4 EKSEMPEL C: RENOVERING AF EKSISTERENDE BADEVÆRELSE I ETAGEEJENDOM

Eksemplet omfatter renovering af et eksisterende lille badeværelse i en etagebolig med jernbjælker, hvor badeværelset er mindre end 3,25 m2. Det eksisterende badeværelse har terrazzogulv og forskellige typer af vægge.

FIGUR 75. Eksisterende badeværelse i etageejendom før renovering. Gulvet er med terrazzo udlagt på betonudstøbning mellem jernbjælker. Slaggeplade- og teglvægge er beklædt med fliser til 1,8 m højde. Overvægge er malede. Installationerne er gamle og udført med synlig rørføring.

Ved renoveringen brydes det eksisterende terrazzogulv op. Den nye gulvkonstruktion udføres som betonudstøbning på det eksisterende dæk. Der etableres bruseniche med et almindeligt kvadratisk gulvafløb. Gulvet i brusenichen udføres med kuvertfald mod afløbet. De eksisterende vægge i badeværelset er hhv. teglvægge og slaggepladevægge. Slaggepladevæggene oprettes ved påforing med brædder (og beklædes med plader – derefter behandles de på samme måde som skeletvægge). Alle vægge og gulv beklædes med fliser.

FIGUR 76. Det færdige badeværelse efter renovering.

Ved ombygningen udskiftes alle installationer til nye. Vandinstallationer føres til håndvask, bruser og toilet. Elinstallationer er efter ombygning lampeudtag over håndvask og i loft samt stikkontakt ved vask. Installationer føres i vægge fra en fælles skakt eller over loft. Det oprindelige badeværelse har fået installeret mekanisk ventilation, hvor udsugningsarmatur sidder i loftet.

Illustration af arbejdsprocessen ed udførelse af badeværelse i etageejendom med betonudstøbning på jernbjælkelag og slaggepladde- og teglvægge.

FIGUR 77. Arbejdsproces ved udførelse af badeværelse i etageejendom med betonudstøbning på jernbjælkelag og slaggepladde- og teglvægge. For hvert trin er angivet, hvilke faggrupper som udfører arbejdet.

4.1 El: Eksisterende elinstallationer fjernes

FIGUR 78. Elinstallationer som fx lampeudtag og stikkontakter mv. fjernes.

Introduktion

Ved renovering af badeværelset skal den gamle installation fjernes, hvis den ikke kan genbruges.

Indfaldskrav

Før du går i gang med at demontere elinstallationen, skal du kontrollere følgende:

Elforsyning til installationen er afbrudt, så der ikke opstår risiko for at få elektrisk stød.
Hvis hele installationen skal nedtages, skal installationen i gulv, vægge og loft være blotlagt og tilgængelig.

Arbejdsprocesser

De arbejdsprocesser, som indgår i nedtagning af installationer, er typisk følgende:

Forsyningen afbrydes.
Elmateriel, fx stikkontakter, ventilator, lamper og lampeudtag demonteres.
Ledningsender afsluttes med samlemuffer, så der ikke er risiko for at få elektrisk stød.
Materiale, der skal genbruges, skal beskyttes mod mekanisk overlast, støv og lignende.
Materiale, som ikke skal genbruges, skal bortskaffes på forsvarlig vis.

Udfaldskrav

Når du er færdig med at nedtage installationen, skal du kontrollere at:

Elinstallationen (eller den berørte del) er demonteret korrekt og sikret med samlemuffer mv.
Elmateriel, der skal genbruges, er sikret mod skader, støv og lignende.
Der kan sættes strøm på den resterende del af installationen, uden at det giver anledning til problemer.
Du har sørget for dokumentation/kvalitetssikring af dit arbejde, fx ved at tage fotos.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

4.2 VVS: Demontering af installationer og sanitet

FIGUR 79. Sanitetsgenstande samt synlige vand- og afløbsinstallationer er fjernet. Hvis faldstammen i ejendommen ikke skal skiftes, bibeholdes den.

Introduktion

De synlige, eksisterende vvs-installationer som vand-, afløbs-, varme- og ventilationsinstallationer demonteres under hensyntagen til eksisterende hovedledninger og komponenter, der skal bibeholdes.

Der benyttes personlige værnemidler og værktøj, der er egnede til formålet, og som sikrer overholdelse af gældende arbejdsmiljøregler.

Indfaldskrav

Før du går i gang med at demontere eksisterende, synlige installationer, er det vigtigt, at du kontrollerer, at der ikke er vandtryk på de installationer, der skal demonteres. Det vil sige:

Der er lukket for tilførsel af vand til vand- og varmeinstallationer og afløbsinstallationer om nødvendigt er afproppet.
Vand fra vand- og varmeinstallationer er aftappet.

Arbejdsprocesser

De arbejdsprocesser, som indgår i demontering af eksisterende installationer, er typisk følgende:

Installationer demonteres under hensyntagen til stik- og hovedledninger til nye installationer.
Der afproppes på stik- og hovedledninger, hvor der er demonteret.
Vandinstallationer demonteres iht. gældende retningslinjer. Grundlaget vil normalt være: DS/EN 1717, Sikring mod forurening af drikkevand i vandinstallationer samt generelle krav til tilbagestrømningssikringer.
Vand- og afløbsinstallationer over terrænhøjde og i bygninger må kun udføres og serviceres af vvs-installatørvirksomheder, der har opnået autorisation efter § 9, stk. 1, eller delautorisation efter § 10, stk. 1 i Lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet, til det pågældende arbejde.

Udfaldskrav

Når du er færdig med at demontere eksisterende, synlige installationer, er det vigtigt, at du kontrollerer at:

Afproppede installationer kan holde fuldt vandtryk, det vil sige, at de er trykprøvede.
Installationer, der skal genbruges, er sikret mod skader og forurening, fx fra mekanisk belastning eller støv.
Du har sørget for dokumentation/kvalitetssikring af dit arbejde, fx ved at tage fotos.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

4.3 Tømrer: Nedtagning af dør og loft

FIGUR 80. Dør og karme nedtages, og bortskaffes eller opbevares for senere indbygning.

Introduktion

Ved alle nedbrydningsarbejder er der flere forhold, du skal tage højde for. Sikkerhed ved arbejdets udførelse er det vigtigste. Derudover skal du sørge for korrekt håndtering af nedbrudte materialer, herunder sortering og bortskaffelse. Når du nedbryder enkelte bygningsdele, skal du være opmærksom på, at konstruktionen eventuelt kan blive svækket, og der derfor kan være behov for at etablere midlertidig afstivning/understøtning.

Indfaldskrav

Før du nedtager dør og lofter, skal du sikre dig, at følgende er i orden/er udført korrekt.

Vand- eller afløbsinstallationer, der bliver berørt af arbejdet, skal være afbrudt og eventuelt tømt for vand.
Elinstallationer i loft skal være demonteret eller sikret mod stød.
Du har kendskab til de materialer og stoffer, du kan blive udsat for, så du kan tage de nødvendige forholdsregler med hensyn til arbejdsmiljø mv.

FIGUR 81. Badeværelset efter den eksisterende loftsbeklædning og dør (ikke vist) er fjernet.

Arbejdsprocesser

Før du begynder på arbejdet, skal du have styr på dit sikkerhedsudstyr, fx åndedrætsværn og sikkerhedsbriller. Desuden skal du sætte dig ind i, hvordan de forskellige materialer skal håndteres. Det sikrer dig et godt arbejdsmiljø.

De arbejdsprocesser, som indgår i nedtagning af dør og lofter, er typisk følgende:

Du skal afskærme/forsegle lokalet for at begrænse gener fra støv og støj.
Gulve og vægge, som ikke skal nedtages, skal afdækkes forsvarligt.
Dørblade løftes af og karme afmonteres. De bortskaffes eller stilles i depot til senere anvendelse.
Loft nedtages. Det bortskaffes, eller stilles i depot til senere anvendelse.

Udfaldskrav

Når du er færdig med at nedtage dør og loft, skal du kontrollere, at følgende er opfyldt:

Alle materialer er fjernet fra lokalet.
Alle materialer er bortskaffet/deponeret korrekt.
Eventuelle skader, fx på vægge og gulve, er udbedret, hvis de skal genbruges.
Du har sørget for dokumentation/kvalitetssikring af dit arbejde, fx ved at tage fotos.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

4.4 Murer: Nedbrydning af fliser og puds samt opbrydning af gulv

FIGUR 82. Terrazzo er brudt op og fjernet fra gulvet. Fliser og puds er fjernet fra væggene.

Introduktion

Når du skal renovere et eksisterende badeværelse, kan du risikere at støde på skjulte skader eller problemer med bygningens konstruktioner, fx fejl i bærende konstruktioner eller utidssvarende byggematerialer. Sådanne problemer kan forsinke en byggeproces betydeligt og kan medføre store ekstraomkostninger. Disse forhold opdages ofte først, når man går i gang med at fjerne de eksisterende materialer.

I det efterfølgende bruger vi betegnelserne:

Beklædning (på vægge): Fliser og malebehandling.
Belægning (på undergulv af beton): Fliser eller terrazzo.

Indfaldskrav

Før du går i gang med at bryde ned, skal du have styr på følgende:

Placering af alle rør inklusive rørgennemføringer, hvis de er skjulte.
Placering af elkabler.
Alle installationer (el og vand) skal være afbrudt og eventuelt vand tappet af.
Om der er materialer med indhold af farlige stoffer, der udløser særlige arbejdsmiljøkrav.

Arbejdsprocesser

Før du begynder på arbejdet, skal du have styr på dit sikkerhedsudstyr, bl.a. åndedrætsværn, sikkerhedsbriller, høreværn og stødabsorberende handsker. Desuden skal du sætte dig ind i reglerne for anvendelse af udstyret, fx hvor lang tid du må bruge en elhammer.

Til fjernelse af beklædninger af fliser og terrazzo kan du fx anvende følgende værktøjer:

Almindelig hammer og mejsel.
Lille elhammer.
Tryklufthammer

Pas på skjulte installationer, rørledninger m.m. (se indfaldskrav til denne arbejdsproces). Typisk er der ikke ført installationer i terrazzo eller betonundergulv.

Udfaldskrav

Når du er færdig med nedbrydningsarbejdet, skal du tjekke at:

Alle ophuggede og nedrevne materialerester er fjernet.
Alle gulv- og vægoverflader, som skal viderebehandles, står rene uden fliser, puds, lim eller andet.
Alle afdækkede rør- og elinstallationer er rengjort for materialerester, så det er muligt at lokalisere eventuelle brud.
Du har sørget for dokumentation/kvalitetssikring af dit arbejde, fx ved at tage fotos.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

4.5 VVS: Føring af vand- og afløbsledninger

FIGUR 83. Eksisterende installationer skal fjernes før nye trækkes. Vandinstallationer føres ofte i vægge. Rør kan, som vist her, trækkes på vægge, som senere skal oprettes ved påforing af brædder (hvorved rørene kommer til at ligge i hulrummene), eller de kan rilles ind i eksisterende vægge, hvis de er egnede til det.

Introduktion

Der føres vandledninger fra stigstrengen til aftalte tilslutningssteder. Der monteres koblingsdåser til formålet, fx ved wc, håndvask, bruser/badekar, bidet eller vaskemaskine. Vandledninger, der bliver ’ikke udskiftelige’ (skjult), føres uden samlinger og med så få bøjninger af vandledninger som muligt, fx udført med pex-rør ført i tomrør. Brug af tomrør tillader udskiftning af installationer.

Der føres afløbsledninger fra aftalte tilslutningssteder, som for eksempel wc, håndvask, gulvafløb, bidet og vaskemaskine til hovedafløbsledningen. Afløbsledninger føres med så få samlinger og bøjninger som muligt og ad den korteste vej til hovedafløbsledningen.

Inden vandinstallation og afløbsinstallation installeres er det vigtigt at blive enige om og kontrollere den korrekte placering af tilslutningssteder.

Indfaldskrav

Før du går i gang med arbejdet, skal du kontrollere, at gulv, vægge og eventuelt loft overholder aftalte koter. Det vil sige:

Undergulvet er i orden og tillader eventuelle gennemføringer.
Placering af afløb ikke medfører problemer på grund af placering af eksisterende jernbjælker.
Vægge er opført i aftalte materialer og tykkelser og er plane og i lod (for at sikre, at rør eventuelt kan rilles ind og armaturer kan monteres). Rør i oprettede vægge kan eventuelt trækkes skjult i opretningen.
De materialer, der skal benyttes, er egnede/godkendte til formålet.
Placering og koter for armaturer, rørledninger, gulvafløb, afløbsstudse mv. er aftalt.

Arbejdsprocesser

De arbejdsprocesser, som indgår i arbejdet afhænger at installationstypen, og er typisk følgende:

Stikledninger til vand og afløb fremføres til tilslutningssteder i gulv, vægge eller loft. De kan føres synligt, rillet ind i konstruktioner eller være ført i hulrum i skeletvægge.
Vandledninger dimensioneres og installeres i henhold til gældende retningslinjer. Grundlaget vil normalt være: DS 439, Norm for vandinstallationer, og DS/EN 1717, Sikring mod forurening af drikkevand i vandinstallationer samt generelle krav til tilbagestrømningssikringer.
Afløbsledninger dimensioneres og installeres i henhold til gældende retningslinjer. Grundlaget vil normalt være: DS 432:2020, Afløbsinstallationer. Afløbsledninger udføres med fald mod hovedledningen.

Princip for afslutning af koblingsdåse ved fliser, hvor der er 3 mm fremspring af koblingsdåse i forhold til den færdige flisebeklædning.

FIGUR 84. Princip for afslutning af koblingsdåse ved fliser, hvor der er 3 mm fremspring af koblingsdåse i forhold til den færdige flisebeklædning. Skeletvæggen er opbygget med 2 lag pladebeklædning og MK-godkendt flisesystem med vandtætningsmembran.

Vandinstallationer samt afløbsinstallationer over terrænhøjde og i bygninger må kun udføres og serviceres af vvs-installatørvirksomheder, der har autorisation efter § 9, stk. 1, eller delautorisation efter § 10, stk. 1 i Lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet, til det pågældende arbejde.

Udfaldskrav

Når du er færdig med arbejdet, skal du kontrollere og dokumentere at:

Tilslutningssteder, der er placeret i gulv, vægge eller loft, er placeret som aftalt herunder i aftalte koter.
Koblingsdåser i vægge eller loft er monteret i aftalte koter. Koblingsdåser i skeletvægge monteres først efter pladebeklædning er monteret.
Koblingsdåser har tilstrækkeligt fremspring – typisk 2-3 mm i forhold til færdig overflade.
Vand- og afløbsinstallation er funktions- og trykafprøvet.
Du har sørget for dokumentation/kvalitetssikring af dit arbejde, fx ved at tage fotos – især af installationer, der bliver skjult.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

4.6 Tømrer: Opretning af slaggepladevægge

FIGUR 85. Ældre vægge, fx slaggepladevægge eller bræddeskillerum, kan bruges som underlag for pladebeklædning i vådrum. Hvis væggen er svag eller skæv, kan den rettes op/forstærkes ved påforing af brædder. Der skal være brædder langs alle væggens kanter, og der skal være gennemgående brædder langs alle pladesamlinger. Efter pladebeklædningen er opsat kan det videre arbejde med væggen fortsættes på samme måde, som hvis der var opsat en skeletvæg med pladebeklædning.

Introduktion

Ældre vægge, fx slaggepladevægge eller bræddeskillevægge, kan bruges som underlag for pladebeklædning i vådrum. Hvis væggen er plan og stabil (svarende til stabiliteten af en skeletvæg med ét lag gipsplader) kan plader opsættes direkte på væggen. Hvis væggen er svag eller skæv, kan den rettes op/forstærkes ved påforing af brædder.

Påforing med brædder udføres typisk som spredt forskalling monteret på den eksisterende væg. Efter opretning med forskallingsbrædder beklædes væggen med plader, fx vådrumsgipsplader. Efter pladebeklædningen er opsat, kan det videre arbejde med væggen fortsætte på samme måde som med en skeletvæg med pladebeklædning. Alternativt kan der opføres en egentlig forsatsvæg foran den eksisterende væg.

Skeletkonstruktioner eller konstruktioner, der er opbygget af organiske materialer, fx træ, som i dette eksempel, skal beskyttes med et egnet vandtætningssystem.

I belastningsklasse H må du ikke anvende hverken skeletkonstruktioner eller træbaserede materialer.

Indfaldskrav

Før du går i gang med at oprette væggene i et vådrum, skal du sikre dig følgende:

Den eksisterende væg skal være plan og stabil nok til, at det kan anses for forsvarligt at udføre opretning/forstærkning. Opretning sker typisk ved, at der monteres spredt (lodret) forskalling på den eksisterende væg. Der skal altid være brædder langs alle væggens kanter, og der skal være gennemgående brædder bag alle pladesamlinger.
Alternativt skal der opføres en forsatsvæg foran den eksisterende væg. Vær opmærksom på, at en forsatsvæg fylder en del, hvilket kan have stor betydning i et lille badeværelse, hvor pladsen i forvejen er kneben.
Eventuel rørføring i væg skal være placeret, så den ikke svækker væggen, og gennemføringer skal udføres med egnede bøsninger eller koblingsdåser.
Fugtindholdet i tilstødende konstruktioner og materialer skal være acceptabelt, fx skal træfugtindholdet være under 15 %.

Arbejdsprocesser

De arbejdsprocesser, som indgår i opretning af en væg i et vådrum, vil typisk afhænge af de materialer, væggen opbygges af:

Opretning sker simplest og mest pladsbesparende ved at montere forskallingsbrædder med c-c afstand afhængigt af pladevalg på den eksisterende væg, fx 25 × 100 mm brædder pr. 300 mm for vådrumsgips og kalciumsilikatplader. Der skal altid være brædder langs alle væggens kanter, og der skal være gennemgående brædder bag alle pladesamlinger. Brædderne rettes op med underlag i nødvendigt omfang, så der opnås en plan overflade. Den eksisterende væg skal sammen med forskallingen have en stivhed svarende til en skeletvæg med ét lag gipsplader. Væggen færdiggøres ved montering af pladebeklædning, fx et lag 15 mm fibergips.
Hvor der skal monteres brusestang, armatur eller håndvask, skal du etablere forstærkninger i væggens forskalling/skelet, fx løsholter eller monteringsstativ.
Pladebeklædning til beklædning med fliser kan fx udføres med vådrumsgipsplader, fibergipsplader, kalciumsilikatplader eller cementbaserede plader.

Udfaldskrav

Når du er færdig med at oprette din væg, skal du kontrollere følgende:

Væggen/underlaget er plant og stabilt og egner sig til den færdige overflade af fx vådrumsgips med fliser eller malebehandling.
Den færdige overflade af påforingen højst afviger ± 3 mm på et 2 meter retholt.
Alle pladesamlinger bliver understøttede.
Du har sørget for dokumentation/kvalitetssikring af dit arbejde, fx ved at tage fotos.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

4.7 El: Føring af elinstallation og montering af dåser

FIGUR 86. Elinstallationer kan rilles ind i murstensvægge eller føres mellem forskallingsbrædder til opretning af vægge.

Introduktion

Der skal etableres installationer til stikkontakter, lys, ventilation mv. i overensstemmelse med eventuelle tegninger og (helst skriftlige) aftaler med bygherren.

Installationerne skal vælges, dimensioneres og installeres i overensstemmelse med bygningsreglementet og efter gældende standarder herunder Sikkerhedsstyrelsen: Lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel (elsikkerhedsloven) og DS-håndbog 183:2020, Standardsamling til installationsbekendtgørelsen – DS/HD 60364-serien (2 bind).

Placeringen af udtag i loft og vægge bør afpasses efter den færdige beklædning. For eksempel bør udtag på vægge ikke placeres uhensigtsmæssigt i forhold til det ønskede flisemønster.

Badeværelser skal altid have mindst en stikkontakt, men der kan være forhold som gør, at dette ikke kan lade sig gøre i fx små badeværelser. Det er typisk ikke muligt, hvis rummet er smallere end 1,2 m , da hele badeværelset så vil være i område 1 og 2.

Alt arbejdet skal udføres af en autoriseret virksomhed eller -installatør.

Indfaldskrav

Før du går i gang med arbejdet, skal du kontrollere følgende:

Forskallingen/skelettet for loftet skal være færdig, så der kan etableres lampeudtag mv.
Vægge skal være plane og være i vage.
Vægge og lofter skal være egnede og klar til trækning/rilning af rør og kabler og isætning af dåser.
Murede vægge skal være egnede for rilning af rør og kabler.
Vægge, der rettes op med brædder, skal være uden pladebeklædning, så der kan installeres dåser, rør og/eller kabler.

Arbejdsprocesser

De arbejdsprocesser, som indgår i etablering af elinstallationer, er typisk følgende:

Materialer skal vælges og dimensioneres efter gældende standarder og lovgivning: Sikkerhedsstyrelsen: Lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel (elsikkerhedsloven) og DS-håndbog 183:2020 Standardsamling til installationsbekendtgørelsen – DS/HD 60364-serien (2 bind).
Materialer – især dåser, afbrydere mv. – skal vælges efter aftale med bygherre/kunde.
Der trækkes rør/kabel, fra gruppetavle eller andet tilslutningssted.
Forsyningskablet fremføres og fastgøres i et forgreningssted, fx et lampeudtag. Herfra trækkes rør/kabler til de resterende installationer.
Kabler skal være oplagt og fastgjort efter gældende standarder og lovgivning, og dåser og rør/kabelinstallation skal overholde respektafstand til vand jævnfør gældende standarder og lovgivning herunder Sikkerhedsstyrelsen: Lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel (elsikkerhedsloven) og DS-håndbog 183:2020, Standardsamling til installationsbekendtgørelsen – DS/HD 60364-serien (2 bind). Fx er der krav om specielle elinstallationer i område 0 og 1, hvilket svarer til ca. 120 cm fra en bruser og 60 cm fra kanten af et badekar.
Dåser afsættes plant med væggen og fastgøres efter leverandørens anvisninger.

Udfaldskrav

Når du er færdig med arbejdet, skal du sikre dig følgende:

Dåser, rør og kabler er udført i henhold til gældende standarder, regler og lovgivning herunder Sikkerhedsstyrelsen: Lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel (elsikkerhedsloven) og DS-håndbog 183:2020, Standardsamling til installationsbekendtgørelsen – DS/HD 60364-serien (2 bind).
Ledningssystemer ikke ligger mere end 5 cm inde i væggene.
Dåser er placeret i plan med eventuelle færdige vægge, og lampeudtag i loftet er placeret, så de passer pænt ind i det valgte loft.
Du har sørget for dokumentation/kvalitetssikring af dit arbejde, fx ved at tage fotos – især af installationer, der bliver skjult.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

4.8 Murer: Støbning af dæk med fald

Oven på det eksisterende dæk udstøbes beton i en tykkelse på mindst 60 mm over jernbjælkernes overside (for at hindre opfugtning og korrosion).

FIGUR 87. Oven på det eksisterende dæk udstøbes beton i en tykkelse på mindst 60 mm over jernbjælkernes overside (for at hindre opfugtning og korrosion). Betonen kan støbes med fald mod afløb. Om muligt sikres det, at jernbjælker er helt omstøbt af beton.

Introduktion

Uanset om du fremstiller et vådrumsgulv som let- eller tung konstruktion, er det vigtigt, at du udfører alle processer i arbejdet meget omhyggeligt, da skader i forbindelse med utætte konstruktioner ofte fører til både store ærgrelser og store omkostninger, når skaderne skal udbedres.

Et betondæk er vandtæt, hvis tykkelsen af betonen er mere end 60 mm, og betonens styrke er mindst 20 MPa (Beton C20/25). I sådanne tilfælde er yderligere vandtætning ikke nødvendig, hvis det skal bruges i belastningsklasse L.Løsningen kan også anvendes i belastningsklasse M, men her skal du anvende en membran for at sikre vandtætheden. Du skal sikre dig, at samlinger i gulvet og mellem gulv og vægge er vandtætte.

Generelt anbefales det, at tykkelsen på et vådrumsgulv er mindst 80 mm. Det sikrer, at der kan laves fald på gulvet mod afløb, og at betontykkelsen ved gulvafløbet stadig er mindst 60 mm. Det anbefales, at der altid anvendes vandtætningsmembran, også selv om betonen kan anses for at være tæt i sig selv.

Indfaldskrav

Underlaget, du skal støbe betonen til et vådrumsgulv på, kan variere afhængigt af, om det er på terrændæk eller på etageadskillelse. For ældre terrazzogulve i etageboliger vil underlaget typisk være jernbjælker med udstøbning imellem og (lidt) over bjælker.

Før du går i gang med at støbe gulvet, skal du kontrollere følgende:

Hvis der er tvivl om tilstanden af jernbjælkerne og den eksisterende beton, skal det kontrolleres, om bjælkerne er korroderede i et omfang, som kræver nærmere undersøgelse. I givet fald må arbejdet stoppes, indtil spørgsmålet er afklaret.
Der skal være anvendt den korrekte dimension på armeringen, og der skal være udført en udligningsforbindelse. Armeringen mod revner i betonen skal være placeret midt i betonlaget.
Gulvafløbet skal være placeret korrekt i rummet, i den rigtige højde og skal være egnet til indstøbning i beton og efterfølgende tilslutning til vandtætningsmembranen.

Arbejdsprocesser

De arbejdsprocesser, som indgår i støbning af gulv i vådrum, vil typisk være følgende:

Som regel bruger man fabriksfremstillet beton til støbning af gulve, men du kan også blande betonen selv. I så fald skal du være opmærksom på, at du ved blanding skal opnå en styrke på mindst 20 MPa.
Uanset om du anvender fabriksbeton eller beton, du selv blander, er arbejdsgangen den samme. Betonen afrettes efter ledere. Husk i den sammenhæng at etablere fald til eventuelt gulvafløb, så et eventuelt efterfølgende afretningslag overalt får ensartet tykkelse. Hvis der er varmeslanger i gulvet, skal du udvise stor påpasselighed, så slangerne ikke beskadiges.
Når du er færdig med at støbe gulvet, kan du med fordel rifle overfladen med en stiv kost. Det forbedrer vedhæftningen af det efterfølgende afretningslag.
Til sidst afslutter du din støbning med at overdække betonen med PE-folie. Det sikrer, at betonens overflade ikke tørrer for hurtigt ud.
Alternativt til PE-folie kan du anvende et egnet forseglingsmiddel, men vær opmærksom på risikoen for, at det forringer vedhæftningen af et efterfølgende afretningslag/flisebelægning.

Udfaldskrav

Når du er færdig med at støbe betonen til gulvet, skal du kontrollere at følgende er i orden:

Eventuelle installationsgenstande skal være rengjorte for betonslam fra støbningen.
Gulvet skal fremstå med en sammentrukket og riflet overflade.
Betonen skal være udført med fald mod gulvafløb, så eventuel afretningslag kan udlægges med samme tykkelse overalt i badeværelset.
Gulvet er dækket af med en PE-folie, som overalt slutter tæt til støbningen.
Du har dokumenteret/kvalitetssikret dit arbejde, fx taget fotos.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

4.9 Murer: Opretning af teglvægge

FIGUR 88. Opretning af murede vægge sker ved pudsning af de berørte vægflader. Hvis der er indrillede rør eller gennemføringer i væggen omstøbes disse ved samme lejlighed.

Introduktion

Når du har kontrolleret installationerne og vurderer, at de er udført, så du kan udføre dit eget arbejde korrekt, kan du begynde udmuring omkring rør. Når udmuringen er færdig, skal du i gang med pudsearbejdet.

Før du går i gang med arbejdet, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i de krav og anbefalinger, der er til udførelsen og ikke mindst til det færdige arbejde.

Til puds i vådrum er der en række krav/anbefalinger, som bl.a. er beskrevet i SBi-anvisning 252, Vådrum. Løsninger beskrevet i denne anvisning vil typisk være projekteret af rådgiver.

Med hensyn til vægpuds skal du være sikker på, at du efter endt pudsarbejde overholder de krav, der stilles til planhed og lod. Kravene er beskrevet nedenfor under arbejdsprocesser.

Indfaldskrav

Før du går i gang med at pudse væggene, skal følgende arbejdsprocesser være udført og kontrolleret:

Installationer, som føres skjult i væggen, er placeret korrekt herunder i rigtige højder.
Væggene skal være affejede, rene og fri for rester af gammelt tapet eller maling.
På eksisterende vægge skal indrillede rør mv. være placeret, så der kan udstøbes omkring dem.
Alle vægge skal være i lod og plane, så du kan påføre et ensartet lag pudsmørtel på 10-13 mm.

Arbejdsprocesser

De arbejdsprocesser, som indgår i opretning af murede vådrumsvægge, er typisk følgende:

Eventuelle skadede områder og riller fra vand- og elinstallationer repareres/udstøbes.
Inden du begynder at pudse væggene, er det vigtigt, at gulvet er gjort rent, og at der er udlagt spildbræt, så du minimerer spild af pudsemørtel.
For at sikre god vedhæftning af membran til den pudsede overflade kan du med fordel anvende KC 50/50/700 eller en lignende mørtel. Vær opmærksom på, om der er behov for/krav om udkast forud for færdig pudsning af væggene.
Påfør væggene pudsemørtel, afret mørtlen og sammenpuds den til en plan og lukket overflade uden lunker og med en rethed, som beskrevet under udfaldskrav til pudsearbejde.

Udfaldskrav

Lunker og planhed skal være under ±5 mm målt med et 2 m retholt. Ved krav om skærpet kontrol – som der vil være for vægge, der skal beklædes med fliser – dog ±3 mm målt med et 2 m retholt.
Planhed i vindues- og dørfalse skal være ±2 mm målt med et 2 m retholt.
Pudsede overflader skal kunne bedømmes som tilfredsstillende stående i en afstand af ca. 1,6 m fra væggen.
Den påførte mørtel skal være sammenpudset til glat overflade. Alle hjørner og afslutninger skal være skåret skarpt og være fri for mørtelrester.
Alle overflader skal være ridsefaste, hvilket i praksis vil sige, at sandkorn i pudslaget ikke løsner sig, når du senere påfører vandtætningsmembran/fliseklæber.
Du har sørget for dokumentation/kvalitetssikring af dit arbejde, fx ved at tage fotos.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig

4.10 Tømrer: Opsætning af vådrumsgipsplader

FIGUR 89. Montering af vådrumsgipsplader på oprettet slaggepladevæg med påforing med spredt forskalling. Ved montering af plader skæres der ud for elinstallationer (dåser og lampeudtag), vand- og afløbsinstallationer (koblingsdåser og studse til afløb mv.).

Introduktion

Pladebeklædning monteres på de oprettede slaggepladevægge. I dette eksempel anvendes to lag vådrumsgipsplader på væg, men der kan også anvendes andre typer af egnede plader, fx fibergips-, kalciumsilikat- eller cementbaserede plader, se SBi-anvisning 252, Vådrum.

Indfaldskrav

Før du går i gang med arbejdet, skal du kontrollere følgende:

Påforingen skal være plan og lodret dvs. med afvigelser på højst ±3 mm målt med et 2 m retholt.
Påforingen skal være udført, så der er fuld understøtning langs alle kanter, og så alle pladesamlinger også får fuld understøtning.

Arbejdsprocesser

De arbejdsprocesser, som indgår i opsætning af plader, er typisk:

Tilpasning af plader i længde og bredde.
Udskæring for gennemføringer.
Montering og fastgørelse af plader efter leverandørens anvisninger. Anvendes to lag plader, som i dette eksempel, skal de to pladelag forskydes for at undgå gennemgående samlinger af pladerne.

Udfaldskrav

Når du er færdig med arbejdet, skal du sikre dig følgende:

Væggen skal være plan og lodret dvs. med afvigelser på højst ± 3 mm målt med et 2 m retholt.
Fastgørelse er sket med korrekte skruer og korrekt skrueafstand.
Alle samlinger er understøttede.
Du har sørget for dokumentation/kvalitetssikring af dit arbejde, fx ved at tage fotos – især af installationer, der bliver skjult.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

4.11 Murer: Lægning af afretningslag

FIGUR 90. Ved udførelse af afretningslag er det vigtigt, at du udfører korrekt fald mod afløb, og at overfladen er plan, så den egner sig til efterfølgende montering af vådrumssikring og fliser.

Introduktion

Før du går i gang med at udføre afretningslag på gulv er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i de krav og anbefalinger, der er til udførelsen og ikke mindst til det færdige arbejde.

Til afretningslag i vådrum er der en række krav/anbefalinger, som bl.a. er beskrevet i SBi-anvisning 252, Vådrum.

Vær opmærksom på bygningsreglementets krav om at vand skal afledes til gulvafløb. Du kan fx opfylde kravet ved at etablere et fald på 1-2 % på de gulvflader, der udsættes for direkte vandpåvirkning, og et mindre fald på den del af gulvet, som ikke er udsat for direkte vandpåvirkning.

I henhold til SBi-anvisning 252, Vådrum skal det færdige gulv have bassinvirkning. Bassinvirkningen kan du fx opnå med en højdeforskel på mindst 30 mm fra overkanten af gulvafløbet til gulvoverfladen lige inden for døren i badeværelset, samt ved at sikre vandtæthed 100 mm op ad alle vægge. Dette gøres typisk ved at lave en vandtæt inddækning med armeringsstrimmel og vandtætningsmembran.

Hvis betonen er udlagt i de rigtige koter og med det nødvendig fald, behøver du ikke lægge afretningslag, men kan bruge betonen, som den er.

Indfaldskrav

Før du går i gang med at lægge afretningslag på gulv, skal følgende arbejdsprocesser være udført og kontrolleret:

Eventuelle installationsgenstande skal være rengjorte for betonslam fra støbningen.
Gulvet skal fremstå med en sammentrukket, rengjort og riflet overflade, hvor der kan udlægges et afretningslag med ensartet tykkelse.
Fald mod gulvafløb skal være etableret ved støbningen, så afretningslaget kan udlægges med ensartet tykkelse overalt.
Gulvafløbet er sat i den rigtige højde. Hvis afløbet er sat for højt, skal det sænkes (autoriseret vvs-arbejde). Hvis afløbet er sat for lavt, skal det hæves.

Arbejdsprocesser

De arbejdsprocesser, som indgår i lægning af afretningslag på et vådrumsgulv, vil typisk være følgende:

Hvis støbningen er nogle dage gammel, bør overfladen opfugtes, derved sikrer du den bedst mulige vedhæftning af afretningslaget.
Afretningslaget skal lægges ud i et jævnt lag og helst i en tykkelse på 20-30 mm. Et afretningslag i den tykkelse kan du udføre med en blanding af cement og sand i forholdet 1 del cement til 4 dele sand. Hvis lagtykkelsen er 30-50 mm, er det en god ide at erstatte en del af sandet med 4-8 mm perlesten, da det mindsker risikoen for svindrevner. Afretningslag med en tykkelse på over 50 mm skal undgås, da det ikke arbejder sammen med betonen.
Før du begynder at lægge afretningslaget, skal du svumme (grov)betonen. Dette gøres nemmest ved at drysse lidt af den tørre afretningslagsblanding (cement og sand) ud på gulvet og derefter hælde lidt vand tilsat betonklæber ud på gulvet, så der opnås en ’vælling’. Vællingen arbejdes godt ned i betonen. Anvendes der betonklæber, er det vigtigt, at du nøje følger leverandørens anvisninger om blandingsforhold og udførelse.
Det er vigtigt, du arbejder ’vådt i vådt’, derfor skal du lægge dit afretningslag umiddelbart efter svumningen.
Mørtlen til afretningslaget skal være jordfugtig, og må endelig ikke være for blød. En for blød mørtel vil under sammenpudsningen give betonslam på oversiden, hvilket forringer den efterfølgende vedhæftning af membran/fliser.
Når afretningslaget er lagt, afrettet og sammenpudset, skal det dækkes af fx med PE-folie, så det ikke udtørrer for hurtigt. Afdækningen sikrer afretningslaget gode hærdningsbetingelser og dermed et færdigt gulv med god styrke.
Når afretningslaget skal anvendes som underlag for flisebelægning, kræver det, at planheden svarer til kravet for det færdige gulv (på ± 2 mm på 2 m). Dette kan eventuelt kræve spartling af overfladen.

Udfaldskrav

I områder med direkte vandpåvirkning skal der være etableret veldefineret fald. Faldet vil typisk være på 1-2 %, dvs. 10-20 mm pr. løbende meter.
Det øvrige gulv skal overalt være udført med et mindre fald mod afløb på fx 0,5 %, så der ikke kan stå vand på den færdige overflade.
Gulvets planhed skal overholde tolerancer på ± 2 mm på 2 m
Overfladen skal fremstå sammenpudset og uden huller.
Alle overgange fra gulv til væg skal stå skarpt.
Der skal være etableret en højdeforskel på mindst 30 mm fra overkant af gulvafløb til overkanten af færdigt vådrumsgulv ved døren, når den færdige belægning er udført. Alternativt skal der være en 20 mm høj vandtæt opkant ved dør.
Ved indgang til bruseniche kan der være udført en forsænkning, som normalt højst må være 10 mm. Etablering af forsænkning er dog ikke et krav.
Du har sørget for dokumentation/kvalitetssikring af dit arbejde, fx ved at tage fotos.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig

4.12 Murer: Vådrumssikring af gulv og vægge

FIGUR 91. Når gulv- og vægopbygning er færdig, skal overfladerne vandtætnes. Det sker typisk ved at påføre en membran i flydende form (med en færdig, tør lagtykkelse på mindst 1 mm). Inden membranen påføres, armeres alle samlinger i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. Typisk sker armering ved strimling af pladesamlinger, samling mellem gulv og væg samt omkring koblingsdåser og gulvafløb mv.

Introduktion

Inden du begynder at opsætte fliser på vægge i et vådrum, skal du udføre våd-rumssikring, det vil sige, sørge for at væggene vandtætnes. Vandtætningsmembranen skal mindst være påført i vådzonen. Typisk udgør vådzonen vægge omkring bruseniche eller badekar (hele gulvet samt de nederste 100 mm af øvrige vægge). I små vådrum mindre en 3,25 m2 er alle væggene i vådzonen, og det kræver normalt vådrumssikring på alle vægge. Det er vigtigt, at du udfører vådrumssikringen korrekt i forhold til det underlag, den skal påføres. Herunder gennemgår vi arbejdsprocesserne ved vådrumssikring trin for trin. Vådrumssikring er en systemløsning, som indeholder flere forskellige materialer. Materialerne skal være fra samme leverandør.

FIGUR 92. Færdige gulv- og vægoverflader med påført vandtætningsmembran. Det skal sikres, at der er vandtæt forbindelse mellem gulv og væg, omkring gulvafløb og koblingsdåser.

Indfaldskrav

Før du går i gang med at vådrumssikre vægge, skal følgende arbejdsprocesser være udført og kontrolleret:

Alle vægge skal være plane og i lod. Målt med et 2 m retholt må de højst afvige ± 3 mm mht. planhed og ± 5 mm mht. lod (for pudsede vægge).
Alle væghjørner skal stå skarpe.
Før du går i gang med vådrumssikring, skal du desuden sikre dig, at underlaget er bæredygtigt, og at det er rengjort for fedt og støv – især flange på gulvafløb, som skal affedtes for at sikre god klæbning.
Hvis du skal udføre vådrumssikring på pudsede vægge, skal du sikre dig, at væggen er egnet til påføring af vådrumssikring. Du skal fx være opmærksom på fugtigheden af pudsen.
Koblingsdåser skal være monteret i henhold til leverandørens vejledning, og monteringen skal være afpasset efter vægflisens tykkelse, ellers kan det senere blive vanskeligt at montere, fx blandingsbatteriet, korrekt. Koblingsdåser skal ofte have et fremspring på ca. 3 mm i forhold til den færdige fliseoverflade. I praksis vil det sige, at hvis vægflisens tykkelse inklusiv fliseklæber er 8 mm, så skal koblingsdåsen i forhold til vægfladen have et fremspring på 11 mm. Det er vigtigt at følge producenternes vejledninger.

FIGUR 93. Princip for afslutning af koblingsdåse ved fliser, hvor der er 3 mm fremspring af koblingsdåse i forhold til den færdige flisebeklædning. Der sættes (butyl)manchet over forflangen på koblingsdåsen, idet vandtætningsmembraner normalt ikke hæfter på materialet (polyethylen).

Arbejdsprocesser

De arbejdsprocesser, som indgår i vådrumssikring af gulv og vægge, vil typisk være følgende:

Inden du begynder at udføre vådrumssikring, skal du have læst og forstået producentens anvisning for systemet. Et system til vådrumssikring består som regel af primer, vandtætningsmembran/tætningsmasse, armeringsbånd (som eventuelt kan være selvklæbende) og manchetter. Fliseklæber og fugemørtel er også ofte en del af det samlede system.
Priming: Du skal prime til fuld dækning og med den oplyste mængde pr. m2. Enkelte producenters produkter kræver måske ikke, at der primes.
Armering: Pladesamlinger, hjørner, overgange mellem gulv og væg, revner med videre armeres enten med armeringsvæv monteret i flydende membran/tætningsmasse eller med selvklæbende tætningsbånd. Armeringsvævet skal monteres helt tæt mod væggen for at undgå eller mindske problemer på grund af den ekstra tykkelse, når du efterfølgende monterer fliser. Omkring koblingsdåser og rørgennemføringer skal du typisk vælge at anvende enten en rørmanchet eller et selvklæbende tætningsbånd – følg vejledningen fra leverandøren
Vandtætningsmembran: Der findes flere forskellige produkter til vandtætning, men i de fleste tilfælde vil du skulle vælge mellem en 1-komponent og en 2-komponent tætningsmasse. Det er vigtigt, at du vælger et produkt, som svarer til anvendelsen. Ved tvivl må du spørge hos leverandøren. Vandtætningsmembranen påføres som regel med tandspartel eller rulle for at opnå den korrekte mængde. Ofte vil påføring skulle ske i to omgange. For at opnå den korrekte lagtykkelse på 1 mm i optørret tilstand, er det vigtigt, at mængdeangivelserne fra leverandøren overholdes.

Der er udført inddækning mellem gulv og væg med armeringsstrimmel monteret i vandtætningsmembran, og derefter er der påført vandtætningsmembran på hele væggen og gulvet.

FIGUR 94. Der er udført inddækning mellem gulv og væg med armeringsstrimmel monteret i vandtætningsmembran, og derefter er der påført vandtætningsmembran på hele væggen og gulvet. Vægge bør færdiggøres før gulvet, så membranen på gulvet ikke udsættes for trafik ved efterfølgende arbejder. (Ellers bør membranen beskyttes).

Udfaldskrav

Når du er færdig med at påføre vandtætningsmembranen, skal du sikre dig følgende:

Vandtætningsmembranen er udført i overensstemmelse med systemleverandørens monteringsvejledning.
Den fremstår som et jævnt heldækkende lag uden huller og revner, og den skal have en tykkelse på mindst 1 mm i optørret tilstand.
Vandtætningsmembranen på vægge og gulve er påført sammenhængende, hvis der er samme membran på gulv og vægge (eventuelt påført i to omgange først på væg og så på gulv).
Ved forskellige systemer på gulv og vægge skal væggens vandtætte membran overlappe gulvets vandtætte lag.
Du har sørget for dokumentation/kvalitetssikring af dit arbejde, fx ved at tage fotos.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

4.13 Murer: Opsætning af fliser på gulv og vægge

FIGUR 95. Opsætning af fliser på vægge i vådzone og lægning af fliser på gulv med fald mod gulvafløb.

Introduktion

Inden du opsætter/lægger fliser, skal du foretage en grundig udmåling og kontrol af de flader, der skal beklædes med fliser. Den tid, du bruger på det, er godt givet ud. Udmåling og kontrol mindsker risikoen for fejl.

Ved skæringer og inddeling af fliser skal du tage hensyn til vinduer, døre, hjørner og rørgennemføringer. Generelt skal du ved inddeling af fliser og fuger på vægge sikre dig, at du får skæringer, der giver et harmonisk flisearbejde.

Indfaldskrav

Før du går i gang med at montere fliser, skal du kontrollere følgende: (de første fem punkter er ikke relevante for dig, hvis du selv har udført vådrumssikringen).

At underlaget er egnet til opsætning af fliser.
At vægge og gulv overholder krav til lod og planhed.
At der er opbygget korrekt fald til afløb.
At der er påført vandtætningsmembran i de nødvendige områder. Vandtætningsmembranen skal mindst være påført i vådzonen. Typisk udgør vådzonen vægge omkring brusenichen eller badekar, hele gulvet og de nederste 100 mm af øvrige vægge. I små vådrum udgør vådzonen alle vægge og gulv.
At membranen fremstår uden huller og revner samt er jævn og heldækkende (med en tykkelse på mindst 1 mm).
At din opmåling og planlægning har vist, at du kan tage hensyn til afvigelser på mål, vinkler, lod og vage på de flader, du skal beklæde.
At eventuel gulvvarme har været slukket i mindst tre døgn.
Før fliseopsætning skal væggene være udtørret til et fugtindhold, som svarer til den normale, gennemsnitlige relative luftfugtighed (RF) ved den fremtidige brug af det aktuelle rum.

Arbejdsprocesser

Valg af fliseklæber

Der findes forskellige typer fliseklæbere med meget forskellige egenskaber. Derfor er det vigtigt, at du nøje overvejer, hvilken type klæber der egner sig bedst til den opgave, du skal i gang med. Især er det vigtigt, at du er klar over, hvilke begrænsninger de enkelte produkter har. Du skal vide, hvad fliseklæberen kan bruges til og – lige så vigtigt – hvad den ikke kan bruges til. Bemærk, at i nogle tilfælde er fliseklæber og fugemørtel en del af et vådrumssystem, og i sådanne tilfælde skal den anførte fliseklæber og fugemørtel bruges.

Noget af det, du skal være opmærksom på i forbindelse med valg af fliseklæber, er:

Hvilke lagtykkelser klæberen kan anvendes i.
Hvordan ståfastheden er.
Om klæberen har den ønskede elasticitet.
Hvor lang åbentiden og hærdetiden er.

Du vil altid kunne få hjælp til valg af fliseklæber på producenternes hjemmesider.

Valg af fliser

Fliserne skal være egnet til brug i vådrum og bør ikke have større vandoptagelse end 10 %. Til gulve med gulvvarme må fliserne højst have en vandoptagelse på 6 %.

Store fliser er vanskelige at få til at ligge helt jævnt, og derfor bør fliser så vidt muligt højst være 200 × 200 mm. Det gælder især, hvis der skal være fald mod et kvadratisk gulvafløb, medmindre det kan accepteres, at der udføres kuvertfald.

Opsætning af fliser

Påføring af fliseklæber: Fliseklæber påføres på hele fladen med den glatte side af en tandspartel. Bagefter justeres mængden med tandsiden. Størrelsen på tandspartlen skal afpasses efter flisestørrelsen. Ved store fliser (kantlængder større end 300 mm) anbefales det at påføre fliseklæber på både underlaget og flisens bagside (også kendt som Buttering-floating metoden).
Påfør ikke klæber på større arealer end du kan nå at beklæde med fliser indenfor klæberens åbentid.
Montering af fliser: Fliserne opsættes og holdes på plads, hvor det er nødvendigt, fx på vægge, med en vandret lægte i bunden. Fugeafstanden sikres med snor eller plastikbrikker. Fliserne trykkes/vrides på plads, så deres bagside er fuldt dækket.
Bemærk: Hvis der skal være elastiske fuger, er der særlige krav til udformning/geometri af de fuger, der skal forsynes med elastisk fugemasse.

FIGUR 96. Ved flisearbejde er det ofte en fordel at begynde med montering af fliser på væg. Her er der vist etablering af stabilt underlag for den første fliserække i form af en opklodset lægte.

FIGUR 97. Ved montering af fliser trykkes og vrides de på plads, så deres bagside er fuldt dækket af fliseklæber.

FIGUR 98. Når fliserne på væggen er færdigmonterede, udføres vandtætningsmembranen på gulvet, hvis ikke den er udført samtidig med væggen. Når den er hærdet op kan der lægges fliser på gulvet. Den nederste række fliser på væggen og evt. sokkelklinker opsættes til sidst.

Udfaldskrav

Når du er færdig med at opsætte/lægge fliser på væg og gulv, skal du kontrollere følgende:

Overfladerne skal fremstå plane. Eventuelle spring mellem fliserne må normalt ikke overstige 1 mm (størrelsen af tilladeligt spring afhænger af flisestørrelsen. For mosaikstifter er 1 mm ikke tilladeligt, mens det vil være i orden for store fliser). Mere information kan findes på www.tolerancer.dk.
Flisefugerne skal have ensartet bredde, dvs. fugebredden må ikke afvige mere end ± 20 % fra den valgte bredde.
Alle skæringer skal fremstå skarpe og uden ’flossede kanter’. Undgå for så vidt muligt at skårne kanter er synlige.
Afskæringer bør generelt udføres, så de tilskårne fliser er større end en halv flise, og tilskæringer skal tilstræbes at være ens på begge sider af rummet.
Gulvet må ikke have lunker eller bagfald. Lunker er fordybninger i belægningen, hvor den længste side maksimalt må være 250 mm. Lunken må maksimalt være 1 mm.
Du har dokumenteret/kvalitetssikret dit arbejde, fx taget fotos.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

4.14 Murer: Fugning af fliser på gulv og vægge

FIGUR 99. Når fliserne er opsat/lagt, og klæberen er hærdet, kan der fuges. Ved fugning trækkes fugemørtlen diagonalt over hele ovefladen og arbejdes godt ind i alle fuger. Der bruges normalt fleksibel fugemasse afpasset i farve og sammensætning efter den anvendte flise (størrelse, type og farve).

Introduktion

Du må tidligst fuge fliser på væg og gulv to døgn efter, at du har afsluttet opsætningen/lægningen af fliser, ellers risikerer du misfarvede fuger på grund af uens optørring.

Ved elastiske fuger, som kan være nødvendige af lydhensyn, skal geometrien af fugen (bredde i forhold til dybde) afpasses efter fugematerialet. Der bør altid bruges bundstop for at sikre, at fugen kun hæfter på to sider. Nogle typer elastiske fuger kan trænge ud i fliserne og give misfarvninger langs fugerne. Derfor er det vigtigt, at du får udført en prøve i god tid, før du går i gang med at udføre alle elastiske fuger.

Indfaldskrav

Inden du begynder at fuge, skal du sørge for at kontrollere:

At flisebeklædningen fremstår som en plan flade og med ens fugebredde.
At niveauspring mellem fliserne er tilladelige, fx 1 mm ved større fliser.
At fugerne i hele flisens tykkelse er renset for klæber og løse partikler.
At eventuel gulvvarme er slukket, så flisefugen ikke tørrer for hurtigt ud.
At der er en rumtemperatur på mindst 5 °C (systemkrav).
At geometrien er egnet til udførelse af elastiske fuger, og at hæftefladerne er tørre og rengjorte. (Gælder for fuger med elastisk fugemasse).

Arbejdsprocesser

Valg af fugemørtel

Fugemørtlen skal afpasses efter flisestørrelsen. Til store/grove fliser kan der benyttes grov fugemørtel, mens der til mindre fliser anvendes finere fugemørtel.

Hvis fugemørtlen er en del af et vådrumssystem, skal du anvende den anførte fugemørtel.

Medmindre der er lydmæssige hensyn, eller der kan forventes større bevægelser i konstruktionerne, kan du normalt altid anvende en såkaldt fleksibel mørtelfuge. Udførelse af elastiske fuger – i vådrum normalt silikone – er specialistarbejde.

Arbejdsprocessen ved fugning af fliser med fugemørtel er typisk følgende:

Påfør fugemørtlen med en blød gummispartel diagonalt over fugerne, så mørtlen presses helt i bund.
Vask fliserne diagonalt af ved at bruge en ’wash-boy’, alternativt kan du anvende en hårdt opvredet svamp.

Arbejdsprocessen ved udførelse af elastiske fuger er typisk følgende:

Ved elastiske fuger bør der altid udføres et bundstop i bunden af fugen, så fugemassen kun klæber på to sider.
Kanterne af fugen dækkes inden fugning med tape, så du undgår at få fugemasse, der er svær at fjerne, ud på fliserne.
Fugemassen ilægges og glittes efter leverandørens anvisninger. Husk at fjerne eventuel afdækningstape umiddelbart efter glitningen, ellers kan den tørre ind i fugemassen og være svær at få af.

Udfaldskrav

Fugerne – både mørtel- og fugemassefuger – skal være rene og glatte.
Der må ikke kunne stå vand i fugerne, da det øger risikoen for skimmelvækst.
De færdige mørtelfuger skal fremstå ensartede i farve og dybde, og der må ikke være fugeslør på fliserne.
Du har sørget for dokumentation/kvalitetssikring af dit arbejde, fx ved at tage fotos.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig

4.15 Tømrer: Opsætning af loftforskalling og loftbeklædning

FIGUR 100. Lofter i vådrum skal kunne klare høj relativ luftfutighed, og de bør være luftttætte. Der må ikke monteres vandstandsende lag mellem to vådrum placeret over hinanden. Af brandhensyn udføres nedhængte lofter typisk som skeletkonstruktion i stål.

Introduktion

Der er ikke krav til lofter i vådrum, men de skal kunne modstå høj relativ luftfugtighed og eventuelt sjældne sprøjt af vand. Du kan derfor opsætte lofter i vådrum på samme måde som i andre rum i boligen.

Skråvægge i vådrum skal altid regnes som vægge, hvilket betyder, at der ofte er krav om et egnet vandtætningssystem.

FIGUR 101. Et nedhængt loft afsluttes normalt med en pladebeklædning på undersiden. I etageejendomme kan et nedhængt loft skjule installationer fra overboen – typisk vandlås, rør og ventilation. Installationer skal være tilgængelige fx via en lem.

Hvis flere vådrum er placeret oven over hinanden, fx i en etageejendom, må der ikke anbringes dampstandsende lag i loftet mellem vådrummene. Det skyldes, at et dampstandsende lag ville kunne opsamle vand ved utætheder, hvilket ville forsinke muligheden for at konstatere utætheder i det overliggende vådrumsgulv. Hvis der er et uudnyttet tagrum over badeværelset, skal der monteres dampspærre i loftet.

Hvis du skal opsætte pladelofter, skal du have styr på ’mønsteret’ i loftet, da det kan have indflydelse på, hvordan skelettet skal placeres/monteres.

For at reducere risikoen for brand- og røgspredning via loft og over vægge, skal alle brandklassificerede vægge være ført op til og være i tæt forbindelse med undersiden af den overliggende etageadskillelse eller tagkonstruktion. Loftsbeklædningen skal være udført i tæt forbindelse med de omkringstående vægge – altså uden utætheder, fx på grund af at der er fjernet puds på loftet, eller beklædningen ikke slutter tæt til væggen.

Hvis der anvendes nedhængt loft, er der i bygningsreglementet særlige krav til materialer og udførelse. Nedhængte lofter skal udføres af materialer, som er mindst materiale klasse B-s1,d0 [klasse A materiale], fx brandimprægneret træ eller et metalskelet. Der er ikke krav til dimensionerne af de indgående materialer, blot alle loft- og ophængningssystemer opfylder brandkravet.

Vægoverflader over et nedhængt loft skal med hensyn til fugtbelastning behandles på samme måde som de øvrige vægoverflader i rummet.

Indfaldskrav

Før du går i gang med at montere loftforskalling og lofter, skal du sikre dig at:

Loftet kan udføres i den højde, det er projekteret til.
Loftet kan udføres plant og vandret.
Underlaget er stabilt og passer til den valgte type loft.
Eventuel skeletkonstruktion kan opsættes korrekt i forhold til installationer, der skal placeres i eller over loftet.
Loftet er projekteret, så eventuelle skjulte installationer kan inspiceres og repareres, fx som demonterbart eller med lemme.
Væggene over det nedhængte loft er ført op (over det nedhængte loft) og er i tæt forbindelse med undersiden af den overliggende etageadskillelse eller tagkonstruktion.
Væggene over det nedhængte loft er forsynet med det fornødne vandtætningssystem.

Arbejdsprocesser

De arbejdsprocesser, som indgår i montering af loftforskalling og loft, er typisk følgende:

Du skal udføre underlaget for pladeloftet, fx som en skeletkonstruktion. Det er vigtigt, at den monteres stabilt.
Skeletkonstruktionen skal opsættes korrekt i forhold til installationer, der skal placeres i eller over loftet. Der skal etableres inspektionsmulighed fx via en lem.
Lofter i vådrum skal normalt udføres lufttætte for at hindre opstrømning af varm, fugtig rumluft. Det kan du fx opnå ved at benytte en pladebeklædning, som er samlet lufttæt mod væggene.
Hvis du skal opsætte pladelofter, skal du have styr på ’mønsteret’ i loftet, da det kan have indflydelse på, hvordan skelettet skal placeres/monteres.
Du skal sikre, at lampeudtag og ventiler sidder fornuftigt i pladerne og ikke i samlingerne mellem flere plader.

Udfaldskrav

Når du er færdig med at montere loftet, skal du kontrollere, at følgende er opfyldt:

Loftet er plant, vandret og stabilt.
Pladesamlingerne er tætte.
Alle samlinger er understøttede.
Ventiler og lampeudtag sidder som projekteret.
Der er adgang til hulrummet over loftet for nedhængte lofter med installationer.
Der ikke er etableret et dampstandsende lag, hvis der er beboelse over vådrummet. Er der koldt loftrum, skal der være en dampspærre.
Du har sørget for dokumentation/kvalitetssikring af dit arbejde, fx ved at tage fotos – især af konstruktioner, der bliver skjult.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

4.16 Tømrer: Montering af dør

FIGUR 102. Døre og karme i vådrum bør placeres beskyttet for vandsprøjt og opfugtning fra bruser eller badekar og især fra vand på gulv. I små vådrum er udadgående døre bedst, da de ikke optager plads i vådrummet. Der bør benyttes døre, som kan modstå høj relativ luftfugtighed og lejlighedsvis vandpåsprøjtning.

Introduktion

Ved valg og montering af døre i et vådrum skal du tage hensyn til belastningsklasse, og hvem der skal benytte rummet. Der kan med fordel anvendes særlige ’vådrumsdøre’ til badeværelser, især hvis der forventes stor belastning af rummet (meget vand/fugt).

Hvis rummet skal benyttes af personer med fysisk funktionsnedsættelse, fx kørestolsbrugere, må dørtrin maksimalt være 25 mm høje, og døren skal mindst have en fribredde på 770 mm og gerne mere end 870 mm. Døre monterer du som sædvanligt. I små vådrum er udadgående døre bedst, da de ikke optager plads i vådrummet. Døre bør forsegles/males i top og bund for at undgå unødig opfugtning.

Indfaldskrav

Før du går i gang med at montere døren, skal følgende kontrolleres:

Dørhullet har den korrekte størrelse og er placeret rigtigt i væggen.
Døren er korrekt beslået.
Døren ikke er krum/vindskæv.
Fliser, der ikke skal dækkes af en indfatning, har skarpe kanter mod karmen (uden skårede flisekanter).
Gulvet ved døren har et veldefineret fald fx på 1 % mod gulvafløb.

Arbejdsprocesser

Når vådrumsgulvet ved døren skal udføres med niveaufri adgang kræver det, at gulvet har et veldefineret fald fx på 1 % mod gulvafløbet. Højdeforskellen mellem gulvoverfladen ved døren og oversiden af gulvafløbet skal være mindst 30 mm for at sikre, at gulvet virker som et bassin.

De arbejdsprocesser, som indgår i montering af dør, vil typisk være følgende:

Først samles og monteres karm i døråbningen på vandret underlag.
Karmen monteres i dørhullet og dørhængsler monteres på karmen.
Døren monteres i hængsler og justeres, så den passer i karmen.
Indfatninger monteres.
Slutblik og dørhåndtag monteres.

Du bør fuge med elastisk fugemasse mellem gulvet i tilstødende lokale og fliserne i vådrummet samt mellem gulvet og sidekarmene på døre. Alternativt skal sidekarmene skæres af ca. 8 mm over gulv, så der ikke sker opfugtning.

FIGUR 103. Overgang fra badeværelse til tilstødende rum med niveaufri adgang og veldefineret fald, fx 1 % mod gulvafløb, så der er 30 mm højdeforskel mellem gulvet ved døren og overkanten af risten på gulvafløbet. Der skal monteres dør uden bundstykke.

Udfaldskrav

Når du er færdig med at montere døren, skal du kontrollere, at følgende er opfyldt:

Døren er i lod og afstanden mellem karm og dørblad er ensartet hele vejen rundt.
Døren er fastgjort korrekt med skruer og opklodsning.
Der er stoppet/fuget mellem karm og væg.
Der er fuget mellem karm og gulv og mellem vådrumsgulv og gulv i adgangsrum
Der er ventilationsspalte under døren på 100 cm2.
Du har sørget for dokumentation/kvalitetssikring af dit arbejde, fx ved at tage fotos – især af konstruktioner, der bliver skjult.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

4.17 Maler: Væv og maling på vægge, loft og træværk

FIGUR 104. Malerarbejde i vådrum omfatter typisk træværk og lofter, men kan også omfatte malebehandling af vægge over 2,3 m (overvægge). Malede overflader i vådrum bør udføres med malingsystemer eller i det mindste maling, der kan tåle høj relativ luftfugtighed og har høj glans for at opnå størst mulig robusthed.

Introduktion

Malerarbejde i vådrum omfatter både maling af træværk, fx vinduer og dørindfatninger, og malebehandling af lofter og vægge.

Maling af træværk adskiller sig ikke fra tilsvarende arbejde andre steder i boligen.

Malebehandling af vægge skal ske i henhold til gældende retningslinjer, jf. fx SBi-anvisning 252, Vådrum, og Danske Malermestre, Vådrum – Hvordan og hvorledes? Der er forskellige krav til malebehandling af vægge afhængigt af underlaget (uorganisk materiale eller skeletvægge) og belastningsklassen for vådrummet. På skeletvægge må malebehandling kun anvendes i den såkaldte fugtige zone, og der skal anvendes malingsystemer, der opfylder kravene for at få en godkendelse. I små vådrum kan malingsystemer anvendes på den del af væggen, som er over 2,3 m.

FIGUR 105. Vådrum med malet loft og overvægge, dvs, den del af væggen som er højere end 2,3 m. Alle vægge er vådzone.

Indfaldskrav

Før du går i gang med at udføre malearbejde eller malebehandling skal du kontrollere følgende:

Forudgående arbejder skal være afsluttet inden malerarbejde begyndes.
Overflader skal være bæredygtige.
Overflader skal være tørre.

Arbejdsprocesser

Malerarbejde i vådrum omfatter normalt maling af træværk, lofter og eventuelt også af vægge, herunder også opsætning af væv som del af et malingsystem.

Malerarbejdet omfatter klargøring af overflader med afslibning, spartling mv. Efterfølgende malerarbejde afhænger af overfladerne.

På træværk vil der typisk være behov for grunding, pletspartling, fuldspartling og færdigmaling (to gange).
På lofter kan en enkelt gang maling undertiden være tilstrækkelig, afhængigt af overfladens beskaffenhed.
På vægge afhænger arbejdet meget af underlagets type.
På uorganiske underlag, fx pudset murværk, eller letbeton, er der ikke specielle krav til malerarbejdet, men der bør altid anvendes malingsystemer eller i det mindste malingstyper, som kan tåle høj relativ luftfugtighed og eventuelt vandpåsprøjtning (fx afhængigt af om der males i brusenichen eller kun på overvæggene (del af væg over 2,3 m)). Normalt anvendes malinger med højt glanstal. På overflader, som udsættes for vandpåsprøjtning, bør malingen være vandafvisende.
På skeletvægge må malebehandling kun anvendes i fugtig zone. Der anvendes malingsystemer, som typisk består af primer, vævklæber (til vådrum), glasfilt eller glasvæv, eventuelt vævfylder og maling. Klæber og væv kan i nogle systemer udgøre en vandtæt membran, mens andre systemer kan indeholde en egentlig vandtætningsmembran.

Udfaldskrav

Når du er færdig med dit arbejde skal du kontrollere følgende:

At der er anvendt korrekt type og farve af maling/maleprodukter/malingsystemer.
At malingsystemer til vandtætning af vådrumsvægge er anvendt i overensstemmelse med leverandørens vejledninger, fx hvad angår mængder pr. påføring og tørretider.
At der er foretaget det korrekte antal malebehandlinger.
At overfladen er dækket, lukket, glat og jævn.
Flader, kanter og false er med ensartet kulør og glans.
Porer, huller, revner og samlinger er udfyldte og lukkede.
At der ikke er malingsrester på overflader, som ikke er malet.
Du har sørget for dokumentation/kvalitetssikring af dit arbejde, fx ved at tage fotos – især af konstruktioner, der bliver skjult.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

4.18 VVS: Montering af armaturer, sanitet og ventilation

FIGUR 106. Armaturer, afløbsinstallationer, sanitet mv. monteres, når rummets overflader er helt færdige. Alle monterede genstande funktionsprøves, og ventilation indreguleres før aflevering.

Introduktion

Der installeres armaturer til vand, afløb, varme og ventilation. Ved armaturer forstås i denne forbindelse alle armaturer til vand, gulvafløb, afløbsstudse, sanitetsgenstande, ventilationsventiler mv.

Indfaldskrav

Før du går i gang med at montere sanitet og armaturer, skal du kontrollere:

Alle overflader er færdiggjort i aftalte materialer og koter.
Hvis montering sker i væg, skal vægkonstruktionens overflade være færdigudført.
Hvis montering sker i inventar, skal det være færdigmonteret.
De materialer, der skal benyttes, skal være egnede til formålet og om nødvendigt have de krævede godkendelser.

Arbejdsprocesser

De arbejdsprocesser, som indgår i arbejdet, er typisk følgende:

Vand-, afløbs- og ventilationsarmaturer monteres, funktionsprøves og rengøres.
Ventilations- og varmeinstallationer indreguleres.

Udfaldskrav

Når du er færdig med at montere sanitet og armaturer, skal du kontrollere at:

Vand-, afløbs- og ventilationsinstallationer og armaturer er monteret i de aftalte materialer og med aftalt placering/i aftalte koter.
Installationerne er funktions- og trykprøvede, rengjorte og klargjorte til brug.
Produktbeskrivelser og materialer er samlet for kvalitetssikring, herunder eventuelt indreguleringsrapport for varmeanlæg og ventilation.
Du har sørget for dokumentation/kvalitetssikring af dit arbejde, fx ved at tage fotos – især af konstruktioner, der bliver skjult.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

4.19 Tømrer: Montering af inventar

FIGUR 107. Inventar (skærmvægge) monteres, når rummets overflader er helt færdige. Der bør om muligt anvendes væghængt inventar (dog ikke skærmvægge), så rengøring lettes, og vand på gulvet ikke kan beskadige inventaret.

Introduktion

Skabe og lignende bør om muligt monteres på vægge og ikke stilles på sokkel. Inventaret bør være egnet til brug i vådrum, dvs. med robuste fugttætte og vandafvisende overflader. Du skal sikre dig, at der er afstand nok til, at der kan gøres rent under inventaret.

Indfaldskrav

Før du opsætter skærmvægge, skal følgende kontrolleres:

Overflader skal være færdigbehandlede og klar til montering.
Overfladerne skal være plane.
Du skal kende konstruktionens opbygning og vide, om det fx er porebeton- eller skeletvægge, så du kan anvende den rigtige fastgørelsesmetode.
Skal du montere inventar i skeletvægge, skal du sikre dig, at der i skeletvæggene er etableret forstærkninger, fx af løsholte eller monteringsplader, hvis der monteres store/tunge ting.
Du skal have sat dig ind i inventarleverandørens monteringsvejledning.

Arbejdsprocesser

De arbejdsprocesser, som indgår i montering af inventar, er typisk følgende:

Når du hænger tungt inventar mv. op, skal du sikre dig, at belastningerne kan optages uden risiko for brud i det vandtætte lag, fx ved at der er monteret løsholter eller monteringsstativer i væggen.
Du kan ikke altid undgå at gennembryde det vandtætte lag, men knager, kroge, holdere, forhæng, tørrestativer, støttegreb mv. bør monteres på en sådan måde, at risikoen for at gennembryde det vandtætte lag er mindst mulig, eller i det mindste så der laves så små gennembrydninger som muligt.
Opsætning med dybel og skrue skal være i mindst muligt boret hul (skruestørrelsen skal passe til belastningen). Du skal fylde hullet med vådrumssilikone, inden du sætter dybel og skrue i.
Det vil normalt være bedst at bore i hele fliser frem for at bore i fuger mellem fliser.
Opsætning ved klæbning kræver, at overfladerne på både væg og inventar mv. er omhyggeligt rengjorte/affedtede.

Udfaldskrav

Når du er færdig med at sætte inventar mv. op, skal du kontrollere, at følgende er opfyldt:

Alle monterede dele er forsvarligt fastgjort.
Alle monterede dele sidder i lod og vage.
Det vandtætte lag ikke er brudt eller beskadiget unødigt. Det kan ikke altid undgås at gennembryde det vandtætte lag.
Leverandørernes monteringsvejledninger er overholdt.
Eventuelle meldehuller ikke er dækkede af inventar.
Gulvafløb ikke er dækket af inventar (det skal være muligt nemt at rengøre afløbet).
Det er muligt at gøre rent under væghængt inventar.
Du har sørget for dokumentation/kvalitetssikring af dit arbejde, fx ved at tage fotos – især af konstruktioner, der bliver skjult.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

4.20 El: Montering af stik, lamper mv.

FIGUR 108. Stikkontakter, lampeudtag, sensorer mv. monteres, når rummets overflader er helt færdige. Installationerne monteres efter aftale med bygherren og afprøves inden aflevering.

Introduktion

Noget af det sidste arbejde i badeværelset er montering af stikkontakter, lampeudtag, lamper mv. Efter monteringen afprøves installationen, og den kan herefter afleveres til kunden.

Indfaldskrav

Før du går i gang med montering af elinstallationer, skal du kontrollere at:

Rummet er udført med de endelige overflader, fx maling, fliser, gipslofter etc.
Kabler og dåser ikke er beskadiget, heller ikke af maling.

Arbejdsprocesser

De arbejdsprocesser, som indgår i montering af elinstallationer, er typisk følgende:

Materialer – især dåser, afbrydere mv. – skal vælges efter aftale med bygherre/kunde.
De anvendte materialer skal være godkendt til anvendelsen. Her tænkes bl.a. på IP-klasser og udligningsforbindelser.
Stikkontakter, afbrydere og lampeudtag monteres uden spænding.
Beskyttende potentialudligning (tidl. hovedudligningsforbindelser) og supplerende beskyttende potentialudligning (tidl. supplerende udligningsforbindelser) monteres/forbindes.
Brugsvejledninger gemmes til kvalitetssikringsmaterialet.
Afprøvning af installationerne foretages som beskrevet i virksomhedens kvalitetssikringssystem. Der skal anvendes godkendt måleudstyr til afprøvningen.
Kvalitetssikringsmateriale udarbejdes og behandles som beskrevet i virksomhedens kvalitetssikringssystem.

Afprøvning og idriftsætning af en fast installation skal udføres af en autoriseret virksomhed eller – installatør.

Udfaldskrav

Efter du har udført arbejdet, skal du sikre dig at:

De rigtige kontakter, lampeudtag mv. er monteret.
Installationerne er afprøvede inden aflevering til kunden.
Udligningsforbindelser er monteret i henhold til gældende love Sikkerhedsstyrelsen: Lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel (elsikkerhedsloven) og DS-håndbog 183:2020, Standardsamling til installationsbekendtgørelsen – DS/HD 60364-serien (2 bind).
Der er udført måling af isolationsmodstand (måling for eventuelt kabelbrud) mv., og det er kontrolleret i henhold til gældende standarder og lovgivning.
De opsatte lamper, kontakter mv. er i lod og vage.
Bygherre/ kunde er informeret om, hvordan installationen fungerer.
Der er afleveret nødvendigt materiale til kvalitetssikring.
Du har sørget for dokumentation/kvalitetssikring af dit arbejde, fx ved at tage fotos – især af installationer, der bliver skjult.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

4.21 Alle: Rengøring og afleveringsforretning

FIGUR 109. Færdigt vådrum.

Alle skal rydde op og rengøre efter sig selv. Der kan eventuelt være behov for en slutrengøring inden afleveringsforretningen, men dette ligger normalt uden for de fag, som har udført arbejdet i vådrummet.