse. Den gennemgående forbindelse skal verificeres ved måling. En ofte anvendt måde at forbinde armeringsnettene i gulvet er med udligningsklemmer. Andre metaldele skal også potentialudlignes.
Supplerende udligningsforbindelse mellem ledende armering og eventuel stikkontakt skal etableres. Du skal sikre, at der opnås samme potentiale.

Udfaldskrav

Når du er færdig med at potentialudligne ledende dele, skal du sikre dig, at følgende er overholdt:

Potentialeudligning er udført for alle ledende dele. Hvis der fx er flere armeringsnet skal alle være udlignet.
Kravene til udligning af fremmede ledende dele skal overholde gældende love, fx Sikkerhedsstyrelsen: Lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel (elsikkerhedsloven) og DS-håndbog 183:2020, Standardsamling til installationsbekendtgørelsen – DS/HD 60364-serien (2 bind).
Du har dokumenteret/kvalitetssikret dit arbejde, fx taget fotos af installationer (især installationer der bliver skjult).
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

2.7 Murer: Støbning af terrændæk

FIGUR 14. 10 cm færdigstøbt dæk med fald mod gulvafløb. Brusenichen er etableret i en forsænkning/udsparing, hvor der etableres fald mod gulvafløb. Det øvrige vådrumsgulv på terrændæk kan eventuelt udføres vandret, dog må der ikke være lunker og bagfald.

Introduktion

Det er vigtigt, at du udfører alle processer i arbejdet meget omhyggeligt, da skader i forbindelse med utætte konstruktioner ofte fører til både store ærgrelser og store omkostninger, når skaderne skal udbedres.

Et betondæk er vandtæt, hvis tykkelsen af betonen er mere end 60 mm, og betonens styrke er mindst 20 MPa (Beton C20/25). I sådanne tilfælde er yderligere vandtætning ikke nødvendig, hvis det skal bruges i belastningsklasse L, fx enfamiliehus eller sommerhus til eget brug. Løsningen kan også anvendes i belastningsklasse M, men her skal du anvende en membran eller støbte opkanter. Vær opmærksom på, at der skal være en kuldebroafbrydelse ved ydervægge/fundamenter. Her skal vandtætheden sikres med en vandtæt inddækning.

Generelt anbefales det, at tykkelsen på et vådrumsgulv udført som terrændæk er mindst 80 mm. Det sikrer, at der kan laves fald på gulvet mod afløb, og at betontykkelsen ved gulvafløbet stadig er mindst 60 mm. Det anbefales, at der anvendes vandtætningsmembran, også selv om betonen kan anses for at være tæt i sig selv.

Vådrumsgulve på terrændæk kan eventuelt laves vandrette og kun med lokalt fald i bruseniche og omkring badekar. For at reducere risikoen for bagfald og lunker anbefales det at udføre gulvet med et lille fald overalt.

Indfaldskrav

Før du går i gang med at støbe et betondæk, skal du altid sikre dig, at bygningsreglementets krav er overholdt. I praksis vil det sige, at isoleringstykkelsen i gulvet skal være den rigtige, og at gulve på terrændæk efter støbning skal være sikret mod radon.

Underlaget, du skal støbe betonen på, vil typisk være isolering, fx trykfast mineraluld eller polystyren.

Før du går i gang med at støbe, skal du kontrollere, at arbejdet med isolering, armering inklusive potentialudligning, eventuel radonsikring og gulvvarmeslanger er udført korrekt. Konkret skal du kontrollere følgende:

Isoleringen skal overalt være udlagt med tætte samlinger.
Ved ikke fugtfølsomme overfladebelægninger, fx fliser, kan man normalt udelade fugtspærren, men hvis den samtidig er radonspærre, skal den være etableret.
Der skal være udlagt fundamentspap/-folie mellem fundament og isolering. Pappen/folien skal ved overlæg være samlet med butylfugemasse.
Der skal være opsat randisolering på den indvendige side af fundamentsblokken.
Der skal være anvendt den korrekte dimension på armeringen, og der skal være udført en udligningsforbindelse. Armeringen (mod revner i betonen) skal være placeret midt i betonlaget, og dimensionen på armeringen skal være mindst 6 mm rundstål pr. 100 mm i begge retninger.
Gulvafløbet skal være placeret korrekt i rummet og i den rigtige højde. Det skal være egnet til indstøbning i beton og eventuelt efterfølgende tilslutning til vandtætningsmembran.
Gulvvarmeslangerne skal være udlagt i et ensartet mønster og være placeret rigtigt i betonlaget.
Vandinstallationer, som er ført under dækket, skal komme op de rigtige steder i gulvet. Ledninger til varmt brugsvand skal være isolerede.

Arbejdsprocesser

De arbejdsprocesser, som indgår i støbning af gulv i vådrum, vil typisk være følgende:

Normalt vælges fabriksfremstillet beton til støbning af gulve, men du kan også blande betonen selv. I så fald skal du være opmærksom på, at den færdigblandede beton skal opnå en styrke på mindst 20 MPa.
Betonen afrettes efter ledere. Husk i den sammenhæng at etablere fald til eventuelt gulvafløb, så et efterfølgende afretningslag overalt får ensartet tykkelse. Hvis der er varmeslanger i gulvet, skal du udvise stor påpasselighed, så slangerne ikke beskadiges.
Vibrér betonen under udlægning, så armering, installationer og eventuelle varmeslanger omstøbes fuldstændig.
Når du er færdig med at støbe gulvet, kan du med fordel rifle overfladen med en stiv kost. Det forbedrer vedhæftningen af det efterfølgende afretningslag.
Til sidst afslutter du din støbning med at overdække betonen med PE-folie. Det sikrer, at betonens overflade ikke tørrer for hurtigt ud.
Alternativt til PE-folie kan du anvende et egnet forseglingsmiddel, men vær opmærksom på at der kan være risiko for, at det forringer vedhæftningen af det efterfølgende afretningslag.

Udfaldskrav

Når du er færdig med at støbe betonen til gulvet, skal du kontrollere, at følgende er i orden:

Eventuelle installationsgenstande skal være rengjorte for betonslam fra støbningen.
Gulvet skal fremstå med en sammentrukket og riflet overflade.
Betonen skal være udført med fald mod gulvafløb, så afretningslaget kan udlægges med ensartet tykkelse overalt i badeværelset. Er områder af gulvet projekteret vandret, skal du kontrollere, at der ikke er bagfald på gulvet, hvis der ikke udlægges afregningslag.
Gulvet er dækket af fx en PE-folie, som overalt slutter tæt til støbningen.
Du har dokumenteret/kvalitetssikret dit arbejde, fx taget fotos.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

2.8 Murer: Opbygning af vægge i blokke

FIGUR 15. Vægge udføres så de er plane og i lod, og så alle hjører og overgange mellem gulv og væg står rette og skarpe.

Introduktion

Vægge i badeværelser skal være mere robuste end vægge i boligens øvrige rum. Det skal de fordi:

Vægge i bruseområder udsættes for direkte vandpåvirkning.

Væggene påvirkes af høj relativ fugtighed fra luften i rummet.

Vand eller fugt, der trænger ind i vægge eller gulv, kan resultere i alvorlige og kostbare følgeskader.

Vægge bygget af tegl, letklinkerbeton, porebeton (gasbeton) mv. kaldes tunge vægkonstruktioner. De er egnede i vådrum, da materialerne er uorganiske og modstandsdygtige over for fugt. Tunge vægkonstruktioner skal bygges på et stabilt underlag, fx et betondæk eller et fundament.

Indfaldskrav

Før du går i gang med at montere/lime porebetonblokke, skal følgende kontrolleres:

Underlaget skal være plant. Der må højst være afvigelser fra planheden på ± 10 mm målt med 2 m retholt ved lokal ujævnhed. I sådanne tilfælde skal porebeton understøbes. Opretningen må højst være 25 mm. Hvis afvigelserne i planhed højst er ± 1 mm målt med et 2 m retholt, må porebetonen limes direkte på underlaget.
Radon- og fugtsikring skal være udført efter forskrifterne
Eventuelle vand-, afløbs- og elinstallationer skal være placeret i henhold til tegninger og korrekt i forhold til væggenes faktiske placering.

Arbejdsprocesser

De arbejdsprocesser, du som murer typisk skal igennem ved opbygning af vægge af porebeton i vådrum, er:

Etablering af fugtspærre, hvis denne ikke allerede er etableret.
Underlaget rettes op, hvis det ikke er plant eller er ude af vage. Det kan du gøre i forbindelse med, at du placerer første skifte.
De efterfølgende skifter limes i forbandt med pladelim.
Porebetonblokkene skæres til med en særlig porebetonsav. Den sidste blok i et skifte tilskærer du i den ønskede længde, deler den på skrå, limer og monterer. Ca. 1-2 timer efter montering skraber du fugerne og reparerer eventuelle huller og samlinger med cementbaseret spartelmasse. Når limen er tør, sliber du blokkene, til de udgør en plan vægflade.
Husk at bruge de nødvendige værnemidler afhængig af forholdene, du arbejder under, fx sug på saven ved arbejde indendørs eller personlige værnemidler ved slibning af væggene. Se anvisninger, som er påført emballagen.

Udfaldskrav

Når du er færdig med at opbygge vægge af porebeton, skal du kontrollere, at følgende er i orden:

Alle tolerancer i forhold til plan og lod skal være i overensstemmelse med de tolerancer, der er udmeldt af faget. Kravene findes på www.tolerancer.dk. Du kan kontrollere planheden med et retholt. Planheden skal fx være ± 3 mm pr. m målt med et 2 m retholt for vægge op til 3 m.
At huller i porebeton samlinger er repareret.
Alle vægge, hjørner og overgange mellem gulv og væg står skarpe.
Du har dokumenteret/kvalitetssikret dit arbejde, fx taget fotos.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

2.9 VVS: Føring af vand i vægge

FIGUR 16. Rør kan føres synligt eller skjult i vægge, fx rillet ind. Inden arbejdet begyndes, skal du sikre dig, at der er enighed om, hvor tilslutningssteder fx koblingsdåser skal placeres.

Introduktion

Vandledninger er tidligere ført fra hovedvandledningen til aftalte tilslutningssteder, og du skal nu føre dem videre til endelig placering i vægge. Der monteres koblingsdåser eller lignende til formålet, fx ved wc, håndvask, bruser og vaskemaskine. Vandledninger, der bliver ’ikke udskiftelige’ (dvs. skjult), føres uden samlinger og med så få bøjninger af vandledninger som muligt, fx udført med pex-rør ført i tomrør. Brug af tomrør tillader udskiftning af installationen.

Inden vandinstallationerne installeres, er det vigtigt at blive enig med bygherren om og kontrollere den korrekte placering af tilslutningssteder.

Indfaldskrav

Før du går i gang med arbejdet, skal du kontrollere at gulv, vægge og eventuelt loft overholder aftalte koter. Det vil sige:

Gulvet er støbt i aftalt kote (og rør, der skal føres under gulv er trukket).
Vægge og loft er placeret korrekt og i aftalt kote.
Vægge er opført i aftalte tykkelser og er plane og i lod (for at sikre, at armaturer kan monteres korrekt).
De materialer, der skal benyttes, er egnede og eventuelt godkendt til formålet i henhold til bygningsreglementet.
Placering og koter for rørledninger og armaturer er aftalt.

Arbejdsprocesser

De arbejdsprocesser, som indgår i arbejdet afhænger at installationstypen og er typisk følgende:

Stikledninger til vand fremføres til endelige tilslutningssteder i gulv eller vægge. De føres rillet ind i den tunge konstruktion.
Koblingsdåser monteres i vægge og fastholdes evt. af stålbeslag afhængig af producent.
Rørgennemføringer udføres ved aftalte placeringer.
Vandinstallationer i bygninger må kun udføres og serviceres af vvs-installatørvirksomheder, der har opnået autorisation efter § 9, stk. 1 eller delautorisation efter § 10, stk. 1 i Lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet til det pågældende arbejde.

Princip for afslutning af koblingsdåse ved fliser, hvor der er 3 mm fremspring af koblingsdåsen i forhold til den færdige flisebeklædning.

FIGUR 17. Princip for afslutning af koblingsdåse ved fliser, hvor der er 3 mm fremspring af koblingsdåsen i forhold til den færdige flisebeklædning. Vandinstallation er rillet ind i tung væg.

Udfaldskrav

Når du er færdig med arbejdet, skal du kontrollere og dokumentere at følgende er i orden:

Tilslutningssteder, der er placeret i gulv eller vægge, er i aftalte koter.
Koblingsdåser i vægge er monteret i aftalte koter.
Koblingsdåser har tilstrækkeligt fremspring typisk 2-3 mm i forhold til færdig overflade.
Vandinstallation er funktions- og trykafprøvet.
Du har dokumenteret/kvalitetssikret dit arbejde, fx taget fotos af installationer, der bliver skjult.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

2.10 Tømrer: Opsætning af loftforskalling

FIGUR 18. Forskalling for loftsbeklædning i enfamiliehus udført på tværs af spær. Mod koldt loftsrum, skal der etableres dampspærre, som bedst monteres før forskallingsbrædderne, så elinstallation kan trækkes mellem brædderne uden at bryde dampspærren.

Introduktion

Der er ikke særlige krav til lofter i vådrum i forhold til fugtbelastning, men der kan være andre krav, fx i forhold til brand, som du skal tage højde for.

Hvis du skal opsætte pladelofter, skal du have styr på ’mønsteret’ i loftet, hvilket kan have indflydelse på, hvordan skelettet skal placeres/monteres. Det er vigtigt, fordi det æstetiske udtryk af loftet kan blive påvirket af, hvordan pladerne opsættes. Du skal tage højde for lampeudtag og udsugningsarmatur fra ventilationen.

Indfaldskrav

Før du går i gang med at montere forskallingen, skal følgende arbejdsprocesser være udført og kontrolleret:

Dampspærren skal være intakt og samlet tæt i overlap og mod vægge.
Ventilationsgennemføring er udført.

Arbejdsprocesser

De arbejdsprocesser, som indgår i opsætning af forskalling til loftbeklædning, er typisk følgende:

Forskallingen for loftbeklædningen skal du udføre i den højde, det er projekteret til, og med afstande mellem forskalling der passer til loftbeklædningen.
Underlaget skal du udføre stabilt, plant og vandret, og så det passer til typen af loftbeklædningen.
Hvis du skal opsætte pladelofter, skal du have styr på ’mønsteret’ i loftet, hvilket kan have indflydelse på, hvordan skelettet skal placeres/monteres.
Du skal sikre dig, at lampeudtag og ventiler sidder fornuftigt i plader og ikke i samlinger mellem flere plader.

Udfaldskrav

Når du er færdig med at montere forskalling for loftbeklædning, skal du kontrollere, at følgende er opfyldt:

Forskallingen er opsat vandret og stabilt.
Dampspærren er uden ikke planlagte gennembrydninger
Alle samlinger i loftet er understøttede, når de opsættes.
Du har sørget for kvalitetssikring/dokumentation af dit arbejde, fx taget fotos.
Der er ryddet op og gjort rent efter dig.

2.11 El: Føring af el og montering af dåser

Elkabler eller -rør er rillet ind i væg og trukket frem og afsluttet med dåser og muffer, så de er klar til senere montering af lampeudtag, stikkontakter mv.

FIGUR 19. Elkabler eller -rør er rillet ind i væg og trukket frem og afsluttet med dåser og muffer, så de er klar til senere montering af lampeudtag, stikkontakter mv.

Introduktion

Installationer til stikkontakter, lys, ventilation mv. skal udføres i overensstemmelse med eventuelle tegninger og (helst skriftlige) aftaler med bygherren.

Installationerne skal vælges, dimensioneres og installeres i overensstemmelse med bygningsreglementet og efter gældende standarder, fx Sikkerhedsstyrelsen: Lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel (elsikkerhedsloven) og DS-håndbog 183:2020, Standardsamling til installationsbekendtgørelsen – DS/HD 60364-serien (2 bind).

Placeringen af udtag i loft og vægge bør afpasses efter den færdige beklædning. For eksempel bør udtag på vægge placeres hensigtsmæssigt i forhold til det ønskede flise-mønster.

Badeværelser skal altid mindst have en stikkontakt, men der kan være forhold som gør, at dette ikke kan lade sig gøre, fx i små badeværelser – typisk smallere end 1,2 m – da hele badeværelset så vil være i område 1 og 2.

Alt arbejdet skal udføres af en autoriseret virksomhed eller -installatør.

Indfaldskrav

Før du går i gang med arbejdet, skal du kontrollere følgende:

Forskallingen for loftet skal være færdig, så der kan etableres lampeudtag mv.
Vægge skal være plane og være i lod.
Vægge og lofter skal være egnede og klar til trækning/rilning af rør og kabler og isætning af dåser.

Arbejdsprocesser

De arbejdsprocesser, som indgår i etablering af installationer, er typisk følgende:

Materialer skal vælges og dimensioneres efter gældende regler og standarder, fx Sikkerhedsstyrelsen: Lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel (elsikkerhedsloven) og DS-håndbog 183:2020, Standardsamling til installationsbekendtgørelsen – DS/HD 60364-serien (2 bind). Materialer – især dåser, afbrydere mv. – skal vælges efter aftale med bygherre/kunde.
De anvendte materialer skal være godkendt til anvendelsen. Herunder IP- klasser mv.
Der trækkes rør/kabel, fra gruppetavle eller andet tilslutningssted.
Forsyningskablet fremføres og fastgøres i et forgreningssted, fx et lampeudtag. Herfra trækkes rør/kabler til de resterende installationer.
Kabler skal være oplagt og fastgjort efter gældende regler og standarder, fx Sikkerhedsstyrelsen: Lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel (elsikkerhedsloven) og DS-håndbog 183:2020, Standardsamling til installationsbekendtgørelsen – DS/HD 60364-serien (2 bind).
Dåser og rør/kabelinstallation skal overholde respektafstand til vand jævnfør gældende regler og standarder, fx er der krav om specielle elinstallationer i område 0, 1 og 2, hvilket svarer til ca. 120 cm fra en bruser og 60 cm fra kanten af badekar.
Dåser afsættes plant med væggen og fastgøres efter leverandørens anvisninger.
Det skal så vidt muligt undgås, at tæthedsplanet, fx dampspærren, gennembrydes. Sker der gennemføringer i dampspærren, skal tæthed genetableres med egnede materialer fra samme systemløsning og efter gældende retningslinjer.

Udfaldskrav

Når du er færdig med arbejdet, skal du sikre dig følgende:

Dåser, rør og kabler er udført i henhold til gældende standarder, fx Sikkerhedsstyrelsen: Lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel (elsikkerhedsloven) og DS-håndbog 183:2020, Standardsamling til installationsbekendtgørelsen – DS/HD 60364-serien (2 bind).
Der er udført måling af isolationsmodstand (måling af kabelbrud) mv., og det er kontrolleret i henhold til gældende standarder og lovgivning.
Dåser er placeret i plan med væggen, og lampeudtag i loftet er placeret, så de passer pænt ind i det valgte loft.
Tæthedsplanet, fx dampspærre, er ikke gennembrudt.
Du har dokumenteret/kvalitetssikret dit arbejde, fx taget fotos af installationer der bliver skjult.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

2.12 Murer: Lægning af afretningslag

Afretningslag udføres normalt af velgraderet cementmørtel C100/400 (afretningslagsmørtel) i 15-30 mm tykkelse eller af fiberbeton 0-4 mm i 40 mm tykkelse.

FIGUR 20. Afretningslag udføres normalt af velgraderet cementmørtel C100/400 (afretningslagsmørtel) i 15-30 mm tykkelse eller af fiberbeton 0-4 mm i 40 mm tykkelse. Før afretningslaget udlægges, bør vedhæftningen sikres, fx med en betonklæber eller ved at overfladen svummes med cementvælling C100/100.

Introduktion

Før du går i gang med at udføre afretningslag på gulv er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i de krav og anbefalinger, der er til udførelsen og ikke mindst til det færdige arbejde.

Til afretningslag i vådrum er der en række krav/anbefalinger, som bl.a. er beskrevet i SBi-anvisning 252, Vådrum.

Vær opmærksom på bygningsreglementets krav om at vand skal afledes til gulvafløb. Du kan fx opfylde kravet ved at etablere et fald på 1-2 % på de gulvflader, der udsættes for direkte vandpåvirkning, og et mindre fald på den del af gulvet, som ikke er udsat for direkte vandpåvirkning. På terrændæk, som dette eksempel omhandler, er det dog tilladt at udføre de ikke-vandbelastede dele af gulvet vandrette, men det er en forudsætning, at der ikke er bagfald eller lunker.

I henhold til SBi-anvisning 252, Vådrum skal det færdige gulv have bassinvirkning. Bassinvirkningen kan du fx opnå med en højdeforskel på mindst 30 mm fra overkanten af gulvafløbet til vådrumsgulvet ved indgangsdøren samt ved at sikre vandtæthed 100 mm op ad alle vægge. Dette gøres typisk ved at lave en vandtæt inddækning med armeringsstrimmel og vandtætningsmembran.

Hvis betonen er udlagt i de rigtige koter og med det nødvendige fald mv., behøver du ikke at lægge et afretningslag, men kan bruge betonen, som den er.

Indfaldskrav

Før du går i gang med at lægge et afretningslag på gulvet, skal følgende arbejdsprocesser være udført og kontrolleret:

Eventuelle installationsgenstande skal være rengjorte for betonslam fra støbningen.
Gulvet skal fremstå med en sammentrukket, rengjort og riflet overflade, hvor der kan udlægges et afretningslag med ensartet tykkelse.
Fald mod gulvafløb skal være etableret ved støbningen, så afretningslaget kan udlægges med ensartet tykkelse overalt.
Hvis gulvet har været opvarmet, skal gulvvarmeanlægget have været slukket mindst 3 døgn, før der må lægges et afretningslag.
Gulvafløbet skal være sat i den rigtige højde. Hvis afløbet er sat for højt, skal det sænkes (autoriseret vvs-arbejde). Hvis afløbet er sat for lavt, skal det hæves.

Arbejdsprocesser

De arbejdsprocesser, som indgår i lægning af afretningslag på et vådrumsgulv, vil typisk være følgende:

Hvis støbningen er nogle dage gammel, bør overfladen opfugtes, derved sikrer du den bedst mulige vedhæftning af afretningslaget.
Afretningslaget skal lægges ud i et jævnt lag og helst i en tykkelse på 20-30 mm. Du kan udføre et afretningslag i denne tykkelse med en blanding af cement og sand i forholdet 1 del cement til 4 dele sand. Hvis lagtykkelsen er 30-50 mm, er det en god ide at erstatte en del af sandet med 4-8 mm perlesten, da det mindsker risikoen for svindrevner. Overstiger afretningslagets tykkelse 50 mm, vil det ikke arbejde sammen med betonen, og det skal derfor undgås.
Før du begynder at lægge afretningslaget, skal du svumme (grov)betonen. Dette gøres nemmest ved at drysse lidt af den tørre afretningslagsblanding (cement og sand) ud på gulvet og derefter hælde lidt vand tilsat betonklæber ud på gulvet, så der opnås en ’vælling’. Vællingen arbejdes godt ned i din beton. Anvendes der betonklæber, er det vigtigt at du nøje følger leverandørens anvisninger om blandingsforhold og udførelse.
Det er vigtigt, at du arbejder ’vådt i vådt’, derfor skal du lægge dit afretningslag umiddelbart efter svumningen.
Afretningslagsmørtlen skal være jordfugtig og må endelig ikke være for blød. En for blød mørtel vil under sammenpudsningen give betonslam på oversiden, hvilket forringer den efterfølgende vedhæftning af vandtætningsmembran eller fliser.
Når afretningslaget er lagt, afrettet og sammenpudset, skal det dækkes af med fx PE-folie, så det ikke udtørrer for hurtigt. Afdækningen sikrer afretningslaget gode hærdningsbetingelser og dermed et færdigt gulv med god styrke.
Når afretningslaget skal anvendes som underlag for flisebelægning, kræver det, at planheden svarer til kravet for det færdige gulv (på ± 2 mm på 2 m). Dette kan eventuelt kræve spartling af overfladen.

Udfaldskrav

Gulvet skal overalt være udført med et mindre fald mod afløb på fx 0,5 %, så der ikke kan stå vand på den færdige overflade.
Gulvet uden for de vandbelastede områder omkring bruseniche og badekar kan på terrændæk i enfamiliehuse (som i dette eksempel) udføres vandret, men må dog ikke have bagfald eller lunker.
Gulvets planhed skal overholde tolerancer på ± 2 mm på 2 m
I områder med direkte vandpåvirkning skal der være etableret fald på mindst 10 mm pr. løbende meter. Faldet vil typisk være på 1-2 %.
Overfladen skal fremstå sammenpudset og uden huller.
Alle overgange fra gulv til væg skal stå skarpt.
Der skal være etableret en højdeforskel på mindst 30 mm fra overkant af gulvafløb til overkanten af færdigt vådrumsgulv ved døren, når den færdige belægning er udført. Alternativt skal der være en 20 mm høj vandtæt opkant ved dør.
Ved indgang til bruseniche kan der være udført en forsænkning, som normalt højst må være 10 mm. Etablering af forsænkning er dog ikke et krav.
Du har dokumenteret/kvalitetssikret dit arbejde, fx taget fotos.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

2.13 Murer: Udførelse af puds på vægge

FIGUR 21. Indrillede rør skal være placeret, så der efter udmuring kan opnås en plan overflade, som er klar til at blive pudset eller spartlet. Efter pudsning skal væggene fremstå plane og glatte, så de er klar til påføring af vådrumssikring.

Introduktion

Når du har kontrolleret installationerne og vurderer, at de er udført tilfredsstillende for kvaliteten af dit eget arbejde, kan du begynde udmuring omkring rør og eventuel udstøbning omkring gulvafløb. Når udmuringen er færdig, skal du i gang med pudsearbejdet.

Før du går i gang med at udføre puds på vægge, er det vigtigt, du sætter dig grundigt ind i de krav og anbefalinger, der er til udførelsen og ikke mindst til det færdige arbejde.

Til puds i vådrum er der en række krav/anbefalinger, som bl.a. er beskrevet i SBi-anvisning 252, Vådrum. Løsninger beskrevet i SBi-anvisning 252, Vådrum vil typisk være projekteret af rådgiver.

Med hensyn til vægpuds skal du være sikker på, at du efter endt pudsarbejde overholder de krav, der stilles til planhed og lod. Kravene er beskrevet nedenfor under arbejdsprocesser.

Indfaldskrav

Før du går i gang med at pudse væggene, skal følgende arbejdsprocesser være udført og kontrolleret:

Installationer, som føres skjult i væggen, er placeret i rigtige højder.
Væggene skal være affejede, rene og fri for mørtelrester. På eksisterende vægge skal reparationer og opretning være udført.
Alle vægge skal være i lod og plane, så du kan påføre et ensartet lag pudsmørtel på 10-13 mm.

Arbejdsprocesser

De arbejdsprocesser, som indgår i pudsning af vådrumsvægge, vil typisk være følgende:

Inden du begynder at pudse væggene, er det vigtigt, at gulvet er gjort rent, og at der er udlagt spildbræt, så du minimerer spild af pudsemørtel.
For at sikre god vedhæftning af membran til den pudsede overflade kan du med fordel anvende KC 50/50/700 eller en lignende mørtel. Vær opmærksom på, om der er behov for/krav om udkast forud for færdig pudsning af væggene.
Påfør væggene pudsemørtel, afret mørtlen og sammenpuds den til en plan og lukket overflade uden lunker og med en rethed, som beskrevet under udfaldskrav til pudsearbejde.

Udfaldskrav

Når du er færdig med arbejdet, skal du sikre dig følgende:

Væggene skal være i lod med afvigelser på højst ± 5 mm målt med et 2 m retholt. Ved krav om skærpet kontrol dog ± 3 mm målt med et 2 m retholt. Lunker og planhed skal være indenfor ± 5 mm målt med et 2 m retholt.
Planhed i vindues- og dørfalse skal være ± 2 mm målt over et 2 m retholt.
Pudsede overflader, der skal fremstå som en færdig overflade, skal du bedømme visuelt stående i en afstand af ca. 1,6 m fra væggen.
Den påførte mørtel skal være sammenpudset til en glat overflade. Alle hjørner og afslutninger skal være skåret skarpt og være fri for mørtelrester.
Alle overflader skal være ridsefaste, hvilket i praksis vil sige, at sandkorn i pudslaget ikke løsner sig, når du senere påfører vandtætningsmembran/fliseklæber.
Du har dokumenteret/kvalitetssikret dit arbejde, fx taget fotos.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

2.14 Murer: Vådrumssikring af vægge og gulv

FIGUR 22. Badeværelser bør altid udføres med vådrumssikring/vandtætningsmembran i vådzonen for at sikre vandtætheden. Vægge bør færdiggøres før gulv, så membranen på gulvet ikke udsættes for trafik ved efterfølgende arbejder.

Introduktion

Inden du begynder at opsætte fliser og lægge klinker i et vådrum, skal du udføre vådrumssikring, det vil sige, sørge for at vægge og gulve er vandtætte. Det er vigtigt, at du udfører vådrumssikringen korrekt i forhold til det underlag, den skal påføres. I dette eksempel er der både vådzone og fugtig zone.

Herunder gennemgår vi trin for trin arbejdsprocesserne ved vådrumssikring. I de arbejdsprocesser, vi beskriver, bliver vådrumssikring af væg og gulv udført i én arbejdsgang. Vi anbefaler dog, at du – hvis det er muligt – udfører vådrumssikring og opsætning af fliser på vægge, før du vådrumssikrer gulvet. Ved at udføre vægarbejdet først, mindsker du risikoen for at beskadige vådrumssikringen af gulvet.

Indfaldskrav

Kontrol af underlag og konstruktion

Det er vigtigt, at du kontrollerer, at det underlag, du skal vådrumssikre, er udført korrekt. Det vil sige:

Væggene skal være i lod med afvigelser på højst ± 5 mm målt med et 2 m retholt. Ved krav om skærpet kontrol – hvilket der typisk vil være for vægge, som skal beklædes med fliser – dog ± 3 mm målt med et 2 m retholt.
Gulvet skal være opbygget, så det har fald mod afløb – normalt på mellem 0,5 og 2 %. Lunker og planhed skal være indenfor ± 2 mm målt med et 2 m retholt.
Alle væghjørner og overgange mellem gulv og vægge skal stå skarpe.
Før du går i gang med vådrumssikring, skal du desuden sikre dig, at underlaget er bæredygtigt, og at det er rengjort for fedt og støv. Flanger på gulvafløb skal være affedtede for at sikre ordentlig vedhæftning, og de må ikke primes.

Kontrol af rørføring og koblingsdåser

Rørføring og montering af koblingsdåser er udført af andre håndværkere, og du skal kontrollere, at det er udført, så dit eget arbejde kan udføres korrekt.

Indrillede rør skal være placeret, så der efter udmuring kan opnås en plan overflade.
Koblingsdåser skal være monteret i henhold til leverandørens vejledning, og monteringen skal være afstemt efter vægflisens tykkelse, ellers kan det senere blive vanskeligt at montere fx blandingsbatteriet korrekt. Koblingsdåser skal ofte have et fremspring på ca. 3 mm i forhold til den færdige fliseoverflade. I praksis vil det sige, at hvis vægflisens tykkelse inklusive fliselim er 8 mm, så skal koblingsdåsen i forhold til vægfladen have et fremspring på mindst 11 mm. Det er vigtigt at følge producenternes vejledninger.
Gulvafløbet skal være afsat i korrekt højde, så der er fald mod det. Hvis der er tale om et betongulv, skal afløbet være en type, som er beregnet til indstøbning.

Princip for afslutning af koblingsdåse ved fliser, hvor der er 3 mm fremspring af koblingsdåse i forhold til den færdige flisebeklædning.

FIGUR 23. Princip for afslutning af koblingsdåse ved fliser, hvor der er 3 mm fremspring af koblingsdåse i forhold til den færdige flisebeklædning. Figuren viser en skeletvæg, men princippet gælder også for tunge vægge.

Arbejdsprocesser

Vådrumssikring er systemløsninger, dvs. en serie af produkter fra samme producent, som hører sammen. Inden du begynder at udføre vådrumssikring, skal du have læst og forstået producentens anvisning for systemet. Et system til vådrumssikring består som regel af primer, vandtætningsmembran/tætningsmasse, armeringsbånd og manchetter (som eventuelt kan være selvklæbende). Fliseklæber og fugemørtel er også ofte en del af det samlede system.

Alle arbejdsprocesser ved vådrumssikring skal kvalitetssikres, og de skal overholde producentens krav til udførelse.

Arbejdsprocesserne er typisk følgende:

Primning: Vær opmærksom på, at du primer til fuld dækning og med den oplyste mængde pr. m2. Enkelte producenters produkter kræver måske ikke primer.
Armering: Pladesamlinger, hjørner, overgange mellem gulv og væg, revner med videre armeres enten med armeringsvæv monteret i flydende vandtætningsmembran/tætningsmasse eller med selvklæbende tætningsbånd. Armeringsvævet skal monteres helt tæt mod væggen for at undgå eller mindske problemer på grund af den ekstra tykkelse, når du efterfølgende monterer fliser. Omkring koblingsdåser og rørgennemføringer kan du vælge at anvende enten en rørmanchet eller et selvklæbende tætningsbånd – følg vejledningen fra leverandøren.
Vandtætningsmembran: Der findes flere forskellige produkter til vandtætning, men i de fleste tilfælde vil du skulle vælge mellem en 1-komponent og en 2-komponent tætningsmasse. Det vigtige her er at vælge et produkt, som svarer til anvendelsen. Ved tvivl må du spørge hos leverandøren. Vandtætningsmembranen påføres som regel med tandspartel eller rulle for at opnå den korrekte mængde. Ofte skal du påføre membran i to omgange. For at opnå den korrekte lagtykkelse, er det vigtigt, at mængdeangivelserne og påføringsmetoden, som foreskrives af leverandøren, overholdes.

Armeringsvæv/selvklæbende tætningsbånd og rørmanchetter (vist med mørk grøn) monteres i overgang mellem gulv og væg samt omkring koblingsdåser i vådzone.

FIGUR 24. Armeringsvæv/selvklæbende tætningsbånd og rørmanchetter (vist med mørk grøn) monteres i overgang mellem gulv og væg samt omkring koblingsdåser i vådzone. Vandtætningsmembran/tætningsmasse (lys grøn) påføres på væg og gulv. Vægge bør færdiggøres før gulv, så membranen på gulvet ikke udsættes for trafik ved efterfølgende arbejde.

Vandtætningsmembranen skal mindst være påført i vådzonen. Typisk udgør vådzonen vægge omkring bruseniche eller badekar, hele gulvet samt de nederste 100 mm af øvrige vægge.

Af erfaring ved man, at i vådrum har området omkring gulvafløb størst risiko for at få skader. Skaderne skyldes ofte forkert montering af gulvafløbet, forkert vådrumssikring omkring afløbet eller manglende affedtning af flange. Der findes mange forskellige afløbstyper og dermed også mange forskellige måder at montere og vådrumssikre gulvafløb på.

Udfaldskrav

Når du er færdig med at påføre vandtætningsmembranen, skal du sikre dig følgende:

Vandtætningsmembranen skal fremstå som et jævnt heldækkende lag uden huller og revner.
Membranen på soklen skal føres helt ind i dørhullet, så den kan sluttes tæt til karmen.
Membranen skal have en tykkelse på mindst 1 mm i optørret tilstand. Du kan eventuelt lave en eller flere prøver ved at skære et V-formet snit i membranen og måle tykkelse, hvorefter du skal reparere prøveområdet.
Du har dokumenteret/kvalitetssikret dit arbejde, fx taget fotos af tykkelsen af membran.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

2.15 Murer: Opsætning af fliser på vægge og gulv

FIGUR 25. Opsætning af fliser på vægge i vådzone og lægning af fliser på gulv.

Introduktion

Inden du opsætter fliser, skal du foretage en grundig udmåling og kontrol af de flader, der skal beklædes med fliser. Den tid du bruger på det, er godt givet ud. Udmåling og kontrol mindsker risikoen for fejl, som kan medføre ærgrelser og i værste fald kan få alvorlige økonomiske konsekvenser for både mester og kunde, hvis arbejdet skal laves om.

I vægge og gulve er der vinduer, døre, hjørner og rørgennemføringer, du skal tage hensyn til i forhold til skæringer og inddeling af fliser. Generelt skal du ved inddeling af fliser og fuger på vægge sikre dig, at du får skæringer, der giver et harmonisk flisearbejde.

Ved fliser opsat på ikke udtørrede vægge, kan der opstå spænding mellem underlag og fliser på grund af, at underlaget svinder (trækker sig sammen). Svindet afhænger af betonsammensætning, lagtykkelse, temperatur, fugtforhold mv. I praksis kan svindet for normalt hærdnende cementtyper ved temperaturer på ca. 20 °C regnes for at være overstået efter 4 til 8 uger.

Indfaldskrav

Før du går i gang med at montere fliser, skal du kontrollere følgende: (de første fem punkter er ikke relevante for dig, hvis du selv har udført vådrumssikringen).

At underlaget er egnet til opsætning af fliser.
At vægge overholder krav til lodrethed og planhed.
At gulv har korrekt fald til afløb.
At der er udført vandtætningsmembran i de nødvendige områder. Vandtætningsmembranen bør som minimum være påført i vådzonen. Typisk udgør vådzonen vægge omkring brusenichen eller badekar, hele gulvet og de nederste 100 mm af øvrige vægge. At vandtætningsmembranen er tør og bæredygtig.
At vandtætningsmembranen fremstår uden huller og revner samt er jævn og heldækkende (med en tykkelse på mindst 1 mm (dog kan tykkelsen variere omkring 1 mm)).
At din opmåling og planlægning har vist, at du kan tage hensyn til afvigelser på mål, vinkler, lod og vage på de flader, du skal beklæde.
At eventuel gulvvarme har været slukket i mindst 3 døgn.
Før fliseopsætning skal væggene være udtørret til et fugtindhold, som svarer til den normale, gennemsnitlige relative luftfugtighed ved den fremtidige brug af det aktuelle rum.

Arbejdsprocesser

Valg af fliseklæber

Der findes forskellige typer fliseklæbere med meget forskellige egenskaber. Derfor er det vigtigt, at du nøje overvejer, hvilken type klæber der egner sig bedst til den opgave, du skal i gang med. Det er især vigtigt, at du er klar over, hvilke begrænsninger de enkelte produkter har. Du skal vide, hvad fliseklæberen kan bruges til og lige så vigtigt, hvad den ikke kan bruges til. Bemærk, at i mange tilfælde er fliseklæber og fugemørtel en del af et vådrumssystem, og i sådanne tilfælde skal den anførte fliseklæber bruges.

Noget af det, du skal være opmærksom på i forbindelse med valg af fliseklæber, er:

Hvilke lagtykkelser klæberen kan anvendes i.
Hvordan ståfastheden er.
Om klæberen har den ønskede elasticitet.
Hvor lang åbentiden og hærdetiden er.

Du vil altid kunne få hjælp til valg af fliseklæber på producenternes hjemmesider.

Valg af fliser

Fliserne skal være egnet til brug i vådrum og bør ikke have større vandoptagelse end 10 %. Til gulve med gulvvarme må fliserne højst have en vandoptagelse på 6 %.

Store fliser er vanskelige at få til at ligge helt jævnt og er tunge at arbejde med. Hvis der skal være fald mod et kvadratisk gulvafløb, bør fliser så vidt muligt højst være 200 × 200 mm, medmindre det kan accepteres, at der udføres ’kuvertfald’.

Arbejdsprocesserne ved opsætning af fliser er typisk følgende:

Fliseklæber påføres på hele fladen med den glatte side af en tandspartel. Bagefter justeres mængden med tandsiden. Størrelsen på tandspartlen skal afpasses efter flisestørrelsen. Ved store fliser (kantlængder større end 300 mm) anbefales det at påføre fliseklæber på både underlaget og flisens bagside (også kendt som Buttering-floating metoden).
Fliserne opsættes og holdes på plads, hvor det er nødvendigt, fx på vægge med en vandret lægte i bunden – se figur 26. Fugeafstanden sikres med snor eller plastikbrikker. Fliserne trykkes/vrides på plads, så deres bagside er fuldt dækket med fliseklæb.
Bemærk: Hvis der skal være elastiske fuger, er der særlige krav til udformning/geometri af de fuger, der skal forsynes med elastisk fugemasse.

FIGUR 26. Ved flisearbejde er det ofte en fordel at begynde med montering af fliser på væg. Først skal du etablere et stabilt underlag for den første fliserække, fx i form af en opklodset lægte.

FIGUR 27. Fliserne trykkes og vrides på plads, så deres bagside er fuldt dækket af fliseklæber.

FIGUR 28. Nederste række fliser på væggene færdiggøres, når fliserne på gulvet er lagt. Sokkelfliser i det øvrige rum færdiggøres også efter at gulvfliserne er lagt.

Udfaldskrav

Når du er færdig med at opsætte/lægge fliser på væg og gulv, skal du kontrollere at:

Overfladerne fremstår plane. Eventuelle spring mellem fliserne må normalt ikke overstige 1 mm (størrelsen af tilladeligt spring afhænger af flisestørrelsen. For mosaikstifter er 1 mm ikke tilladeligt, mens det vil være i orden for store fliser). Mere information kan findes på www.tolerancer.dk.
Flisefugerne skal have ensartet bredde, dvs. fugebredden må ikke afvige mere end ± 20 % fra den valgte bredde.
Alle skæringer skal fremstå skarpe og uden ’flossede kanter’. Så vidt muligt skal skårne kanter ikke være synlige.
Afskæringer bør generelt udføres, så de tilskårne fliser er større end en halv flise, og tilskæringer skal tilstræbes at være ens i begge sider af rummet
Gulvet må ikke have lunker eller bagfald. Lunker er fordybninger i belægningen, hvor den længste side maksimalt må være 250 mm. Lunken må maksimalt være 1 mm dyb.
Du har dokumenteret/kvalitetssikret dit arbejde, fx taget fotos.
Du har ryddet op efter dig og gjort klar til næste arbejdsproces.

2.16 Murer: Fugning af fliser på vægge og gulv

FIGUR 29. Flisebeklædningen fuges med fleksibel fugemasse afpasset efter den anvendte flise (størrelse, type og farve). Når fliserne er monteret og klæberen hærdet, kan der fuges. Fugning må tidligst ske to døgn efter fliseopsætning for at sikre mod uens optørring/misfarvning. Ved fugning trækkes fugemørtlen diagonalt over hele overfladen og arbejdes godt ind i alle fuger.

Introduktion

Du må tidligst fuge fliser på væg og gulv to døgn efter, at du har afsluttet opsætningen/lægningen af fliser, ellers risikerer du misfarvede fuger på grund af uens optørring.

Indfaldskrav

Inden du begynder at fuge, skal du sørge for at kontrollere følgende:

At flisebeklædningen fremstår med plan flade og ens fugebredde.
At niveauspring mellem fliserne er tilladelige, fx 1 mm ved større fliser.
At fugerne i hele flisens tykkelse er renset for klæber og løse partikler.
At eventuel gulvvarme er slukket, så flisefugen ikke tørrer for hurtigt ud.
At der er en rumtemperatur på mindst 5 °C (systemkrav).
Til fuger med elastisk fugemasse, skal du sikre dig, at geometrien er egnet til udførelse af elastiske fuger, og at hæftefladerne er tørre og rengjorte.

Arbejdsprocesser

Valg af fugemateriale (mørtel eller elastisk)

Fugemørtlen skal afpasses efter flisestørrelsen. Til store/grove fliser kan der benyttes grov fugemørtel, mens der til mindre fliser anvendes finere fugemørtel. Hvis fugemørtlen er en del af et vådrumssystem, skal du anvende den anførte fugemørtel.

Medmindre der er lydmæssige hensyn, eller der kan forventes større bevægelser i konstruktionerne, kan du normalt altid anvende en såkaldt fleksibel mørtelfuge – typisk færdige fugemørtler til oprøring med vand, der passer til vådrumssystemet. Udførelse af elastiske fuger – i vådrum normalt silikone – er specialistarbejde. Det stiller desuden særlige krav til udformning/geometri af de fuger, der skal forsynes med elastisk fugemasse. Nogle typer elastiske fuger kan trænge ud i fliserne og give misfarvninger langs fugerne. Det er derfor vigtigt, at du afsætter en kontrolprøve, før du går i gang med at udføre elastiske fuger.

Arbejdsprocessen ved fugning af fliser med fugemørtel er typisk følgende:

Påfør fugemørtlen med en blød gummispartel diagonalt over fugerne, så mørtlen presses helt i bund.
Vask fliserne diagonalt af ved at bruge en ’wash-boy’, alternativt kan du anvende en hårdt opvredet svamp.

Arbejdsprocessen ved udførelse af elastiske fuger er typisk følgende:

Ved elastiske fuger bør der altid udføres et bundstop i bunden af fugen, så fugemassen kun klæber på to sider.
Kanterne af fugen dækkes inden fugning med tape, så du undgår at få fugemasse, der er svær at fjerne, ud på fliserne.
Fugemassen ilægges og glittes efter leverandørens anvisninger og kundens ønske. Husk at fjerne eventuel afdækningstape umiddelbart efter glitningen, ellers kan den tørre ind i fugemassen og være svær at få af.

Udfaldskrav

Når du er færdig med at fuge fliser på væg og gulv, skal du kontrollere følgende:

Fugerne – både mørtel- og fugemassefuger – skal være rene og glatte.
Der må ikke kunne stå vand i fugerne, da det øger risikoen for skimmelvækst.
De færdige mørtelfuger skal fremstå ensartede i farve og dybde, og der må ikke være fugeslør på fliserne.
Du har dokumenteret/kvalitetssikret dit arbejde, fx taget fotos.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

2.17 Tømrer: Opsætning af loftbeklædning

FIGUR 30. Lofter i vådrum skal udføres lufttætte for at hindre opstrømning af varm, fugtig rumluft. Dette kan fx opnås ved at benytte en pladebeklædning, som er samlet lufttæt mod væggene.

Introduktion

Der er ikke særlige krav til loftbeklædninger i vådrum, men de skal kunne modstå høj relativ luftfugtighed og eventuelt sjældne sprøjt af vand. Du kan derfor opsætte loftbeklædninger i vådrum på samme måde som i andre rum i boligen. Hvis der er et uudnyttet tagrum over badeværelset, skal der monteres dampspærre i loftet.

Skråvægge i vådrum skal altid regnes som vægge, hvilket betyder, at der ofte er krav om et egnet vandtætningssystem på disse, da de typisk er opbygget af organisk materiale.

For at reducere risikoen for brand- og røgspredning via loft og over vægge, skal alle brandklassificerede vægge være ført op til og være i tæt forbindelse med undersiden af den overliggende etageadskillelse eller tagkonstruktion. Loftsbeklædningen skal være udført i tæt forbindelse med de omkringstående vægge – altså uden utætheder, fx på grund af at beklædningen ikke slutter tæt til væggen.

Hvis der anvendes nedhængt loft, er der i bygningsreglementet særlige brandkrav til materialer og udførelse. Nedhængte lofter skal udføres af materialer, som er mindst materiale klasse B-s1,d0 [klasse A materiale], fx brandimprægneret træ eller et metalskelet. Der er ikke krav til dimensionerne af de indgående materialer, blot alle loft- og ophængningssystemer opfylder brandkravet.

Væg- og loftoverflader over et nedhængt loft skal med hensyn til fugtbelastning behandles på samme måde som de øvrige væg- og loftoverflader i rummet.

Indfaldskrav

Før du går i gang med at montere lofter, skal følgende arbejdsprocesser være udført og kontrolleret:

Installationer og eventuelt skeletkonstruktion er placeret korrekt i forhold til eventuelt ’mønster’ i loftsplader.
Lofter er om nødvendigt projekteret som demonterbart eller med lemme, så skjulte installationer kan inspiceres og repareres.
Væggene over et nedhængt loft er forsynet med det fornødne vandtætningssystem.

Arbejdsprocessen

De arbejdsprocesser, som indgår i montering af lofter, er typisk følgende:

Lofter i vådrum skal normalt udføres lufttætte for at hindre opstrømning af varm, fugtig rumluft. Det kan du fx opnå ved at benytte en pladebeklædning, som er samlet lufttæt mod væggene. Er loftbeklædningen ikke lufttæt må du montere en dampspærre bag beklædningen.
Hvis du skal opsætte pladelofter, skal du have styr på ’mønsteret’ i loftet, hvilket kan have indflydelse på, hvordan skelettet skal placeres/monteres.
Du skal sikre, at lampeudtag og ventiler sidder fornuftigt i pladerne og ikke i samlinger mellem flere plader.

Udfaldskrav

Når du er færdig med at montere loftbeklædning, skal du kontrollere, at følgende er opfyldt:

Loftet er plant, vandret og stabilt.
Loftet er lufttæt, fx ved at der er anvendt plader med tætte samlinger og tilslutninger.
Alle samlinger er understøttede.
Ventiler og lampeudtag sidder som projekteret.
Du har sørget for kvalitetssikring/dokumentation af dit arbejde, fx taget fotos.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

2.18 Maler: Væv og maling på vægge, loft og træværk

Malebehandling på skeletvægge i vådrum, må kun ske i den fugtige zone, og der skal anvendes et malingsystem, som opfylder de krav, der stilles for at opnå godkendelse.

FIGUR 31. Malebehandling på skeletvægge i vådrum, må kun ske i den fugtige zone, og der skal anvendes et malingsystem, som opfylder de krav, der stilles for at opnå godkendelse. Vådrumsmalingsystemer består typisk af primer, vævklæber (til vådrum), glasfilt eller glasvæv, eventuelt vævfylder og maling. Klæber og væv kan i nogle systemer udgøre en vandtæt membran, mens andre systemer kan indeholde en egentlig vandtætningsmembran. Der afsluttes normalt med maling, som er egnet til fugtige omgivelser – typisk med høj glans.

Introduktion

Malerarbejde i vådrum omfatter både maling af træværk, fx vinduer og dørindfatninger, og malebehandling af lofter og vægge.

Maling af træværk adskiller sig ikke fra tilsvarende arbejde andre steder i boligen.

Malebehandling af vægge skal ske i henhold til gældende retningslinjer, jf. fx SBi-anvisning 252, Vådrum og Danske Malermestre: Vådrum – Hvordan og hvorledes? udgivet af Dansk Malermestre. Der er forskellige krav til malebehandling af vægge afhængigt af underlaget (uorganisk materiale eller skeletvægge) og belastningsklassen for vådrummet. Normalt anvendes malinger med højt glanstal til vægge, fordi de bedre kan tåle fugtig aftørring.

På skeletvægge må malebehandling kun anvendes i den fugtige zone, og der skal anvendes vådrumsmalingsystemer, der opfylder kravene for at få en MK-godkendelse eller TGA-godkendelse (Teknisk Godkendelse til Anvendelse).
På uorganiske underlag, fx pudset murværk, eller letbeton, er der ikke specielle krav til malerarbejdet, men der bør anvendes vådrumsmalingsystemer eller i det mindste malingstyper, som kan tåle høj relativ luftfugtighed og eventuelt vandpåsprøjtning (fx afhængigt af om der males på alle vægflader eller kun på overvægge).

Indfaldskrav

Før du går i gang med at udføre malearbejde eller malebehandling skal du kontrollere følgende:

Forudgående arbejder i vådrummet skal være helt afsluttet inden malerarbejde begyndes.
Overflader skal være bæredygtige.
Overflader skal være tørre.
Væggene skal være i lod med afvigelser på højst ± 5 mm målt med et 2 m retholt. Ved krav om skærpet kontrol dog ± 3 mm målt med et 2 m retholt. Lunker og planhed skal være indenfor ± 5 mm målt med et 2 m retholt.
Planhed i vindues- og dørfalse skal være ± 2 mm målt over et 2 m retholt.

Arbejdsprocesser

Malerarbejde i vådrum omfatter normalt maling af træværk, lofter og eventuelt også af vægge, herunder også opsætning af væv som del af et malingsystem.

Malerarbejdet omfatter klargøring af overflader med afslibning, spartling mv. Efterfølgende malerarbejde afhænger af overfladerne:

På træværk vil der typisk være behov for grunding, pletspartling, fuldspartling og færdigmaling (to gange).
På lofter vil der normalt også være behov for mindst to gange maling afhængigt af overfladens beskaffenhed.
På vægge afhænger arbejdet meget af underlagets type. På uorganiske underlag, fx puds eller porebeton, er der ikke specielle krav til malerarbejdet, men der bør anvendes vådrumsmalingsystemer eller i det mindste malingstyper, som kan tåle høj relativ luftfugtighed og eventuelt vandpåsprøjtning på alle vægflader eller kun på overvægge over 2,3 m.

Udfaldskrav

Når du er færdig med dit arbejde, skal du kontrollere følgende:

At der er anvendt korrekt type og farve af maling/maleprodukter/vådrumsmalingsystemer.
At malingsystemer til vandtætning af vådrumsvægge er anvendt i overensstemmelse med leverandørens vejledninger, fx hvad angår mængder pr. påføring og tørretider.
At der er foretaget det korrekte antal malebehandlinger.
At overfladen er dækket, lukket, glat og jævn.
Flader, kanter og false er med ensartet kulør og glans.
Porer, huller, revner og samlinger er udfyldte og lukkede.
Malebehandlingen er ført helt ind i vindues- og dørhuller, så den kan sluttes tæt til karmen.
At der ikke er malingsrester på overflader, som ikke er malet.
Du har sørget for kvalitetssikring/dokumentation af dit arbejde, fx taget fotos.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

2.19 Tømrer: Montering af dør

FIGUR 32. Døre i vådrum bør placeres beskyttet for vandsprøjt fra bruser eller badekar Der bør benyttes døre, som kan modstå høj relativ luftfugtighed og lejlighedsvis vandpåsprøjtning. Montering af døre i vådrum skal ske, så karme og indfatninger beskyttes mod fugt, især opsugning eller opsprøjt af vand fra gulvet.

Introduktion

Ved valg og montering af døre i et vådrum skal du tage hensyn til belastningsklasse, og hvem der skal benytte rummet. Der kan med fordel anvendes særlige ’vådrumsdøre’ til badeværelser, især hvis der forventes stor belastning af rummet (meget vand/fugt). Døre kan med fordel males i top og bund, så de bliver forseglet mod opfugtning.

Hvis rummet skal benyttes af personer med fysisk funktionsnedsættelse, fx 74

kørestolsbrugere, må dørtrin maksimalt være 25 mm høje, og døren skal mindst have en fribredde på 770 mm og gerne mere end 870 mm. Døre monterer du som sædvanligt. I små vådrum er udadgående døre normalt bedst, da de ikke optager plads i vådrummet, som ellers kan blive vanskeligt at komme rundt i.

Indfaldskrav

Før du går i gang med at montere døren, skal følgende kontrolleres:

Dørhullet har den korrekte størrelse og er placeret rigtigt i væggen.
Døren er korrekt beslået.
Døren ikke er krum/vindskæv.
Fliser, der ikke dækkes af en indfatning, har skarpe kanter mod karmen.

Arbejdsprocesser

Når vådrumsgulvet ved døren er næsten vandret/har meget lille fald (dvs. mindre end 0,5 %), skal der være en vandtæt skinne i dørhullet med en højde på mindst 10 mm og højst 25 mm for at hindre vand i at løbe ud af døren ved vandskade i forbindelse med fx tilstoppet afløb. Du skal fuge mellem skinne og fliser og mellem sidekarme og gulv med elastisk fugemasse. Der skal være en højdeforskel mellem overkanten af gulvet ved døren og oversiden af gulvafløbet (risten) på mindst 30 mm.

De arbejdsprocesser, som indgår i montering af dør, vil typisk være følgende

Først samles og monteres karm i døråbningen på vandret underlag.
Karmen monteres i dørhul og dørhængsler monteres på karmen.
Døren monteres i hængsler og justeres, så den passer i karmen.
Indfatninger monteres.
Slutblik og dørhåndtag monteres.

FIGUR 33. Overgang fra badeværelse til tilstødende rum med niveaufri adgang og et vandret eller næsten vandret gulv ved døren. Højdeforskellen mellem gulvoverflade lige inden for dør og overside gulvafløb (risten) er 30 mm. Der monteres dør uden bundstykke, men med en mindst 10 mm høj skinne (af rustfrit stål eller andet vandtæt og fugtbestandigt materiale).75

Udfaldskrav

Når du er færdig med at montere døren, skal du kontrollere, at følgende er opfyldt:

Døren er i lod og afstanden mellem karm og dørblad er ensartet hele vejen rundt.
Døren er fastgjort korrekt med opklodsning og skruer.
Der er stoppet / fuget mellem karm og væg.
Der er fuget mellem karm og fliser på hulkel.
Metalskinne under døren er fastgjort vandtæt til gulv og sidekarme.
Der er sikret 100 cm2 åbning mod adgangsrum, det vil typisk være en ventilationsspalte under døren.
Du har sørget for kvalitetssikring/dokumentation af dit arbejde, fx taget fotos.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

2.20 VVS: Montering af sanitet og armaturer

FIGUR 34. Sanitet og armaturer skal monteres på de aftalte steder og i aftalte materialer. Efter montering skal installationerne funktionsprøves og til sidst rengøres, så de er klar til brug.

Introduktion

Der monteres sanitet og armaturer. Ved sanitet og armaturer forstås i denne sammenhæng alle armaturer til vand, sanitetsgenstande, gulvafløb, afløbsstudse, ventilationsventiler mv.

Indfaldskrav

Før du går i gang med at montere sanitet og armaturer, skal du kontrollere:

Alle overflader er færdiggjorte i aftalte materialer og koter.
Inventar er monteret, hvis armaturer skal monteres i inventar.
De materialer, der benyttes, skal være egnede til formålet og om nødvendigt have de krævede godkendelser.

Arbejdsprocesser

De arbejdsprocesser, som indgår i arbejdet, er typisk følgende:

Vand-, varme-, afløbs- og ventilationsarmaturer monteres, funktionsprøves og rengøres.
Indregulering af ventilations- og varmeinstallationer.

Udfaldskrav

Når du er færdig med at montere sanitet og armaturer, skal du kontrollere at:

Vand-, afløbs-, varme-, og ventilationsinstallationer og armaturer er monteret i de aftalte materialer og med den aftalte placering.
Installationerne er funktionsprøvede, rengjorte og klargjorte til brug.
Produktbeskrivelser og materialer er samlet for kvalitetssikring, herunder eventuelt indreguleringsrapport for varmeanlæg og ventilation.
Du har sørget for kvalitetssikring/dokumentation af dit arbejde, fx taget fotos.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

2.21 Tømrer: Montering af inventar og skærmvægge

FIGUR 35. Badeværelse med færdig flisebeklædning, sanitet, armaturer og inventar.

Introduktion

Generelt bør valg og brug af inventar vurderes i forhold til rummets funktion og belastningsklasse. Ved høj belastningsklasse bør inventar være robust, fx malet med fugtbestandig maling også på kanter. Skabe og lignende bør monteres væghængte og ikke stilles på sokkel. Du skal sikre dig, at der er afstand nok til, at der kan gøres rent under inventaret. Inventar må ikke placeres, så rensning af gulvafløb bliver besværlig/umulig.

Indfaldskrav

Før du opsætter inventar, skal følgende arbejdsprocesser være udført og kontrolleret:

Overflader skal være færdigbehandlede og klar til montering.
Overfladerne skal være plane.
Du skal kende konstruktionens opbygning og vide, om det fx er porebeton- eller skeletvægge, så du kan anvende den rigtige fastgørelsesmetode.
Du skal have sat dig ind i inventarleverandørens monteringsvejledning.

Arbejdsprocesser

De arbejdsprocesser, som indgår i montering af inventar, er typisk følgende:

Når du hænger tungt inventar mv. op, skal du sikre dig, at belastningerne kan optages uden risiko for brud i det vandtætte lag, fx ved at der er monteret løsholter eller monteringsstativer i væggen.
Du kan ikke altid undgå at gennembryde det vandtætte lag, men knager, kroge, holdere, forhæng, tørrestativer, støttegreb mv. bør monteres på en sådan måde, at risikoen for at gennembryde det vandtætte lag er mindst mulig, eller i det mindste så der laves så små gennembrydninger som muligt.
Opsætning med dybel og skrue skal være i mindst muligt boret hul (skruestørrelsen skal passe til belastningen). Du skal fylde hullet med vådrumssilikone, inden du sætter dybel og skrue i.
Det vil normalt være bedst at bore i hele fliser frem for at bore i fuger mellem fliser.
Opsætning ved klæbning kræver at overfladerne på både væg og inventar mv. er omhyggeligt rengjorte/affedtede.

Udfaldskrav

Når du er færdig med at sætte inventar op, skal du kontrollere, at følgende er opfyldt:

Alle monterede dele er forsvarligt fastgjort.
Alle monterede dele sidder i lod og vage.
Det vandtætte lag ikke er brudt eller unødigt beskadiget. Det kan ikke altid undgås at gennembryde det vandtætte lag.
Eventuelle meldehuller ikke er dækkede af inventar.
Leverandørernes monteringsvejledninger er overholdt.
Skuffer og døre i inventaret fungerer korrekt.
Du har sørget for kvalitetssikring/dokumentation af dit arbejde, fx taget fotos.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

2.22 El: Montering af stik, lamper mv.

FIGUR 36. De aftalte eludtag, stik og lamper monteres. Inden aflevering til kunden skal installationerne være afprøvede.

Introduktion

Noget af det sidste arbejde i badeværelset er at elektrikeren monterer stikkontakter, lampeudtag, lamper, mv. Installationen afprøves og kan herefter afleveres til kunden.

Reglerne for elarbejde er nærmere beskrevet i standarden DS/HD 60364-7-701:2007 – Elektriske lavspændingsinstallationer – Del 7-701: Krav til særlige installationer eller områder – Områder med bad eller bruser og på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside https://www.sik.dk/erhverv/elinstallationer-og-elanlaeg/vejledninger/elinstallationer/boliger/elektriske-installationer-badevaerelser.

Indfaldskrav

Før du går i gang med montering af elinstallationer, skal du sikre dig, at følgende er udført og kontrolleret:

Rummet skal være udført med de endelige overflader, fx maling, fliser, gipslofter etc.
Kabler og dåser må ikke være beskadiget heller ikke af maling.

Arbejdsprocesser

De arbejdsprocesser, som indgår i montering af elinstallationer, er typisk følgende:

Materialer dvs.dåser, afbrydere mv. – skal vælges efter aftale med bygherre/kunde.
De anvendte materialer skal være godkendt til anvendelsen. Her tænkes bl.a. på IP-klasser og udligningsforbindelser.
Stikkontakter, afbrydere og lampeudtag monteres uden spænding.
Afprøvning af installationerne foretages som beskrevet i virksomhedens kvalitetssikringssystem. Der skal anvendes godkendt måleudstyr til afprøvningen.
Kvalitetssikringsmateriale udarbejdes og behandles som beskrevet i virksomhedens kvalitetssikringssystem. Brugsvejledninger gemmes som del af kvalitetssikringsmaterialet.

Afprøvning og idriftsætning af en fast installation skal udføres af en autoriseret virksomhed eller -installatør.

Udfaldskrav

Efter du har udført arbejdet, skal du sikre dig følgende, idet du skal være opmærksom på de særlige regler, der gælder for elektriske installationer i områder med bad og bruser:

At du har installeret de rigtige kontakter mv. Du skal her være opmærksom på reglerne for områdeopdeling.
De opsatte lamper, kontakter mv. er i lod og vage og rengjorte.
Installationerne er afprøvede inden aflevering til kunden.
Bygherre/kunde er informeret om, hvordan installationen fungerer.
Du har sørget for kvalitetssikring/dokumentation af dit arbejde, fx taget fotos.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

2.23 Alle: Rengøring og afleveringsforretning

FIGUR 37. Færdigt vådrum.

Alle skal rydde op og rengøre efter sig selv. Der kan eventuelt være behov for en slutrengøring inden afleveringsforretningen, men dette ligger normalt uden for de fag, som har udført arbejdet i vådrummet.